Debatindlæg: Vi mangler sult i paradis

Vi har i mange år været en forkælet faggruppe, som uden problemer kunne få arbejde den dag, vi træder ud fra uddannelsen. Og jeg vil vove den påstand, at det har været en sovepude, som har gjort fysioterapeuter kræsne og svært selektive, når de skulle vælge job. Vi har simpelthen ikke været sultne i paradiset.

Begrebet ”Sult i Paradis” er titlen på en bog af Rasmus Ankersen (jeg kan kun anbefale bogen).  Rasmus beskriver, hvordan det er svært at bevare sulten, når det går godt. Som et eksempel har det succesrige fodboldhold svært ved søge det sublime – at fortsætte med at forbedre og optimere holdets præstationer.

Det samme fænomen ses indenfor erhvervslivet. Lego var i mange år et flagskib i dansk erhvervsliv og kunne næsten gå på vandet.  Lego’s ledelse indså, at de blev nødt til at (gen)opfinde udfordringen, hvis de forsat skulle udvikle virksomheden. I stedet for at sammenligne sig med legetøjsindustrien, hvor de allerede var langt den største spiller, er Lego begyndt at opfatte sig som et underholdningsprodukt og skal derfor måle sig op mod firmaer som Apple og Disney. På den måde kom Lego igen bagerst i feltet, og må nu konstant kæmpe for at kunne matche ”konkurrenterne”. Og sikke en forskel, det har gjort! Lego fremviser det ene pragtregnskab efter det andet.

Hvem gider at arbejde med hverdagsrehabilitering

Danske fysioterapeuter har på samme måde behov for at genfinde sulten. Vi er ikke innovative og kreative nok. Langtfra. Et aktuelt eksempel er hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering opstod for et par år siden som et nyt arbejdsområde. Kommunerne skulle til at genoptræne patienter i eget hjem for at reducere behovet for hjemmehjælp. Umiddelbart et oplagt fysioterapeutisk arbejdsområde. Men der var bare ingen eller kun meget få fysioterapeuter, der tog ejerskab af dette nye arbejdsområde. Ikke fordi vi mangler kompetencerne, men blot fordi vi ikke var sultne – eller mere præcist vi har ikke behov for at opsøge nye arbejdsområder. Nu sidder ergoterapeuterne tungt på området, og de gør det så godt, at dette område må anses som tabt for fysioterapeuter.

Fysioterapeuter kan miste livsstilsområdet

Lige nu står danske fysioterapeuter overfor en ny mulighed. Samfundet er ved at drukne i patienter med livsstilsrelaterede sygdomme, og forskningen viser at ”exercise is medicine” for disse patienter. Men hvem skal stå for dette område i fremtiden?

Foreløbig har ingen faggruppe taget patent på livsstilsområdet, men jeg tror DESVÆRRE, arbejdsopgaven går til kandidater fra idrætsuddannelsen på universiteterne. Det er nemlig svært at få arbejde som fysiolog, og fysiologerne har de nødvendige træningsmæssige kompetencer. Fysioterapeuter er formentlig bedre til at løfte opgaven, men gider vi? Vi har det jo godt, og hvorfor skal vi bruge energien på at kæmpe for dette nye område? Sulten mangler!

Derfor skal der uddannes flere fysioterapeuter. Flere end der kan absorberes i de traditionelle stillinger.

Fremtidens leder – har hun fysioterapeutisk baggrund?

Hvis vi skal gøre os gældende i fremtidens sundhedsvæsen, skal vi have placeret fysioterapeuter i ledende roller. Sygeplejersker har set behovet, og de sidder allerede i mange centrale lederstillinger. Hvor er fysioterapeuterne? Vi har behov for, at der sidder veluddannede ledere med en fysioterapeut i hjertet.

Det kræver, at fysioterapeuter uddanner sig i den retning og giver slip på patientbehandlingen.

Har vi forudsætningerne? Ja i høj grad. Det er usandsynlig svært at komme ind på fysioterapeutuddannelsen, og det har det været i mange år. De, som starter på uddannelsen, kommer med nogle af de højeste snit fra gymnasiet. Vi kan sagtens klare os på efteruddannelser eller i overbygninger. De nye kandidatuddannelser kan være med til at give fysioterapeuter det nødvendige kompetenceløft for at gøre sig gældende indenfor de nye arbejdsområder.

Sult skal skabe behovet og innovationen. Derfor skal vi glæde os over, at vi oplever et pres fra nyuddannede fysioterapeuter med bachelor- og kandidatbaggrund om at komme i arbejde. Ikke alle kan få arbejde som fysioterapeuter, men med deres flid og forudsætninger kan de åbne dørene for nye arbejdsområder. Og det er der i høj grad brug for.

Velkommen til sulten!

Ref: Rasmus Ankersen, Sult i Paradis. ISBN-13:9788771480283, forlaget Turbulenz