Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Del hændelsen med din leder – og husk at journalføre

ARBEJDSMILJØ // Konsulenterne i Danske Fysioterapeuter får somme tider sager om patienter, der overskrider fysioterapeutens grænse. Det er vigtigt, at du som fysioterapeut husker at journalføre, hvis det sker for dig. Læs Q&A.
Tegning: Mikkel Henssel.

Hvor ofte får I henvendelser fra medlemmer, som oplever alvorlig seksuel grænseoverskridende adfærd?

Det sker et par gange om året, og det er lige så mange kvinder som mænd, ofte lidt yngre fysioterapeuter. Så det er ikke så tit. Vores oplevelse er, at de er gode til at håndtere det ude på arbejdspladserne. Derfor involverer man måske ikke os, før man har prøvet at stoppe det uden held.

Hvilke oplevelser har de?

Det kan være patienter, der har en stærkt privatiserende og seksualiserende adfærd. De kan give gaver, kommentere fysioterapeutens udseende eller overøse med komplimenter. Det kan også være patienter, der påstår, at der er foregået ting af seksuel karakter.

Hvornår er der tale om en overskridelse af grænserne? Er der en tommelfingerregel?

Det vil altid være en skønssag, og den enkelte fysioterapeut må mærke efter, hvor vedkommendes grænse går. Men en patient skal ikke røre eller kæle for fysioterapeuten og skal ikke komme med lumre bemærkninger. Patienten skal heller ikke kramme sin fysioterapeut. Som fysioterapeut har du det faglige ansvar, og du har ansvaret for patientens sikkerhed og rettigheder. Du skal arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed – og det er vanskeligt, hvis patienten klapper dig bagi. Så kan du miste fokus, og så kan det blive svært at behandle patienten med omhu og samvittighedsfuldhed. Patient-behandler-forholdet skal bygge på tillid og professionalisme, og du skal hele tiden have fokus på patientens helbred.

Hvad skal man gøre i den konkrete situation?

Stop op, når du mærker, at din grænse er overskredet. Sig klart og tydeligt fra, sig, at det skal holde op, og forklar patienten, at det ikke hører hjemme i behandlingen. Hvis patienten kommer med lumre bemærkninger, kan du sige, at sådan skal du ikke tale til mig. Nogle er gode til at sige fra, lige når det sker, andre må vende det med en kollega, og så sige det til patienten næste gang. Hvis det fortsætter, må man foreslå, at patienten overgår til en kollega. Eller man må afslutte patienten. Husk at journalføre.

Hvad gør jeg, hvis patienten selv tager et seksuelt emne op?

Hvis en patient taler uopfordret om sit sexliv, skal du rette vedkommende ind og sige; Jeg vil gerne høre, hvad du siger, men har det med den fysioterapeutiske behandling at gøre? Det private og det seksualiserende balancerer på en hårfin grænse. Behandler man ryg eller hofter, kan patienten f.eks. fortælle, at hun ikke kan have sex med sin mand, fordi hun har ondt i hofterne. Det kan sagtens være relevant viden, som skal håndteres i den konkrete situation. Men emnet skal altid kunne bindes op på den kliniske ræsonnering, og det er dig som fysioterapeut, der skal vurdere, hvad der er relevant. Igen: husk altid at journalføre din kliniske ræsonnering.

Hvad gør jeg, hvis patienten truer med at klage?

Patienten har altid mulighed for at gå til klagesystemet, men det er jo ikke der, vi starter. I første omgang skal du forklare patienten, hvad du oplever. Hvis patienten fortsat er utilfreds med din vurdering, så må patienten drøfte det med din leder.

Kan du give et eksempel?

Vi har set eksempler på patienter, som anklagede fysioterapeuter for at være groft seksualiserende, f.eks. på de sociale medier. I de tilfælde måtte fysioterapeuterne sige til patienterne, at hvis de følte sig krænkede, så måtte de klage til klagestyrelsen. Fysioterapeuterne følte sig jo hængt ud, men man skal ikke give igen med samme mønt. Man skal holde den gode tone og bevare sin professionelle værdighed. Det er jo fysioterapeuten, der er krænket – og husk igen, at hvis du har skrevet det hele ned i journalen, kan du med sindsro opfordre patienten til at klage.

Hvordan gør jeg ift. journalføring?

I de tilfælde, hvor patienten har lavet en handling, hvor du vurderer, at det her går ikke, jeg kan ikke arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, så skal du skrive det i journalen. F.eks. at “jeg kan ikke arbejde videre med patienten, da patienten gentagne gange har rørt mig på bagdelen.” Hvis der forekommer mails, beskeder eller kommunikation på de sociale medier, der ikke har noget at gøre med behandlingen, skal du også føre det i journalen.

Som patient indgår man en aftale, når man er hos fysioterapeut, og det er en fælles beslutningstagen mellem fysioterapeut og patient om, hvad der skal foregå. Som fysioterapeut har du altid det overordnede ansvar for patientens sikkerhed og rettigheder, og du skal arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. Det kan du ikke i de tilfælde, hvor du vurderer, at patienten overskrider dine grænser.

Kan jeg sygemelde mig?

Du kan ikke sygemelde dig, fordi du bliver klappet bagi eller lignende. Men hvis du bliver syg af den grænseoverskridende adfærd, så må du tale med din læge om, hvorvidt du er blevet uarbejdsdygtig på grund af det skete, og om du er syg nok til at sygemelde dig.

Hvad gør jeg, hvis patienten ikke stopper sin adfærd?

Du bør gå til din ledelse for at få støtte. Ledelsen kan f.eks. sørge for, at en kollega kan overtage behandlingen af patienten. Hvis der ikke er en leder på arbejdspladsen, og du f.eks. er selvstændig, kan du kontakte Danske Fysioterapeuter. Vi tager det meget alvorligt og gør meget ud af at hjælpe og støtte medlemmerne. Vi tilbyder individuel sparring og et møde, hvor vi taler med dig og får hjulpet dig videre.

Hvordan kan man forebygge, at det sker?

Du skal altid sikre dig patientens samtykke til, hvad der skal foregå i behandlingen. Sig: Har du forstået den behandlingsplan, vi har talt om? Er du med på den? Vær ikke bange for at spørge to gange. Man kan komme rigtig langt med god information og vejledning – og med at forklare patienterne, at det jo er dit samtykke, jeg arbejder under. Fysioterapeutens fokus er på patientens helbred. På den måde kan du undgå, at patienten f.eks. misforstår en professionel fysisk kontakt.

Du skal også huske, at du som fysioterapeut skal være det gode eksempel. Du bør ikke kommentere patientens tøj og udseende. Vi synes heller ikke, det er en god ide, at man krammer sine patienter. Mange synes måske, de kender patienterne godt, fordi de har behandlet dem i mange år. Men det er stadigvæk din patient, som du skal have et professionelt forhold til. Derfor skal man ikke kramme patienterne, når de går ud ad døren.

Er fysioterapeuter en særligt udsat gruppe ift. overskridelser af grænser?

Det tror vi ikke, men som fysioterapeut er du ofte under pres. Mange har pressede arbejdsdage og giver rigtig meget af sig selv hele dagen. De arbejder oftest alene med patienten i et rum, så der er ikke vidner til, hvad patienten har sagt eller gjort. Særligt de unge og nyuddannede kan være i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, for de kan føle sig usikre. Man vil ikke så tvivl om ens evner til at bestride jobbet, og man vil ikke have en utilfreds patient, der klager over ens behandling. Det her er jo endnu en ting, man skal lære at håndtere. Men fysioterapeuter skal blive gode til at sige nej, hertil og ikke længere. Man skal passe på sig selv. Husk at journalføre.