Seksuelle krænkelser er hverdag for fysioterapeuter

Han skimmer hurtigt patientjournalen igennem på computerskærmen, inden han vender sig om mod den kvindelige patient. Hun har på eget initiativ taget alt tøjet af – undtaget underbukserne. Hun sender ham et flirtende blik.

“Skal jeg ikke bare tage trusserne af også?” spørger hun.

Fysioterapeuten ser overrasket på kvinden.

“Nej, det er ikke nødvendigt,” svarer han.

Kvinden lægger sig op på briksen, men da fysioterapeuten vil lægge et lændeklæde over hende, verfer hun det væk.

“Det vil jeg ikke have på. Men måske vi kan slutte af med lidt vaginal udspænding. Det fik jeg tit hos min tidligere fysioterapeut,” siger hun og smiler.

Beretningen er en ud af flere, som Birgitte Woge Nielsen, lektor ved VIA Fysioterapeut uddannelse, har indsamlet i forbindelse med et nordisk forskningsprojekt ‘Power Plays’, der omhandler seksuelle krænkelser på sundhedsområdet. Her delte 12 fysioterapeuter fra to danske, private fysioterapiklinikker deres oplevelser med seksuelle krænkelser. De indsamlede beretninger har dannet basis for de værktøjer, som nu ligger på hjemmesiden Power Plays, og som skal hjælpe fysioterapeuter med at forebygge og italesætte problemet.

Alle fysioterapeuterne – mænd som kvinder – kunne berette om seksuelle krænkelser begået mod dem af patienter. Birgitte Woge Nielsen mener, at respondenternes beretninger er udtryk for en udbredt problematik.

“Min egen klare opfattelse – også ud fra, hvad jeg selv har hørt rundt omkring – er, at seksuelle krænkelser er noget, mange fysioterapeuter møder, men som man ikke taler om ude på arbejdspladserne. Oplevelserne bliver fortiede eller normaliserede.”

Birgitte Woge Nielsen forklarer, hvordan fortielsen kan hænge sammen med omsorgsetikken i fysioterapifaget. Patientens krænkende adfærd bliver undskyldt, fordi patienten har brug for omsorg og støtte.

Det intime rum mistolkes

Det er bl.a. den danske metoo-bølge samt en tidligere artikel i Fysioterapeuten (Fysioterapeuten nr. 1, 2021), der har været medvirkende til, at Birgitte Woge Nielsen har rettet sin opmærksomhed mod seksuelle krænkelser i fysioterapifaget.

“Jeg tror, at der har været en kultur, hvor man har antaget, at der var nogle ting, man som fysioterapeut bare måtte lære at leve med. Jeg er selv sidst i 50’erne, og når jeg tænker tilbage, kan jeg se, at jeg selv har måttet tage imod upassende kommentarer fra patienter, der er gået på mit køn og udseende. Nu har blandt andet metoo-debatten gjort det tydeligt, at den slags krænkelser behøver vi faktisk ikke finde os i,” siger hun.

Birgitte Woge Nielsen fortæller, at de 12 deltagende fysioterapeuter peger på flere faktorer, der gør faggruppen udsat i forhold til seksuelle krænkelser. En af dem er, at behandlingerne ofte foregår i små lukkede rum på privatklinikkerne, hvilket nogle patienter tolker som en mulighed for mere intimitet. En anden faktor er, at fysioterapeuter er vant til at arbejde med delvist afklædte kroppe, uden de lægger noget seksuelt i det – mens nogle patienter mistolker det i den retning.

Skyldfølelse

Fysioterapeuterne fortalte bl.a. om bemærkninger, der gik på fysioterapeuternes udseende, såsom “Du har en flot røv i de bukser”, om fysiske kram, hvor der blev holdt upassende længe fast og om patienter med et seksualiserende sprogbrug. Flere havde aldrig fortalt kollegaer eller ledelse om krænkelserne. Det mener Birgitte Woge Nielsen, at der kan være flere årsager til.

“Nogle kan efterfølgende blive i tvivl om, hvorvidt de selv er skyld i det skete. Flere af fysioterapeuterne – især de unge og nyuddannede – følte også, at deres professionalisme stod på spil, hvis de gav udtryk for ikke selv at kunne klare en krænkende patient,” siger hun.

Birgitte Woge Nielsen understreger, at det er et ledelsesansvar at håndtere seksuelle krænkelser, og hun er fortaler for, at emnet tages op på alle klinikker – også steder, hvor man ikke har kendskab til konkrete sager.

“Det er vigtigt, at man som medarbejder ved, at man har opbakning, hvis man udsættes for seksuelle krænkelser. Derfor bør ledelsen have taget stilling til, hvad der skal gøres i konkrete situationer og i høj grad forebygge, at krænkelserne overhovedet sker. Det skal være formaliseret, og der skal være åbenhed omkring det,” siger hun.

De 12 fysioterapeuter gav deres bud på, hvordan man bør tackle seksuelle krænkelser på den enkelte klinik. De foreslog bl.a., at der kunne være et fast punkt på mødedagsordener, hvor man talte om eventuelle hændelser siden sidst, og at man kunne arbejde med emnet på en tema- eller visionsdag på klinikken.

Mere debat om seksuelle krænkelser

Konsekvenserne af at blive udsat for seksuelle krænkelser kan være forskellige.

“Deltagerne fortalte bl.a. om at blive ramt af følelser som irritation, vrede eller ubehag. Og vi ved, at hvis man får den slags negative følelser overfor patienter, så vil det påvirke behandlingen og kvaliteten af den. I værste fald kan man helt miste lysten til at arbejde som fysioterapeut,” siger Birgitte Woge Nielsen.

Hun medgiver, at det kan være forskelligt fra person til person, hvornår man opfatter noget som en seksuel krænkelse, men fastholder, at der altid bør tages udgangspunkt i den krænkedes oplevelse. Hun efterlyser imidlertid mere viden på området.

“Fra forskningen ved vi, at seksuelle krænkelser er udbredte indenfor omsorgs- og sundhedsarbejdet, men vi mangler mere viden om, hvad der særligt gør sig gældende inden for vores fag. Så jeg håber, at vores forskningsprojekt vil sætte gang i debatten både ude på klinikkerne og mere overordnet, så vi kan få mere viden om, hvor udbredt problemet er, og hvordan vi bedst forebygger det. Bl.a. så jeg gerne, at fagforeningen kom på banen, og at man ude på uddannelserne får emnet integreret i undervisningen,” siger Birgitte Woge Nielsen.