Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

“Vi forsøger at hjælpe dem tilbage til et liv med bevægelse”

STILLING // Sarah Maja Thagaard arbejder med at rehabilitere unge, som har fået en hjerneskade. Hun hjælper dem med at få et højere funktionsniveau og bruger alt fra virtuelle gangbånd til armrobotter.
Sarah Maja Thagaard, fysioterapeut, Ny Fjordbo, Vejlefjord Rehabilitering. Foto: Vejlefjord Neurorehabilitering.

Hvad laver du?

Jeg er ansat som fysioterapeut på Ny Fjordbo, som er et højtspecialiseret botilbud for unge med hjerneskader. Vi er et tværfagligt team, som støtter beboerne til at opnå størst mulig selvstændighed efter deres ophold hos os. Vi har 12 beboere, og jeg er primærbehandler på cirka halvdelen.

Hvem er dine borgere?

Mange kommer fra helt almindelige ungdomsliv og skal finde en ny plads i livet, efter de har fået en hjerneskade. De kan have været ude for en ulykke, et slagtilfælde, haft en hjernetumor eller fået overdosis af en eller anden art. De har en gennemsnitsalder på 20 år, så det er et ungt miljø. De kan være her fra tre måneder til tre år. Så det er nogle beboere, som vi lærer rigtig godt at kende.

Hvilke udfordringer har de?

De har en blanding af fysiske, sproglige og kognitive udfordringer. Det afhænger meget af, hvor i hjernen skaden er placeret. Omkring halvdelen sidder i kørestol. Der er mange, som har svært ved at tage initiativ og strukturere deres hverdag. Vi har også en del med synsvanskeligheder, balancebesvær og hemipareser, hvor de er fysisk svækket i den ene side. Men der er ikke to, som er ens. Rigtig mange har stadig livsgejst. Men der også nogen, som kan ende i depression og have det rigtig svært.

Kan du uddybe?

De kan have dage, hvor det er hårdt og meningsløst. Deres tidligere venner forsvinder videre i livet. Derfor er det vigtigt, at der er et ungemiljø, hvor de kan være sociale, spejle sig i og bruge hinanden. Det er vigtigt, at de får nogle fede oplevelser. Derfor tager vi også på ture, går til koncerter, ser teater og det, som man ellers ville gøre, når man er ung. Så de får skabt en meningsfuld hverdag, hvor der også er plads til grin og sjov.

Hvordan er det at arbejde med dem?

Det kan selvfølgelig være svært og hårdt at være i. Vi tackler det ved at være der for dem, skabe en god stemning og lytte. Vi har også en psykolog ansat. Jeg kan ikke lave om på det, der er sket. Jeg kan kun forsøge at hjælpe dem videre. Men der er hele tiden fremskridt, og det giver positiv energi. Det giver mening at arbejde her. Jeg er stolt af vores tværfaglige team og vores unge mennesker, og jeg nyder det relationelle. De er her i lang tid, så vi ser deres udvikling og lærer dem godt at kende. Det sætter jeg stor pris på.

Stilling-vejlefjord-main2.jpg

Hvordan bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Vi har fokus på alt fra forflytninger til at komme op og stå og hjælpemidler. Vi har forskellige redskaber og teknikker, som motiverer dem til at bevæge sig. Det kan være alt fra et virtuelt gangbånd til en armrobot. Vi forsøger at hjælpe dem tilbage til et liv med bevægelse af en eller anden art. Vi bruger meget neuromuskulær elektrisk stimulering, hvor vi sætter strøm til deres muskler for at aktivere dem. Det har en rigtig god effekt. Der er stor forskel på deres funktionsniveau, og derfor er træningen tilpasset den enkelte.

Kan du give et eksempel?

Vi har f.eks. et bassinhold, som er for dem, der kan gå rundt i bassinet uden støtte. Der starter vi nogle gange med at hoppe i fjorden og gå ind i bassinet bagefter. På vores kondihold er de fleste med. De bruger en kondicykel, en siddecykel eller en siddende crosstrainer, og så handler det om at få pulsen op. Til de individuelle træninger lægger jeg en plan i samarbejde med de unge. I sidste ende har de tit et mål om at komme ud og køre bil, binde snørebåndet, sætte håret selv eller spise med kniv og gaffel. Mange af de ting, som sidder på rygraden hos os andre, skal de lære på ny igen.