Danske fysioterapeuter matcher kollegerne i USA

“Vi fik flere hundrede henvendelser i løbet af få dage. Vi kan ikke hjælpe dem alle,” fortalte klinisk neuropsykolog og leder af hjernerystelsesklinikken på UPMC i Pittsburgh Michael Collins til DR den 1. august i år.

Henvendelserne til den amerikanske klinik var fra danskere, der havde lyttet til en DR-podcast med titlen ”Faldet”. De havde også læst en række artikler i danske medier om klinikkens enestående resultater i behandlingen af hjernerystelser. Nu ville de også have hjælp af de amerikanske eksperter.

Podcasten er produceret af den danske journalist Mads Ellesøe, der selv fik en nærmest mirakuløs behandling for sine senfølger efter en hjernerystelse på klinikken i USA. På klinikken i Pittsburgh fik han at vide, at han skulle lade være med at pakke sig ind i vat for at undgå symptomer, men tværtimod udfordre hjernerystelsen ved at opholde sig i støjfyldte lokaler og træne hårdt – også selv om det betød, at han kortvarigt fik ubehagelige symptomer af den fysiske aktivitet. Inden turen til Pittsburgh havde han i to år været sat ud af spillet på grund af skaden, og han retter i podcasten en sønderlemmende kritik af den behandling, han fik i det danske sundhedsvæsen. Her oplevede han at blive mødt af mistro og en række modsatrettede råd.

Siden har behandlingen af hjernerystelser i Danmark fyldt en del i medierne. Det hjemlige tilbud og vidensniveauet om hjernerystelser er beskrevet som stort set fraværende i Danmark sammenlignet med USA.

En del af kritikken er relevant, mener de fagpersoner med speciale i hjernerystelser, der medvirker i denne artikel. Men langt fra det hele.

Organiseringen halter

Organiseringen af behandlingen halter i Danmark. Den bliver ofte sat i værk for sent og for tilfældigt afhængigt af, hvor i landet man bor. Er man heldig at bo i en kommune i Region Midtjylland, er der stor sandsynlighed for, at man vil møde en fysioterapeut, der arbejder efter GAIN 2.0 eller GAIN Lite, som er metoder udviklet på Regionshospitalet Hammel Neurocenters Forskningsklinik for Hjernerystelser. Andre steder i landet vil en borger med hjernerystelse være afhængig af, hvad egen læge finder ud af: Måske en henvisning til en neurolog eller til en privatpraktiserende fysioterapeut. Til gengæld kan lægen ikke henvise til eksempelvis kommunale hjerneskadekoordinatorer eller fysioterapeuter, og der er intet samlet behandlingstilbud for de cirka 20.000 danskere, der årligt bliver ramt af en hjernerystelse. De fleste kommer sig inden for få uger, men op mod 30 procent får længerevarende symptomer og må selv finde vej frem til den rette behandling. Det er et problem, for hurtig indsats er afgørende for, at udfaldet bliver vellykket og ikke ender med en kronisk tilstand.

“Vi har grundlæggende en alt for fragmenteret struktur i Danmark, og det går for langsomt med at tilbyde den hjælp, der er behov for,” siger Hana Malá Rytter, der er leder af Dansk Center for Hjernerystelse, der formidler evidensbaseret viden om hjernerystelse til sundhedsprofessionelle.

Detektiv i eget forløb

Hun mener, det er kritisabelt, at der ikke findes et nationalt behandlingstilbud. I stedet ligger behandlingsforløbet ofte i patientens egne hænder.

“Den enkelte patient må selv påtage sig rollen som detektiv i sit eget sygdomsforløb for at finde frem til den rette behandling. Dermed lægger man en stor byrde på patienternes skuldre, og det har de færreste overskud til, når de samtidig er ved at miste deres job og skal finde vej igennem det kommunale sagsbehandlingssystem,” siger hun.

Hana Malá Rytter peger på fysioterapeuter som en vigtig faggruppe i behandling af personer med hjernerystelse, men det er ikke alle fysioterapeuter, der har lige meget viden om behandlingen.

“Hvis man er heldig at få sin praktiserende læge til at henvise til en fysioterapeut, er det ikke sikkert, at man havner hos én, der har særlig viden om hjernerystelser, hvilket der er behov for. Der er stor forskel på at behandle hofter og knæ - og hjernerystelser. De fysioterapeuter, der har specialviden om hjernerystelser, er for de flestes vedkommende ansat i private klinikker, og derfor kræver det også, at man har en god økonomi for at få glæde af tilbuddet, hvis man vel at mærke finder det,” siger Hana Malá Rytter.

Dansk Center for Hjernerystelse har i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi oversat og kulturelt tilpasset den amerikanske fysioterapeutiske retningslinje for udredning og behandling af hjernerystelser. I 2021 har Dansk Center for Hjernerystelse udgivet en national klinisk retningslinje for behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Og i 2024 er der også udkommet vidensrapporter om lette hovedtraumer, herunder hjernerystelse, som samler op på den seneste viden på området. Vidensniveauet i Danmark er med andre ord fuldt på højde med USA, og den kompetente behandling er til stede, hvis man kan finde den. Kan man det, er der derfor ingen grund til at bruge mange tusinde kroner på for eksempel at rejse til Pittsburgh for at blive behandlet.

Hjernerystelsesfyssen

Fysioterapeut Morten Carl har specialiseret sig i behandling af hjernerystelser. Han pådrog sig selv en hjernerystelse for fire år siden og har siden sat sig grundigt ind i den tilgængelige viden om behandlingen. Han lever i dag af at vejlede, genoptræne og behandle folk med symptomer efter hjernerystelse gennem sit eget firma Hjernerystelsesfyssen. Patienterne finder typisk frem til hans klinik, fordi de har hørt om ham fra andre eller via Instagram, hvor han har 3000 følgere.

“Fysioterapeuter besidder de fleste faglige færdigheder, som er nødvendige for at behandle hjernerystelser, og vi kan fint matche de amerikanske standarder,” siger Morten Carl.

Mantraet i behandlingen er, at der ikke er to ens hjernerystelser. Hvert enkelt individ skal behandles efter en individuel skabelon, og det er næppe alle, der skal have samme kontante kur som Mads Ellesøe fik – og desuden er det ikke alle, der får udbytte af at rejse til Amerika.

“Jeg har klienter, som har været i USA uden at få det bedre, så jeg kan som udgangspunkt ikke anbefale, at man rejser derover,” siger Morten Carl.

‘Attack, attack, attack’

I USA fik Mads Ellesøe besked på at angribe sin hjernerystelse med støj og hård træning. “Attack, attack, attack” lød beskeden til ham, men det er for unuanceret at tro, at den behandling vil gavne alle patienter, mener fysioterapeut og ph.d.-studerende Sedsel Stage Pedersen.

“Med den beskedne viden, jeg har om hans forløb, kan det give god mening, at han skulle skubbes i gang, fordi han er en af dem, der har passet for meget på sig selv. Men langt de fleste har brug for en gradueret tilbagevenden til daglige aktiviteter,” siger Sedsel Stage Pedersen, der er leder af projektet GAIN Lite ved Hammel Neurocenter, der retter sig mod personer med milde til moderate symptomer efter hjernerystelse.

“Jeg er enig i, at man har brug for stimuli og ikke skal isolere sig i ugevis, men går du uden videre i gang med “attack, attack, attack”-opskriften, er der risiko for, at du kommer ud i belastningszonen, og det vil kun være en god løsning for et fåtal,” tilføjer hun.

Tidligere blev personer med hjernerystelse rådet af lægen til at gå hjem, rulle gardinerne ned og lægge sig i sengen, indtil symptomerne forsvandt. Den anbefaling skulle gerne være udvisket med de nye retningslinjer for behandling, selv om det ofte tager lang tid for ny viden at trænge ud i alle afkroge af sundhedsvæsenet.

I dag lyder anbefalingen, at patienterne tilbydes gradueret fysisk genoptræning, vestibulær genoptræning og en tværfaglig tilgang, der også omfatter psykologisk behandling og grundig rådgivning.

Nye toner i behandlingen

For fysioterapeuter er der gode muligheder for at sætte sig ind i de nye toner inden for behandling af hjernerystelse.

120 danske fysioterapeuter vil til foråret have gennemført det tre-dages kursus i fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, som tre fysioterapeutfaglige selskaber har arrangeret. Dermed vil de få viden om de vigtigste elementer i behandling af patienter med commotio.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter tilbyder kurset GAIN – Get going After concussIoN, der har plads til 18 fysioterapeuter, ergoterapeuter og neuropsykologer. Kurset er blot et af flere initiativer, Regionshospitalet Hammel Neurocenter har sat i værk inden for de seneste år.

I forløbet GAIN 2.0 uddanner neurocentret både fysio- og ergoterapeuter i kommunerne i Region Midtjylland til at varetage behandling af borgere med hjernerystelse, men også private behandlere.

Læge og ph.d.-studerende Line Amalie Hellemose er projektansvarlig for GAIN 2.0, der omfatter tværfaglig behandling til personer med senfølger efter hjernerystelse. I forløbet møder de neuropsykologer, læger med neurologisk erfaring, fysio- og ergoterapeuter. Hun er imponeret over niveauet blandt de fysioterapeuter, hun har mødt i projektet.

“De er meget engagerede, og de har i forvejen en væsentlig faglig ballast med hensyn til at håndtere patienterne. Men jeg oplever også en vis usikkerhed hos nogle af dem, når de møder en patientgruppe, der har så voldsomme og alvorlige symptomer,” fortæller Line Amalie Hellmose, der tilføjer, at fysioterapeuterne særligt har oplevet at få større sikkerhed i behandlingen ved at deltage i supervision med en neuropsykolog, som er en del af projektet.

Hjernerystelsescentre

Men selv om der er sat en række initiativer i gang for at klæde fysioterapeuter og andre faggrupper bedre på til at varetage behandlingen af patienter med hjernerystelse, ændrer det ikke på de grundlæggende problemer med den manglende fælles indgang til behandlingen.

Seks fremtrædende læger og hjernerystelseseksperter har i et indlæg i Sundhedsmonitor.dk foreslået, at der oprettes regionale hjernerystelsesklinikker tilknyttet det neurologiske speciale på sygehusene. De tværfaglige klinikker skal i samarbejde med kommunerne sørge for sammenhængende behandling til patienterne. Line Amalie Hellemose mener, det er en god ide.

“Hvis man ikke kommer sig spontant efter en hjernerystelse inden for nogle uger eller måneder, er det vigtigt for patienterne at have en indgang til sundhedsvæsenet, som de kan gå ind ad og blive udredt. Det er efter min overbevisning en lægefaglig opgave. Der bør oprettes ambulatorier i hver region, så man får den samme udredning, uanset hvor man bor. Selve behandlingen kan meget vel varetages af fysioterapeuter eller andre relevante fagpersoner. Jeg tror, der er mange forskellige fagligheder, der kan gribe patienterne, men det er vigtigt, at de har en gnidningsløs indgang til sundhedsvæsenet,” siger hun.

I forlængelsen af debatten om behandlingen af hjernerystelser i Danmark, har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en artikel i Alt for Damerne blandt andet svaret: “Jeg har for nylig bedt Sundhedsstyrelsen om at se på de nuværende behandlingstilbud, så vi på den måde kan vurdere, hvordan man evt. kan styrke tilbuddene.”