Jeg ville ønske, at jeg var kommet tidligere til Natashia og Gitte

Det er helt simple øvelser, fysioterapeut Natashia Peterson sætter 29-årige Monia Kirstine Mejer i gang med: Bækkenløft på gulvmåtten, nakkeøvelser med en træningsbold og elastikøvelser ved barren. Hun hjælper også Monia med at korrigere nakken, der er center for den hovedpine, hun har døjet med i et par år. Efter træningen hos Natashia Peterson har hun tid hos ergoterapeut Gitte Tørring, der giver hende gode råd om energiforvaltning, så hun har overskud til – ud over arbejdet som maler – også at udføre daglige gøremål i hjemmet og dyrke sit sociale liv med vennerne. I øjeblikket går hun hos fast hos de to terapeuter i Sundhedscenter Kolding to gange om ugen.

Monias liv ændrede sig fundamentalt den 25. oktober 2022, da hun var på vej ned ad en stige gennem en lem i stilladset på byggepladsen. Lemmen smækkede ned i hovedet på hende, og hun kunne med det samme mærke, at der var noget galt.

“Det snurrede i hele kroppen, jeg var svimmel og fik kvalme,” forklarer Monia, der opsøgte sin egen læge dagen efter.

Det stod klart, at hun havde fået en hjernerystelse, og lægen anbefalede hende at tage den med ro en lille uges tid, hvorefter de kunne snakke sammen igen, hvis hun ikke havde fået det bedre. Det fik hun ikke. Især hovedpinen plagede hende, men lægen mente alligevel godt, at hun kunne begynde på arbejde igen.

“Hovedpinen fortsatte og var særligt koncentreret omkring nakken ved kraniekanten, men jeg prøvede at finde alle mulige undskyldninger for smerterne. Måske havde jeg drukket for lidt vand?”

Smerterne fortog sig ikke som månederne gik, og hun opsøgte lægen igen og blev denne gang sendt videre til en fysioterapeut. Her fik hun at vide, at hun havde senfølger efter hjernerystelsen, og fysioterapeuten forsøgte at afhjælpe symptomerne med manuel behandling.

For at sikre, at Monia har en god udgangsstilling før øvelserne, hjælper Natashia med en holdningskorrektion. Foto: Robert Atterman, Redstar.

Pendlede mellem behandlere

Det hjalp ikke på hendes tilstand – tværtimod – og den kommende tid pendlede hun mellem lægen og forskellige fysioterapeuter, indtil hun knap et år efter hjernerystelsen blev sygemeldt.

“Min læge mente, at jeg havde en depression, fordi jeg tidligere har døjet med det, men jeg oplevede ikke rigtig, at nogen gad lytte til mig og tage mig alvorligt,” siger Monia.

Jobcentret ønskede at sende hende tilbage i arbejde hurtigst muligt, men det stod hurtigt klart, at Monia ikke magtede et arbejde på fuld tid.

Til sidst fik Kolding Kommunes hjerneskadekoordinator henvist hende til en læge på Kolding Sygehus’ afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme i august 2024 – næsten to år efter den fatale lem ramte hende i hovedet.

“For første gang oplevede jeg at blive imødekommet,” siger Monia.

Hun blev hurtigt henvist til Sundhedscentret i Kolding Kommune, hvor Natashia Peterson og Gitte Tørring havde første møde med hende den 4. september 2024.

De to terapeuter er tilknyttet et særligt team for neurologi og rehabilitering, der udelukkende tager sig af behandling af borgere med hjerneskader, herunder hjernerystelser.

Teamet får henvist cirka to-tre borgere med hjernerystelser om måneden, og hver eneste af dem får tilrettelagt et individuelt forløb. Nogle borgere får tilbud om at følge et naturbaseret 10-ugers forløb i kommunens særlige terapihave med tilhørende hjemmeøvelser. Det naturbaserede forløb foregår i Terapihaven Møllebæk, som er en 10.000 kvadratmeter stor terapihave, der er indrettet med forskellige grønne spots og rum, som indgyder ro. Her lærer borgerne at spejle sig i naturen. Samtidig kan omgivelserne bruges til helt konkrete aktiviteter, der understøtter rehabiliteringsprocessen, og som kan tilpasses deltagernes formåen og behov.

Andre borgere med specifikke fysiske problemstillinger får tilbud om gradueret træning i Sundhedscentret og samtaler om håndtering af hverdagsaktiviteter, som tilfældet er med Monia.

“Vores erfaring er, at nogle borgerne med senfølger efter hjernerystelse i forvejen har andre ting at kæmpe med, som har bragt dem i en sårbar situation. De kan f.eks. være ramt af psykiske traumer eller stress af forskellige årsager og have en tendens til at overtænke og bekymre sig,” siger de to terapeuter.

Monia skal igennem et program på mellem 10 og 15 øvelser hver gang. Hun varmer op med kredsløbstræning, derefter følger gulvøvelser, elastikøvelser og øvelser i maskiner. Her er det
træning af bagside, overarme og skuldre. Foto: Robert Atterman, Redstar.

Henvisning efter seks til otte uger

Der gik næsten to år, inden Monia mødte de to terapeuter, men det ser heldigvis ud til, at borgere med senfølger efter hjernerystelse nu begynder at blive henvist tidligere til Sundhedscentret. I dag kommer de ofte inden for seks til otte uger efter hjernerystelsen, fordi Hjerne- og Nervesygdomme-ambulatoriet på Kolding Sygehus har fået større opmærksomhed på at få borgere med hjernerystelse hurtigere ud til Sundhedscentrets terapeuter. Til gengæld går det nogle gange lidt mere trægt, hvis vejen går forbi egen læge som i Monias tilfælde.

“Vi vil rigtig gerne se borgerne så hurtigt som muligt, så vi kan forhindre, at de opbygger nogle uhensigtsmæssige strategier med risiko for, at deres senfølger bliver kroniske,” siger Natashia Peterson.

En uhensigtsmæssig strategi kan for eksempel være, at borgeren med hjernerystelse alt for hurtigt vender tilbage til et hektisk aktivitetsniveau – eller det modsatte: At man bliver inaktiv og gemmer sig bag nedrullede gardiner.

Terapeuterne i Sundhedscentret tilrettelægger forløbene, så borgerne med hjernerystelse hele tiden bevæger sig ind i næste udviklingszone – et skridt frem eller et tilbage.

Som en zombie

For Monias vedkommende var der behov for i første omgang at træde et skridt tilbage. Da hun første gang mødte Natashia Peterson og Gitte Tørring, var hun efter eget udsagn blevet presset til at arbejde 33 timer om ugen.

“Det betød, at jeg ikke havde energi til at tømme opvaskemaskinen efter arbejdstid. Jeg gik nærmest rundt som en zombie,” forklarer hun.

Situationen var uholdbar, og derfor blev der arrangeret et møde med Monia, terapeuterne, kommunens hjerneskadekoordinator og en repræsentant fra jobcentret. Aftalen blev, at Monia skulle ned på en 15 timers arbejdsuge. Det hjalp.

“I weekenden skal jeg til fødselsdag. Det havde jeg været nødt til at aflyse, da jeg var på 33 timer,” siger Monia.

Samtidig har de fysiske øvelser, hun har gennemført sammen med Natashia Peterson, hjulpet. Hovedpinen er der stadig, men symptomerne er ikke så voldsomme og ikke længere koncentreret om kanten af kraniet.

“Jeg er i gode hænder nu, og jeg ville ønske, at jeg havde mødt Natashia og Gitte meget tidligere i mit sygdomsforløb,” siger Monia.

Der er ikke sat en udløbsdato på hendes behandlingsforløb i Sundhedscentret, men det kan sagtens vare tre til seks måneder endnu, vurderer terapeuterne. Næste tilbud til Monia bliver et mindfulness-forløb i januar 2025, som terapeuterne har sørget for at tilmelde hende. Det skulle gerne gøre det muligt for Monia at forebygge tendensen til depression.