Anders blev bortvist på et usagligt grundlag

En af Danmarks førende leverandører af udstyr til fysioterapeuter slap ikke afsted med at bortvise fysioterapeut og konsulent Anders Tarpgaard og tilbageholde hans sidste månedsløn.

Bortvisningen var uberettiget, og i sidste ende måtte virksomheden udbetale den manglende månedsløn og desuden slippe en godtgørelse til Anders Tarpgaard.

Det så ellers i første omgang ud til, at det ville blive et gnidningsløst jobskifte: Efter tre år som ansat i virksomheden havde Anders Tarpgaard i maj 2019 lyst til at søge nye udfordringer og fik et job hos en af konkurrenterne til hans daværende arbejdsgiver.

Anders ønskede at afslutte sin ansættelse på bedste vis og aftalte med sin nærmeste leder, hvordan overdragelsen af hans opgaver skulle foregå. Alt sammen foregik i ro og orden.

”Min nærmeste leder forærede mig endda en fødselsdagsgave fra firmaet, selv om jeg havde sagt op”, fortæller Anders Tarpgaard.

Men tre dage efter buldrede en bortvisning fra virksomhedens direktør ind i Anders’ mailboks: Anders var bortvist med øjeblikkelig virkning på grund af illoyalitet. Hvori illoyaliteten bestod, nævnte direktøren ikke noget om i mailen.

”Det var lige op til Kr. Himmelfartsferien, og jeg havde ikke mulighed for at få juridisk bistand nogen steder. Jeg skulle til familiefest, men jeg havde svært ved at nyde det, for jeg tænkte hele tiden på, hvad de mon ville klandre mig for,” husker Anders.

Mandag efter ferien kontaktede han Danske Fysioterapeuter, som med det samme gik i gang med sagen.

”Når jeg bliver præsenteret for den slags sager, tænker jeg altid som det første: Er der foregået et eller andet, som kan berettige bortvisningen? Har den bortviste arbejdet for sin nye arbejdsgiver eller lignende?” forklarer forhandlingskonsulent Tanja Bügel Kruse.

Grundløse beskyldninger

Da det lykkedes at få en forklaring på illoyaliteten fra virksomhedens direktør, viste det sig, at beskyldningerne var grundløse.

Der var ganske vist sendt en standardmail fra direktøren i Anders’ nye firma til hans nye ansatte. Den havde direktøren på Anders’ daværende arbejdsplads fået fingrene i, men dels stod der intet kontroversielt i mailen, dels havde Anders ikke adgang til mailsystemet på sin nye arbejdsplads, så han havde aldrig modtaget den.

Direktøren fandt det også mistænkeligt, at Anders i begyndelsen af maj havde opdateret kundelisten. Det viste sig imidlertid, at det var hans nærmeste leder, der havde bedt ham om at gøre det

Det tredje punkt i direktørens illoyalitetsteori handlede om en messenger-gruppe, som han havde skaffet sig adgang til. Gruppetitlen skulle ifølge direktøren referere til navnet på den nye virksomhed, som Anders havde søgt ansættelse i, men i virkeligheden refererede gruppens navn til Anders’ efternavn.

Anders og nogle af hans kolleger brugte gruppen til at dele private beskeder. Direktøren henviste i et bilag til en besked på en bestemt dag og et specifikt tidspunkt.

”Jeg er jæger og havde skrevet en besked om, at jeg skulle på jagt og havde vedhæftet et billede af marken, jeg var ved. En af kollegerne skrev derefter i sjov: ”Pas på, at det ikke er bukken, der får ram på dig”. Det mente direktøren tilsyneladende var illoyalt,” siger Anders hovedrystende.

Flere lignende sager

Direktøren på Anders’ arbejdsplads overlod nu sagen til firmaets advokat, og selv om det var ret indlysende, at der ikke var hold i bortvisningen, indvilgede firmaet først allersidst i juni i at udbetale den månedsløn, som Anders var berettiget til.

”En bortvisning er et meget drastisk skridt at tage, for det har store konsekvenser for en lønmodtager, hvis der pludselig ikke kommer en månedsløn ind på kontoen. Desværre har jeg på det seneste set flere sager, hvor arbejdsgivere forsøger at bortvise medarbejdere, der får job hos en af konkurrenterne. Man kan kun gisne om årsagerne, men jeg formoder, at de både gerne vil spare den sidste lønudbetaling og samtidig gerne skaffe sig af med medarbejderen hurtigst muligt,” siger Tanja Bügel Kruse.

Men sagen sluttede ikke med lønudbetalingen. Det står højt og tydeligt i funktionærloven, at der skal udbetales godtgørelse for uberettiget bortvisning, men det er langt fra altid, at den bestemmelse tages i brug.

En ekstra månedsløn

I første omgang var virksomheden ikke villig til at følge funktionærloven og udbetale godtgørelsen. Først da de fik stillet en stævning i udsigt, som ville betyde, at sagen skulle afgøres i byretten, indvilgede virksomheden i at betale godtgørelsen til Anders.

”Tanja har været en rigtig stor hjælp for mig hele vejen igennem. Selv er jeg ved at komme mig over den vrede, jeg havde mod min tidligere arbejdsgiver – nu er jeg mest skuffet over at have fået sådan en behandling efter mere end tre års hårdt slid og engagement i virksomheden,” siger Anders.

Skæbnen ville, at en af hans kolleger oplevede fuldstændig samme forløb med bortvisning på grund af ansættelse i samme virksomhed, som Anders nu er ansat i.

”Hans sag står stadig i stampe, og han ærgrer sig i dag over, at han ikke var medlem af Danske Fysioterapeuter,” siger Anders Tarpgaard.”