"Vi sikrer, at børnene ikke bliver presset til noget, der ikke kommer naturligt til dem"

Hvor arbejder du?

På Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor jeg arbejder med børn i alderen fem til 18 år. De både træner, går i skole og deltager i forestillinger her og bor i nogle tilfælde på vores kollegie fra syvende klasse, så de lever en stor del af deres liv på teatret.

Mit arbejde er at være med til at varetage deres sundhed i et elitemiljø, samtidig med at jeg respekterer kunsten. For eksempel tilpasser jeg min træning med børnene, hvis de i en periode har travlt – som lige nu, hvor de går til terminsprøver og prøver på Nøddeknækkeren samtidig.

Hvad laver du?

Jeg arbejder både skadesforebyggende og med genoptræning efter skader, deltager i skolens optagelsesprøve og er i tæt dialog med børnenes balletlærere og forældre. Meget af arbejdet handler om at følge børnenes vækst, for de står over for helt forskellige problemstillinger alt efter, hvor de er i deres udvikling.

Nogle kan pludselig opleve en periode med nedsat smidighed, hvis de er i en vækstspurt, fordi knoglerne kan vokse hurtigere end senerne og musklerne. Det er vigtigt at opdage og tage hensyn til. Derfor måler og vejer jeg dem tre gange om året, ligesom jeg ofte går ned og følger dem til deres morgentræning.

Ballet kan være hårdt for kroppen – må du sommetider gå på kompromis med din faglighed for kunstens skyld?

Alle former for eliteidræt har et element af risiko, men jeg mener ikke, at ballet er værre for kroppen end andre sportsgrene på højt plan.

Jeg møder ofte fordomme om, at balletdansere har ødelagte fødder, men det er ikke tilfældet hos os, fordi vi netop gør meget ud af at forebygge det. Både ved hele tiden at følge op på den enkeltes skostørrelse, skotype og træning af fodens muskler, og ved allerede til optagelsesprøven at frasortere dem, der ikke har de rette anatomiske forudsætninger.

Det er derfor, der er fysioterapeuter med. Vi sikrer, at børnene ikke bliver presset til noget, der ikke kommer naturligt til dem.

Hvilke skader ser I?

De mindste børn på fem – seks år kommer næsten aldrig til skade, medmindre de falder og forstuver noget. Vi passer meget på ikke at overbelaste dem, når de er så små. Fra femte klasse begynder vi langsomt at se almindelige sportsskader som forstuvede fødder, hold i nakken og springerknæ.

Fordi balletten er så speciel i sin udtryksform, støder vi også på meget specifikke problemer, som vi nok er de eneste herhjemme, der beskæftiger os med. Det kunne være, hvordan man behandler en overbelastning af storetåsbøjeren eller vurderer underbenets udadrotation i relation til balletteknik.

I de tilfælde er vi rigtig glade for at kunne trække på netværket International Association for Dance Medicine & Science, hvor vi kan erfaringsudveksle med læger og fysioterapeuter fra teatre i blandt andet Norden, England og USA.

Hvilke forebyggende tiltag laver I?

Børnene har daglig opvarmning med styrkeforbedrende øvelser og ugentlig fysisk træning, som ikke er ballet.

Drengene, som jeg trænede med i morges, elsker for eksempel at spille hockey eller lave cirkeltræning, mens de skruer op for deres egen hiphop eller popmusik. Det er jo noget lidt andet, end når de træner til hverdag, hvor der altid sidder en pianist og spiller flygel til.

Hvad er det sværeste ved dit job?

I starten følte jeg mig alene som fysioterapeut i en verden fuld af frisører, sceneteknikere, instruktører og kunstnere. Men i dag tænker jeg ikke længere over det. Jeg ved, at jeg er en del af noget større, nemlig at kunne præsentere den ypperste kunst.

Min lille, men vigtige, brik i spillet er så at få sunde dansere til at præstere optimalt. Og jeg bliver stolt og glad af at stå i kulissen og se en forestilling, som jeg ved, at jeg har bidraget til.