Vi har brug for et nyt fællesskab, hvor vi tænker og gør ting på en anden måde

Jeg har været klinikindehaver i mere end 25 år og fulgt udviklingen i fysioterapiområdet tæt. Min egen store arbejdsbyrde, min snak med frustrerede kollegaer og ‘opsnappede’ samtaler om vores fag fra mulige patienter, mundede for et års tid siden ud i, at jeg lavede en interviewundersøgelse.

Jeg henvendte mig til ca. 25 tilfældigt udvalgte klinikindehavere fra hele landet, både mænd og kvinder, og interviewede dem på telefonen. En del af konklusionen på undersøgelsen var, at vores fysioterapiklinikker er under stort pres, både hvad angår den daglige arbejdsbyrde og usikkerhed i forhold til fremtiden.

Langt størstedelen af de adspurgte nævnte udfordringer med samarbejdet med regionerne, bekymringer for fremtiden (pres fra kædedannelse, opkøb og økonomi), voksende og tung arbejdsbyrde, stadig mere udfordrende samarbejde med forsikringsselskaber, overbelastning og stress.

Desuden oplevede flere, at patienter, som burde opsøge vores hjælp, i stigende grad søger ikke-fysioterapeutiske behandlere.

Den der råber højest, vinder

Det fremgik yderligere af interviewundersøgelsen, at stemningen blandt vores klinikker ofte er præget af, at det er ‘den stærkeste’ og den, som råber højest, der vinder. Både når det drejer sig om udfordringerne omkring ydernummer, behandlingsteknikker og ‘go or no go’ inden for evidens. Der er desværre mange eksempler på, at vi også nedgør hinanden. Jeg har selv oplevet, at det sker både hen over briksen og i det offentlige rum.

Presset udefra kan forklares med, at praksissektoren har været underlagt meget store udfordringer og forandringer de seneste år. Kommunesammenlægningen og regionsdannelserne har givet betydeligt mere administrativt arbejde, og vi skal efterleve flere retningslinjer, kontrolstatistikker, akkreditering, ændrede honoreringsregler mv.

Det stadig mere udfordrende samarbejde med forsikringsselskaberne har også pålagt os mere arbejde. Strengere patientsikkerhedsregler, GDPR, ny ferielov. Listen er lang og kunne blive længere.

Patienterne er målet

Samtidig har vores position og rolle ændret sig betydeligt. Vi er gået fra at være selvstændigt tænkende praktiserende, som kunne tage sig tid til de enkelte behandlinger til en rimelig betaling, på en ligeværdig måde og i øjenhøjde med vores samarbejdspartnerne.

Til i dag at være et fag, som befinder sig som ‘undersåtter’ i forhold til andre og som i stigende grad er underlagt andres regler og retningslinjer, samtidig med at der er mindre anerkendelse og reduceret respekt omkring os.

Vi kan ikke umiddelbart ændre på de ydre rammer, som vi er en del af, og vi skal til hver en tid følge de forskellige retningslinjer og lovgivningen. Spørgsmålet, der står tilbage, er, hvordan vi så kan ændre på tingenes tilstand? For det vi dybest set allerhelst vil, er at gøre en forskel for vores patienter og borgerne i Danmark og hjælpe dem til en bedre hverdag.

Vi må starte med os selv

Derfor er vi nået til et punkt, hvor vi både som fag og behandlere må tænke og gøre ting på en ny måde og ikke mindst tilføre vores fag mere styrke. For samfundet har brug for vores hjælp. Det er velkendt, at vores sundhedssystem er presset på de økonomiske ressourcer.

I det øjeblik vi som fag udvikler vores helhedssyn og også inkluderer og ikke ekskluderer nye behandlingsformer, vil vi som fag kunne blive eksperter i reel oplysning om helhedsorienteret sygdomsforebyggelse. Al sygdomsforebyggelse kræver, at der tilføres ressourcer til vores hjerne, krop og sind.

Vi må starte med os selv og sørge for balance og helhed. Der er brug for, at vi i praksissektoren selv påbegynder forandringsprocesserne, da Danske Fysioterapeuter ikke kan definere fremtiden for os, og som bekendt definerer den ikke sig selv. Det kræver af os, at vi går forrest og viser vejen.

Vi har derfor brug for et nyt fællesskab, som har fokus på de vigtigste områder for vores fags overlevelse, et nyt mindset med øget egenfølelse og værdi, en konstruktiv kultur og positiv stemning, balance og helhed samt helhedsmenneskesyn.

Et fællesskab på tværs af politik, faglige interesser, fagteknik og erfagrupper og med det klare mål for øje at sikre vores fags værdighed og overlevelse i fremtiden. På den måde får vi mulighed for i en positiv og loyal ånd at skabe vækst og udvikling.

Hvis vi har mod på at bryde nogle barrierer ned og åbne for nye tanker, så er der mulighed for, at vi kan skabe os en god platform i samfundet som den faggruppe, der håndterer helhedsorienteret og reel sundhedsforebyggelse.

Med venlig kollegial hilsen
Nina Holm Adsersen

Fysioterapeut og indehaver af www.fremtidensfysioterapi.dk