Vil vi være SOSU-fysser?

Kim Schousboe er fællestillidsrepræsentant for fysioterapeuterne i Roskilde Kommune. Og han er bekymret for fysioterapiens fremtid.

”Der mangler personale på vigtige sundhedsområder. Derfor bliver fysioterapeuter puttet ind i kasser, hvor der er meget andet end fysioterapeutiske kerneopgaver,” siger han og fortsætter:

”Det får betydning for både vores fag og for løn og arbejdsmiljø. Så det er noget, vi skal tage meget, meget alvorligt.”

Arbejder med pleje

Derfor har han sammen med resten af netværket af fællestillidsrepræsentanter skrevet til hovedbestyrelsen for at få emnet taget op.

”For den enkelte fysioterapeut handler det her om meningsfuldhed i arbejdet. Vi har gode skoler, der uddanner fysioterapeuter til kerneopgaver – og så kommer de unge ud og møder en hverdag, hvor det blandt andet er plejeopgaver, der fylder,” siger Kim Schousboe.

Han peger på, at Danske Fysioterapeuter arbejder for at få fysioterapiuddannelsen ind på universitetet og samtidig har fravalgt Fagbevægelsens Hovedorganisation til fordel for at gå ind i Akademikerne.

”På den ene side har vi store ambitioner for vores fag, og på den anden side risikerer en voksende gruppe at ende som SOSU-fysser. Hvordan hænger det sammen?” spørger Kim Schousboe.

Rengøring er uden for kompetenceområdet

Hovedbestyrelsen har diskuteret brevet fra fællestillidsrepræsentanterne og har besluttet sig for, at der er brug for en bred debat om opgaveflytning, hvor man både ser på det positive og det negative.

Den tilgang ærgrer Kim Schousboe.

”Der er jo ikke nogen, der er kede af, at fysioterapeutiske kompetencer kommer i spil på for eksempel børneområdet. Eller i forhold til mit eget arbejde i et jobcenter. Det er jo bare dejligt, at vi på den måde kan bruge vores faglighed til at hjælpe flere,” siger han og fortsætter:

”Vores kritik går på opgaver udenfor vores kompetenceområder. Vi er for eksempel ikke uddannede til pleje og rengøring.”

Vi skal forsvare vores fag

En del af ændringerne i fysioterapeuters arbejdsopgaver skyldes et mindre fokus på faggrænser og mere på borgernes behov. Det er et vigtigt perspektiv, mener Kim Schousboe, men det kan ikke stå alene.

”Som faggruppe er vi meget optaget af, hvad der er godt for patienterne. Men når vi bliver pressede på både faglighed og arbejdsvilkår af nye opgaver, så er det okay, at vi sætter fysioterapeuters arbejdsmiljø og vilkår først. Der er ikke andre, der forsvarer vores fag for os.”

Samtidig peger han på, at flere plejeopgaver ofte går ud over patienterne, fordi de betyder mindre tid til fysioterapeutiske opgaver og et fald i faglig kvalitet, fordi det er svært at fastholde medarbejderne.

Som eksempel nævner han en afdeling, der hjælper borgere med neurologiske udfordringer, og hvor personaleudskiftningen er meget stor.

”På grund af mængden af plejeopgaver er det stort set kun nyuddannede fysioterapeuter, der bliver ansat - og de søger hurtigt videre. Samtidig betyder den store udskiftning mangelfuld introduktion. Det har åbenlyse konsekvenser for borgerne,” siger Kim Schousboe og fortsætter:

”Hvis man virkelig vil have borgeren i centrum, så er det ikke en fornuftig løsning at sætte fysioterapeuter til alt muligt. Vi har en faglig stolthed og vil gerne gøre vores arbejde godt. Hvis man skal gå på kompromis med det, så søger mange hurtigt videre.”

Det bliver værre

En af grundene til, at fællestillidsrepræsentanterne tager emnet op nu, er, at de forventer, at det bliver værre i de kommende år.

”Vores oplevelse er, at langt de fleste stadig arbejder med fysioterapeutiske kerneopgaver, men der er en udvikling i gang, som risikerer at påvirke vores fag lang tid fremover,” siger Kim Schousboe.

Der er mangel på sygeplejersker og SOSU-assistenter over det meste af landet og en del steder også på SOSU-hjælpere. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig foreløbigt. Omvendt er fysioterapeuter en stærkt voksende faggruppe. Det har konsekvenser for både opgaver og løn, mener Kim Schousboe.

”Det, jeg får at vide af ledelsen, når vi skal forhandle løn lokalt, er, at de er rigtig glade for os, men vi får ikke mere i løn, for vi er lette at rekruttere,” siger han.

Hvor skal faget hen?

Men hvad er det så, fællestillidsrepræsentanterne synes, Danske Fysioterapeuter skal gøre?

”Grundlæggende vil vi gerne have, at hovedbestyrelsen tænker lidt langsigtet. Vi skal gøre op med os selv, hvad vi gerne vil. Om 5-10 år, hvad er så vores ønskescenarie? Hvor vil vi gerne hen som fag? Hvad er optimalt for fag og faglighed?” siger Kim Schousboe og fortsætter:

”Og omvendt, hvad er det værst tænkelige scenarie? Hvor stor en procentdel vil ende i stillinger som SOSU-fysser? Og hvad vil det betyde for faget og alle vores faglige ambitioner?”