Fælles sprog åbner døre

Ryan Stræde Jeppesen har sin faste arbejdsplads i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Herning. Her er han den ene af kun to fysioterapeuter, og når han taler om ”kollegerne”, er det oftest sygeplejersker og læger, han mener.

Selvom hans organisatoriske tilknytning egentlig er i terapiafdelingen, drikker han sin kaffe og spiser sin frokost med kollegerne i Akutmodtagelsen, og siden Ryan i 2014 deltog i Region Midtjyllands uddannelse for terapeuter, der arbejder inden for akutområdet, taler han også samme sprog som sine læge- og sygeplejerskekolleger.

Er ikke fysioterapi

Ryan Stræde Jeppesen er en af de 21 fysioterapeuter, der indtil videre har deltaget i Region Midtjyllands efteruddannelse for fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder inden for akutområdet.

Da uddannelsen blev planlagt for to år siden, havde man flere steder i landet gjort sig de første erfaringer med terapeuter i akutmodtagelser, men mest i relation til medicinske patienter. Uddannelsen blev derfor til for at klæde terapeuterne på til den fremtid med Fælles Akutmodtagelse, der ventede om hjørnet.

Den ligner, hvad angår indhold og omfang af den teoretiske undervisning, uddannelsen til akutsygeplejerske, og den er blevet til netop for at opnå et fælles sprog inden for det akutte område, fortæller Helle Østergaard fra Aarhus Universitetshospital, der sidder i regionskursusrådet og i arbejdsgruppen, der har tilrettelagt uddannelsen.

”Akutuddannelsen er ikke fysioterapi. Videreuddannelse på dét felt får vi andre steder. Akutuddannelsen er det, vi skal bruge for at kunne begå os tværfagligt i det akutte område”, understreger hun.

Akutuddannelsen, der består af 13 dages teori, efterfulgt af en klinisk uddannelse, er inddelt i moduler om eksempelvis modtagelse, triagering (dvs. sortering af patienterne så den kritisk syge prioriteres først), genoplivning, den bevidsthedspåvirkede patient osv., og også eksempelvis jura og kommunikation er på programmet.

”Kommunikation i det akutte er noget særligt, fordi man kan møde meget opkørte patienter, patienter i chok eller misbrugere og andre sociale tilfælde”, forklarer Helle Østergaard som eksempel på, at den viden, man har med sig fra fysioterapeutuddannelsen, måske ikke er altid er nok, når man har med akut syge patienter at gøre.

Men det er selvfølgelig i ”det fagfaglige”, som Helle Østergaard kalder det, at fysioterapeuternes tilstedeværelse i akutområdet har sin berettigelse, og uddannelsen er netop med til at give terapeuterne den basis, der skal til for, at de terapeutiske kompetencer kan folde sig ud.

Bliver taget seriøst

Det kan Ryan Stræde Jeppesen nikke genkendende til.

”Fysioterapeuter har meget fokus på funktionelle undersøgelser og hurtig mobilisering, og det er sådan, man kender os. Hvis sygeplejerskerne er bange for, at vores indgang til patienterne i akutmodtagelsen er, at de skal være så aktive som muligt, og at vi ikke har blik for et eventuelt blodtryksfald, før vi hiver dem op at sidde, bliver vi ikke taget alvorligt som samarbejdspartnere i det akutte. Den tryghed har sygeplejerskerne nu. Vi bliver taget seriøst, fordi vi taler samme sprog, og derfor har vi kunnet udvikle vores rolle i afdelingen”.

Eller som Ryan Stræde Jeppesens chef, ledende terapeut Jørn Lind Jacobsen forklarer det: ”Det giver en anden troværdighed, når terapeuten kan tale med om hjertefrekvens og saturation i stedet for bare at sige, at patienten ser ud til at have det dårligt”.

Råderummet udvider sig

Ryan Stræde Jeppesen fortæller om en patient, der henvender sig mandag efter et fald fra en hest i weekenden.

”Patienten, der er henvist af egen læge med skuldersmerter og obs rotator cuff-ruptur, kommer til hos fysioterapeuten, hvis kliniske undersøgelse bekræfter mistanken om rotator cuff-ruptur. Patienten går derfor fra blå triadegrad, som kan varetages af en fysioterapeut, til gul triadegrad, som skal ses af en sygeplejerske eller en læge inden for 60 minutter. Det er akutuddannelsen, der gør fysioterapeuten i stand til at navigere og agere ud fra disse fund i stedet for kun at have fokus på oplysningerne i henvisningen fra egen læge”, forklarer Ryan Stræde Jeppesen.

Fysioterapeuterne i akutmodtagelsen i Herning kan formelt selvstændigt undersøge skulder- og knæpatienter, men reelt er det udvidet til at omfatte alle muskuloskeletale problematikker i triageringens blå spor. Fysioterapeuten er desuden bemyndiget til at ordinere røntgenundersøgelser og deltager også i supervision og uddannelse af nye læger.

Råderummet udvider sig lige så stille i takt med, at kompetencerne bliver tydelige, og det samme er tilfældet på andre sygehuse.  Selvom fysioterapeuter i akutmodtagelser og skadestuer fortsat flere steder er på projektstadiet er det ikke længere et særsyn, og spørger man Ryan Stræde Jeppesen går det kun én vej.

”Det er som om, det er blevet accepteret, at hvis meningen med akutmodtagelserne er, at specialisterne skal være til stede, så skal vi også være der”.