"Der er kommet mere respekt for fysioterapeuter i psykiatrien"

Irene Lassen har arbejdet i psykiatrien siden 1992 og er begejstret for de udfordringer, hun møder.

Hun oplever, at fysioterapeuter i de senere år har fået større respekt i psykiatrien. Selv deltager hun gerne i udviklingsprojekter, der skal gøre hendes faggruppes indsats endnu bedre. Det kan være undersøgelser af kropslige symptomer ved depression, effekten af afspænding og mindskning af tvang.

"Det er vigtigt, at vi ikke gror fast i et bestemt spor, men er indstillet på at ændre rutinerne, hvis der er evidens for at gøre det, eller tilpasse behandlingen til det, der efterspørges."

Irene Lassen er 65 år og har ingen aktueller planer om at stoppe. For det er stadig sjovt at gå på arbejde.

"Det slider heller ikke så hårdt på kroppen at arbejde i psykiatrien. Jeg laver sjældent manuel behandling, og hvis jeg giver massage, er det i reglen ballstick- eller BBAT-massage, der er en anderledes blid form for behandling."

Taknemmelige patienter

Hun fremhæver, at patienterne ofte er meget taknemmelige for den hjælp, fysioterapeuterne tilbyder. For år tilbage brugte Irene Lassen flere måneder på at få lov til at give nakkemassage til en depressionsramt kvinde med whiplash og migræne. Ingen andre fysioterapeuter havde turdet røre den nakke.

"Men ud fra en forståelse af, at psykiske tilstande kan forstærke fysiske problemer, tænkte jeg ’Det må kunne lade sig gøre’, og mit håb om, at det ville hjælpe, smittede af på kvinden."

Patienten opsøger stadig Irene Lassen, hvis det strammer til i nakken.

Har du spørgsmål til Irene Lassen, er du velkommen til at skrive i kommentarsporet.

Artiklen er publiceret februar 2021.