Pioner inden for forskning: Det begynder med en undren

De råber højt, skaber uro og udfordrer grænser. Derfor ender det ofte med, at personalet på psykiatriske afdelinger er nødt til at bruge tvang over for stærkt maniske patienter. Men et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital har fundet en enkel løsning, der betyder mindre tvang: Ballstick-massage til patienterne, når de er allermest maniske.

"I dag hører jeg ofte spørgsmålet ’Har patienten fået ballstick-massage?’, når en meget manisk patient er oppe at vende på konferencen", siger Lene Nyboe.

Behov for mere forskning på området

Hun gennemførte forskningen sammen med en fysioterapeut og en sygeplejerske og ser projektet som et godt eksempel på, at forskning får værdi, når den forbedrer rutinerne i det kliniske arbejde.

Lene Nyboe er en af de eneste af de knap 140 fysioterapeuter med en ph.d., der har skrevet afhandling inden for psykiatrien. Men der er behov for meget mere forskning i området.

"Der skal mere ’krop’ i behandlingen, og der er brug for mere forskning i, hvad fysioterapi kan bidrage med i psykiatrien. En fysioterapeut behøver hverken at have en kandidatuddannelse eller en ph.d. for at gå i gang med at forske."

Kliniske fysioterapeuter kan også forske

Lige nu er Lene Nyboe vejleder for en klinisk fysioterapeut i børne- og ungepsykiatrien, der ikke har en forskningsbaggrund. Til gengæld besidder hun en anden vigtig egenskab: Evnen til at undre sig.

"Hun gik i nogen tid og funderede over, om motoriske udfordringer hos unge kan være et forvarsel om skizofreni. Så gik hun i gang med at skabe interesse for at undersøge det nærmere. Nu har hun fået hjælp til at blive frikøbt og få vejledning."

Lene Nyboe mener, at mange gode forsknings- og udviklingsideer udspringer af et undrende blik på hverdagen i klinikken tilsat en masse nysgerrighed. Det var også de to egenskaber hos Lene Nyboe, der i 1993 fik hende i gang med det første forskningsprojekt.

"Jeg kunne ikke finde noget litteratur, der beskrev kropslige symptomer hos patienter med depression. Derfor måtte jeg selv i gang med undersøge det."

Artiklen blev udgivet og er i dag stadig den mest citerede af samtlige Lene Nyboes forskningsartikler.

Har du spørgsmål til Lene Nyboe, er du velkommen til at skrive i kommentarsporet.

Artiklen er publiceret februar 2021.