Efteruddan dig inden for psykiatrien
Kurser og kortere efteruddannelser
“Basic Body Awareness Therapy”
Der udbydes efteruddannelse i Basic Body Awareness Therapy (BBAT) på basis- og videregående niveau. Metoderne bruges til udredning og undersøgelse af patienter med psykosomatiske problemstillinger og anses som grundlæggende kurser for fysioterapeuter, som arbejder i psykiatrien. Der er flere udbydere.
Se aktuelle kurser 'Basic Body Awareness Therapy'
Psykisk sårbar
Kurset tager udgangspunkt i de overvejelser og muligheder der er for at tilpasse undersøgelse, behandling og træning mennesker med psykisk sårbarhed. Der drøftes centrale begreber som kropsforståelse, livsbetingelser og stigmatisering. Der vil være fokus på patientens ressourcer og tilpasning af den fysioterapeutiske intervention.
Tiltænkt fysioterapeuter, der i kommuner, på klinikker og på somatisk sygehus har kontakt til borgere/patienter, som har både fysiske problemstillinger og psykisk sårbarhed eller sygdom og behov for en hensyntagende indsats.
Se aktuelle kurser 'Psykisk sårbar'
Fysioterapi i psykiatrien
På kurset undervises i kropsforståelse og individuel kropsundersøgelse ud fra
principperne i den norske psykomotoriske fysioterapitradition. Indholdet rummer teori om kropsforståelse, forholdet mellem teori og fysioterapeutiske arbejdsområder og praksis. Der er fokus på anamnese, undersøgelse, klinisk ræsonnering og formidling. Der arbejdes konkret med, hvordan forståelse af patienten omsættes til klinisk praksis.
Kurset er relevant for fysioterapeuter, der arbejder inden for såvel psykiatri som somatik, herunder funktionelle lidelser, smerte- og spændingstilstande samt forskellige former for overgreb.
Se aktuelle kurser 'Fysioterapi i psykiatrien'
Længerevarende efteruddannelser
Professionshøjskoler
De danske professionshøjskoler tilbyder en række diplomuddannelser inden for psykiatri og psykosocialt arbejde. Se finduddannelse.dk, via.dk og phmetropol.dk.
Norges Arktiske Universitet
Norges Arktiske Universitet tilbyder en masteruddannelse i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi.
Oslo Metropolitan University
Oslo Metropolitan University tilbyder en masteruddannelse i psykosomatisk fysioterapi.
RUC
RUC tilbyder en masteruddannelse i sundhedsfremme.
Få blåstemplet dine kompetencer
Har du allerede taget efteruddannelse og specialiseret dig inden for psykiatri, kan du gennem Specialiseringsordningen få anerkendt dine kompetencer. Det gør du ved at søge om godkendelse som certificeret kliniker eller specialist inden for specialet Psykiatrisk og psykomotorisk fysioterapi.
Hvis du er nyuddannet, kan du begynde at overveje om psykiatri er en retning, du gerne vil gå inden for fysioterapien.