Nyuddannet og ny i psykiatrien: “Jeg er tryg”

Musikken i rummet er dæmpet og beroligende. Julie Hinnerfeldt presser den nubrede ballstick let hen over den unge kvindes ben. Nu er kvinden tæt på at falde i søvn i sengen.

"Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et sted, hvor mit bidrag som fysioterapeut giver mere mening end her," siger Julie Hinnerfeldt, der har været ansat i fire måneder på Sengeafsnit 5, Afdeling for Depression og Angst, AUH Psykiatrien i Skejby.

Julie Hinnerfeldt arbejder med patienter med personlighedsforstyrrelser, selvskadende adfærd, angst og depression. Hun var nyuddannet, da hun så stillingsbeskrivelsen. Afdelingen søgte en fysioterapeut med særlig interesse i at forebygge og nedbringe tvang over for patienterne.

"Psykiatrien var faktisk ikke min førsteprioritet. Men stillingsopslaget lød meget fristende, og det er simpelthen megafedt, at jeg blev valgt."

Aktviteter øger patienternes kropsfornemmelse

Julie Hinnerfeldt er ansat som fysioterapeut i fast aftenvagt. Det gør, at patienterne ikke er så travlt optaget af lægesamtaler og undersøgelser, når hun er der. Derfor er der plads til aktiviteter, hun sætter i værk i løbet af dagen: Badminton i det lille motionsrum, afspænding, bordtennis, ballstickmassage, en gåtur, hvis vejret tillader det.

Formålet med aktiviteterne er at hjælpe patienterne til en bedre kropsfornemmelse. Samtidig kan for eksempel en times badminton også være med til at dæmpe de aggressioner og den uro, som patienter bøvler med.

"Jeg er the good guy. Jeg kommer aldrig med trælse beskeder om medicin og den slags. Jeg tilbyder det, som patienterne gerne vil have."

Da Julie Hinnerfeldt begyndte i stillingen, fik hun en mentor. I fire dage fulgte hun i fodsporene på Jane Dyhrberg, der har arbejdet som fysioterapeut i psykiatrien i 19 år. Julie Hinnerfeldt blev præsenteret for patienterne og gradvist lempet ind i hverdagen.

Fordomme om at arbejde i psykiatrien

Da hun fik jobbet i psykiatrien, spurgte flere venner, om hun ikke var bange for at blive overfaldet af patienterne. Hun erkender, at hun også selv var en smule præget af de fordomme, som klæber til psykiatrien.

"Det var selvfølgelig grænseoverskridende de første gange, jeg sad med patienter, der fortalte om deres trang til at skade sig selv eller begå selvmord, men jeg føler mig fuldstændig tryg og kan altid spørge mine kolleger, hvis jeg er i tvivl."

Hendes kollega Jane Dyhrberg arbejder i dagtimerne, og når Julie Hinnerfeldt møder ind klokken 14, får hun en overlevering, enten mundtligt eller på mail. Det samme sker den modsatte vej, når hun er færdig på sin vagt.

Et job med perspektiver

Arbejdet i psykiatrien har skærpet Julie Hinnerfeldts interesse for at skabe gode relationer til patienter.

"Jeg er sikker på, at jeg kan bruge det andre steder, hvis jeg skulle få lyst til at søge et nyt job. Men lige nu kan jeg ikke forestille mig at arbejde andre steder end her."

Effekten af Julie Hinnerfeldts indsats med at nedbringe tvang er endnu ikke blevet målt. Men inden længe får hun en kollega, der skal arbejde med samme fokus. Psykiatrien på AUH har netop opslået endnu en stilling til en fysioterapeut, der ligesom Julie skal arbejde med at forebygge bæltefikseringer og andre former for tvang.

Har du spørgsmål til Julie Hinnerfeldt, er du velkommen til at skrive i kommentarsporet.

Artiklen er publiceret februar 2021.