Kære Helle

Jeg ved godt, at der er grænser for hvor, meget du kan gå i detaljer ved en sådan lejlighed. Det tillader tiden ikke. Men jeg tænker, at du kunne være interesseret i at høre, hvad det var for tanker, som du satte i gang.

Hvis kræft bliver opdaget tidligere, kan flere blive raske, sagde du. Det er helt rigtigt. Og selv om fysioterapeuter måske ikke er den faggruppe, man først tænker på i den sammenhæng, er vi trænet i at screene for røde flag og symptomer på alvorlig patologi som en del af vores undersøgelse og udredning. Derfor kan vi bidrage til tidlig opsporing af kræft.

Heldigvis overlever stadig flere en kræftdiagnose. Det betyder, at flere patienter får brug for at blive rehabiliteret, for at kunne vende tilbage til dagligdagen. Og vi ved, at træning har stor betydning. Men her halter det desværre. Alt for mange kræftpatienter bliver i dag udskrevet uden en genoptræningsplan. Det viser flere nye undersøgelser.

Når det gælder den fysioterapeutiske behandling af patienter med hæmatologiske sygdomme, som f.eks. knoglemarvskræft, lever tilbuddet på seks hospitaler i Danmark ikke op til anbefalingerne i Kræftplan lll. Det viser en helt frisk undersøgelse, som vi bringer i dette nummer af Fysioterapeuten. Derfor kunne jeg godt ønske, at nogle af de mange penge, som regeringen har sat af til kræftbehandling, bliver brugt på at sikre mere og bedre træning til disse og andre kræftpatienter.

Du pegede i talen også på, at indsatsen mod sygdomme som diabetes, gigt og KOL især rammer ældre. Stolegymnastik, som du nævnte, er godt for mange ting. Men skal træning virkelig have effekt på de kroniske sygdomme, skal der lægges flere kræfter i indsatsen. Vi har fået stadig mere evidens for, at fysisk aktivitet har en stor effekt, både som forebyggelse og behandling af en række livsstilssygdomme.

Eksempelvis kan superviserede træningsprogrammer modvirke medicinske komplikationer og reducere dødligheden hos mennesker med type 2 diabetes. Så det er oplagt at gøre en ekstra indsats i forhold de kroniske sygdomme og dermed gøre brug af den viden og de kompetencer, som fysioterapeuter har. Meget gerne sammen med praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle.

Og da du nævnte mennesker med kroniske sygdomme, kom jeg til at tænke på, at vi også skal huske dem, som ikke er livsstilsbetingede. Eksempelvis sclerose, alzheimer, leddegigt, parkinson og muskelsvind. Det er sygdomme, som vi ikke kan forebygge. Her er fællesnævneren, at patienterne bliver stadig dårligere og mister deres funktionsevne. Det er patientgrupper, som kan have svært ved at råbe politikerne op og derfor let forvinder ud af vores bevidsthed. Så her kunne det være oplagt for regeringen at kigge hen.

Det var mine tanker i sofaen.

Og så vil jeg selvfølgelig benytte lejligheden til at ønske dig et godt nytår.

Og naturligvis også et godt nytår til Danske Fysioterapeuters øvrige samarbejdspartnere samt ikke mindst medlemmer.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter