”Jeg udvikler rammerne for at kunne levere god behandling”

Hvad laver du?

Jeg er ansat som udviklingskonsulent hos BeneFiT (et kædesamarbejde mellem 16 fysioterapiklinikker, red.) i en delt ansættelse mellem BeneFiT Viborg, hvor jeg har mit kontor, og BeneFiT Danmark. Jeg beskæftiger mig med faglig udvikling, forstået som rammer og organisering. Jeg forsker ikke, men forretningsudvikler og medvirker til forandring og implementering. Siden jeg startede i juli måned er tiden især gået med udvikling af BeneFiTs nye hjemmeside og ellers blandt andet med udvælgelse af test til vederlagsfri patienter og implementering af ændret journalføring.

Hvordan er du havnet i jobbet?

Min sidste praktik på fysioterapeutuddannelsen var på klinikken her i Viborg, og det var her, jeg for alvor blev forelsket i faget og i følelsen af at kunne hjælpe mennesker gennem den viden, jeg besidder. Men samtidig har jeg altid kunnet lide udvikling, struktur og organisering, og allerede inden jeg var færdiguddannet, begyndte jeg at spekulere på at læse videre. Karin Sigaard, der er indehaver af BeneFiT Viborg, er meget begejstret for udvikling, og jeg fik en ordning, hvor jeg kunne arbejde på klinikken, mens jeg læste cand.scient.san. Det var det perfekte studiejob, og da jeg var færdig kom jeg så på fuld tid.

Er forretningsudvikling ikke langt fra en cand.scient.san?

Jeg sidder ikke og laver forskning, men udvikling af klinikken og organisering af rammerne for at kunne løse opgaven er fundamentet for faglig udvikling, så jeg synes, det hænger rigtig godt sammen med det, jeg har lært på cand.scient.san. Vi brugte for eksempel et modul på at lave en MTV, der jo i høj grad handler om organisering og om rammer. Når der kommer nye BeneFiT-klinikker til, er mit job at hjælpe indehaverne med at gå fra at være en almindelig fysklinik til at være en moderne sundhedsvirksomhed. Det er ikke faglig udvikling som sådan, men det er udvikling af rammerne for at kunne levere en god behandling. I den offentlige sektor er det jo helt almindeligt og uundværligt med personale, der beskæftiger sig med udvikling, også inden for fysioterapien. De forsker heller ikke, men beskæftiger sig med rammer, arbejdsgange, kvalitet, nye tiltag, nye ”produkter” og patientsikkerhed. Det er sådan et job, jeg har.

Er der andre som dig på andre klinikker?

Der er som sagt sådan nogle som mig i den offentlige sektor, ligesom det er helt almindeligt i mange andre private virksomheder, men mig bekendt er det ikke set før i forbindelse med fysioterapi i praksissektoren. Det, Karin har gjort ved at ansætte mig er at anerkende, at udvikling ikke er noget, der kan presses ind. Det tager tid og ressourcer, og det skal prioriteres.  Fysioterapeuter har sindssygt mange gode ideer, vi bobler af udvikling, men der er langt fra idé til implementering i en hverdag fyldt helt op med patienter. Danske Fysioterapeuter går mig jo lidt i bedene ved også at have fået fokus på forretningsudvikling, og det er godt, for det understreger jo bare min berettigelse. Der kommer til at ske rigtig meget på klinikområdet de næste 10 år. Det offentlige vil stramme endnu mere op i forhold til tilskuddet til fysioterapi, og det gælder om at være omstillingsparat.

Savner du ikke at have patienter?

Jeg anskuer os som værende en sundhedsvirksomhed, så vi har ikke kun patienter, men også kunder, og jeg har kunder/patienter en dag om ugen. Det har jeg, fordi jeg tror, det er vigtigt at bevare den konkrete kontakt med de udfordringer, der er i hverdagen, hvis man skal være med til at rydde dem af vejen; dermed ikke sagt, at jeg ikke godt kan se mig selv bruge al min tid på udvikling. At skabe forandring er lidt det samme som at have patienter. At få skabt rammerne for en god journalføring i en stresset hverdag, hvor fysioterapeuterne helst vil bruge al tiden sammen med patienterne, og så se, at det virker, er jo megafedt. Man får lyst til at give high five til hele verden.

Hvad er det bedste ved dit job?

Variationen og det, at jeg møder så mange mennesker, men også selve feltet forandringsprocesser. Det er jo i bogstaveligste forstand en videnskab og var også et af mine valgfag på cand. scient.san-studiet. Men interessen for menneskelig adfærd er vel i det hele taget en del af det at være fysioterapeut.

Hvad er det værste?

Det værste er, at jeg drikker usandsynligt meget kaffe og spenderer væsentligt flere timer som inaktiv. Jeg forsøger at have fokus på det, men det er jo uundgåeligt, at jeg kommer til at tilbringe mange timer ved en skærm, til møder, i bil mellem de forskellige klinikker eller på telefonsamtaler. Så jeg må holde mig fysisk aktiv i fritiden. Det hjælper mine to små børn mig med.