Yndlingsmelodien tager fokus væk fra smerterne

Hiphop mod nakkesmerter, country mod myoser, Bob Dylan mod tandpine, en stille blues mod migrænen. Listen er lige så lang, som der er smertepatienter. Den nyeste forskning i sammenhængen mellem musik og smerter peger nemlig på, at virkningen er helt individuel.

Måske bliver det en naturlig del af fremtidens smertebehandling, at patienterne selv medbringer deres musikalske favoritter til behandleren. ”Fysioterapeuten” er taget på besøg hos hjerneforskeren, jazzmusikeren, matematikeren, m.m. Peter Vuust på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, CFIN, på Aarhus Universitet. Vi vil gerne høre ham fortælle, hvordan musikken kan bruges i smertebehandling. Peter Vuust fik her i efteråret 52 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere et nyt forskningscenter ”Music in the Brain”, som også skal placeres i Aarhus.

Lindrer kroniske smerter

Forskerne er i dag enige om, at musik har en dæmpende effekt på smerter. Musik kan endda i nogle tilfælde lindre smerterne midlertidigt. Der er derimod ikke enighed om, hvorfor musikken virker. Meget tyder dog på, at det er vores yndlingsmusik, der hjælper os bedst, fortæller Peter Vuust.

At musik kan virke lindrende på kroniske smerter har Peter Vuust og hans kolleger senest efterprøvet i et forsøg med fibromyalgiramte, der blev offentliggjort i foråret. Forsøget betegnes som epokegørende og ramte forsiden af det videnskabelige tidsskrift ”Frontiers in Psychology”. Her viste man nemlig for første gang, at musikken også kan være virksom mod svære, kroniske smerter i muskler og led.  Forskerne fra Aarhus har tidligere vist, at musik har effekt på akutte smerter.

I forsøget blev 22 fibromyalgipatienter(21 kvinder og én mand) i alderen 22 til 70 år alle udsat for 10 minutters musik og 10 minutters ”pink noise”. En konstant lyd, der ikke virker generende for øret.

Deltagerne blev delt op i to grupper, som på skift først blev udsat for musik og derefter for støj og omvendt. Deltagerne havde selv valgt afslappende musik, som de normalt var glade for at lytte til.

Forskerne målte ved samme lejlighed forsøgspersonernes gangintensitet. Patienter med fibromyalgi har typisk smerter i lænden og svært ved at rejse sig op. ”Vi bad patienterne rejse sig fra en stol og gå tre meter. Jo flere smerter, de har, jo længere vil de normalt være om at tilbagelægge distancen. Vores forsøg viste imidlertid, at de går hurtigere frem og tilbage, når de har lyttet til musik. Distancen tilbagelægges i et hurtigere tempo, og det er et indirekte mål for, at musik har effekt på deres smerter,” fortæller Peter Vuust.

Mindre medicin

Bagefter skulle patienterne udfylde et spørgeskema om, hvor intenst de oplevede deres smerter. Patienterne syntes generelt, at smerten var mindre ubehagelig og mindre intens.
Her skal man ifølge forskerne lægge mærke til, at forbedringen blev opnået efter, at forsøgspersonerne havde lyttet til afslappende musik (slow music med en langsom rytme). Effekten kan derfor ikke forklares med, at de er blevet revet med af en hurtig rytme, som kan have speedet deres motorik op. Både kognitive og følelsesmæssige mekanismer ser derfor ud til at være helt centrale, når det gælder musikbaseret smertelindring.

Resultaterne tyder på, at musik kan blive et værdifuldt supplement til behandlingen af smerter. ”Mennesker med kroniske smerter er i dag henvist til at tage stærk smertestillende medicin med risiko for alvorlige bivirkninger. Hvis musikken kan være med til at sænke deres daglige medicindosis en lille smule, vil det være en stor gevinst for dem i dagligdagen.”

Akut smerte

I et tidligere forsøg på Aarhus Universitetshospital forsøgte Peter Vuust og hans kolleger at distrahere forsøgspersonerne fra en påført smerte ved hjælp af forskellige påvirkninger eller ”støjkilder”. 48 deltagere blev delt i tre forsøgsgrupper, som blev udsat for henholdsvis ukendt klassisk musik, naturlyde samt en matematikopgave.

Resultatet af forsøget viste overordnet, at musik virker bedre på akut smerte end støj gør. Musik virker derimod ikke bedre end den matematiske udfordring, og musik virker heller ikke bedre end naturlyde.

”Der er dog en væsentlig forskel på de to forsøg med akutte og kroniske smerter. I det akutte smerteforsøg brugte vi musik, personerne ikke kendte i forvejen. I forsøget med de kroniske smertepatienter, havde forsøgspersonerne selv valgt musikken,” fortæller Peter Vuust.

Han fortæller videre, at det er kendt, at selvvalgt musik har størst effekt på smerter.  Man bliver altid i bedre humør, når man hører musik, man kender i forvejen. Musik bygger på vores semantiske hukommelse eller paratviden. Vi afkoder musikkens mønstre, og når vi lytter til et velkendt stykke musik, skærpes vores opmærksomhed på rytmen og på hver enkelt akkord. Samtidig spiller forventningens glæde ind. Forventningen om en bestemt passage i en sang eller et musikstykke, vi holder meget af, aktiverer hjernens belønningssystem og frigiver signalstoffet dopamin.

I de forsøg, hvor man kan se en fysiologisk respons, som f.eks. at hårene rejser sig, eller vi får gåsehud, når vi lytter til nogle bestemte musikstykker, dér afslører hjernescanning netop, at hjernens belønningssystem er påvirket.

Omvendt kan ukendt musik påvirke vores arousal (reaktionsberedskab) i negativ retning og gøre os urolige.

Heavy metal kan virke smertedæmpende

Vores musiksmag er formet af en lang række faktorer.
”Grundlæggende taler vi om tre hovedmekanismer, de universelle, de kulturelle og de individuelle. Pointen er, at de tre altid virker sammen,” fortæller Peter Vuust.

Først og fremmest påvirker musikken os helt basalt på hjernestammeniveau. Intensitet, tonehøjde, klangfarve og timing registreres i hjernestammen. Endvidere bliver en række netværk i hjernen, inklusive områder, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet, aktiveret, når vi lytter til musik. Det er bl.a. vist ved fMRI-scanninger(functional Magnetic Resonance Imaging), hvor man måler blodgennemstrømningen i hjernen.

På det individuelle plan afhænger vores musiksmag af en stor cocktail rystet af vores familiebaggrund, opvækst og psykologiske profil og personlighedstype.

”Umiddelbart skulle man ikke mene, at en musikgenre som f.eks. heavy-metal med dens høje tempo og høje lyde, skulle kunne virke smertedæmpende. Men hvis du f.eks. tilhører en subkultur, hvor man hører meget heavy-metal, er det måske lige netop, den slags musik, der virker for dig,” fortæller Peter Vuust.

”Vi kan i dag sige så meget som, at musik har effekt på smerter. Men vi har endnu tilbage at afklare, hvad det er for en mekanisme i hjernen, musikken virker igennem.

Det skal fremtidig forskning i det nye center ”Music in the Brain” være med til at kortlægge. Formålet er at kunne bruge musikken som et redskab mod en række sygdomme. Fordelene er indlysende: Bortset fra at musik kan være stærkt vanedannede på den gode måde, så har musik i modsætning til mange andre behandlingsmetoder, ikke nogen bivirkninger.”

Placebo spiller med

For placeboforskeren professor, cand.psych. Lene Vase, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er det ikke overraskende, at musikken kan have en smertedæmpende virkning. Lene Vase har deltaget i de førnævnte forsøg med både kroniske og akutte smerter for bl.a. at afgrænse en evt. placeboeffekt.

Det er kendt, at musik kan aktivere kognitive og emotionelle processer, der kan modulere og lindre smerteoplevelsen. ”Netop når det gælder smerteområdet, ved vi meget om, hvordan fysiologiske og psykologiske faktorer spiller sammen i oplevelsen af smerte,” forklarer Lene Vase.

Smerte kan opstå gennem vævsskade, der aktiverer en speciel gruppe receptorer kaldet nociceptorer, som videre aktiverer nervebaner, der går op igennem hjernestammen og videre op til de somatosensoriske, de limbiske og de højere kortikale og præfrontale områder. Vore tanker og følelser er forbundet med aktivitet i netop disse områder og kan derfor have betydning for, om aktiviteten i disse områder øges eller sænkes, og dermed for om oplevelsen af smerte øges eller mindskes.

Personens tidligere erfaring med smerte og nuværende psykiske tilstand kan på den måde spille ind på, hvordan smerten opleves og f.eks. kan angst og depression forværre smerternes intensitet og ubehag.

”De tanker, vi har omkring smerten, er afgørende for intensiteten af og opfattelsen af smerten. Er man meget bange for en smerte, gør det f.eks. meget mere ondt. Omvendt kan det aktivere kroppens naturlige morfin – endorfinerne, hvis folk tror, de får en behandling, der vil kunne lindre deres smerter, selv hvis behandlingen reelt blot består af et inaktivt placebomiddel. I de tilfælde kan smerten blive mindre eller forsvinde helt for en tid,” fortæller Lene Vase og fortsætter:

”Det er derfor tænkeligt, at en del af musikkens virkning kommer fra folks forventninger om, at de nu vil modtage en behandling, der vil kunne lindre deres smerter. Denne forventning i sig selv kan gøre dem i bedre humør, fjerne fokus fra smerterne og igangsætte en modulering af smerte. Det er sandsynligvis den placebo-lignende effekt, vi ser i studiet med akutte smerter, hvor naturlyde lindrer smerte ligeså godt som musik, i hvert fald når det gælder musik, som deltagerne ikke selv har valgt. Derudover kan den positive psykologiske tilstand, som folk sættes i ved at lytte til selvvalgt musik, som de har gode minder og følelser omkring også bidrage til en aktiv modulering af smerten. På den måde kan man sagtens forestille sig, at en række psykologiske faktorer spiller ind på musikkens smertelindrende effekt.”

Lene Vase fortæller, at hendes egen tandlæge med succes anvender musik, når han skal få patienterne til at slappe af i tandlægestolen og deres bevidsthed væk fra tandlægebor og sprøjter.

”Spørgsmålet er, om det er noget i musikken i sig selv, der giver lindring, eller om det skyldes, at man koncentrerer sig om musikken, kommer i bedre humør og glemmer smerten,” siger Lene Vase.

Forskergruppen, der også omfatter hjerneforskeren m.m. Peter Vuust og seniorforsker Eduardo A. Garza Villarred, CFIN, Aarhus Universitet, er lige nu i gang med hjernescanningsstudier af musikkens smertestillende effekt. ”Studierne vil sandsynligvis kunne fortælle os mere om de kognitive, emotionelle og neurologiske ændringer, der finder sted i hjernen, når musik lindrer smerte”, slutter Lene Vase.