Sengeliggende kan vedligeholde styrken i benene med elastikøvelser
Et pilotprojekt viser, at styrketræning med elastikker i sengen har potentiale til at forebygge atrofi i benene hos sengeliggende patienter. Se øvelserne i denne artikel.
Du skal logge ind for at se sidens indhold
Log ind
-
-
Kære Vibeke,
Tak for dit svar. Og din beskrivelse for baggrunden.
Jeg skrev den tidligere kommentar fordi jeg mener det er vigtigt at både forskere og aftagere af forskning ( her DFys som interesseorganisation ) er skarpe på at forskning skal være relevant for praksis (høj generaliserbarhed).
Tak for dine svar.
Eik Bjerre -
Kære Eik og Kasper
Tak for jeres kommentarer til interviewet med Jonas Vinstrup. Studiet, der omtales, havde til hensigt at finde ud af, om man overhovedet kan belaste musklerne i benene tilstrækkeligt med liggende elastikøvelser til, at man kan forebygge tab af muskelstyrke. Dette vil være en forudsætning for en evt. implementering i praksis. Jonas Vinstrups studie er gennemført på raske forsøgspersoner, hvor der stilles større krav til belastningen, end hos fx ældre og svagelige patienter. Hans håb var, at fysioterapeuter tog bolden op og afprøver, hvilke patientgrupper der evt. ville kunne profitere af denne type af træning, og om træningen kan gennemføres og føles relevant for patienterne. Fysioterapeut Stine Stensgaard præsenterer i forbindelse med Fagkongressen et tilsvarende studie, hvor hun har gennemført en EMG-aktiviteten af musklerne i forbindelse med tre elastikøvelser til sengeliggende ud fra samme rationale og udført af syv raske forsøgspersoner. Øvelserne omfatter skulder-, hofte- og albueekstension. Meget af den viden vi har i dag om træning, er gennemført på raske forsøgspersoner. Det er vigtigt, som der påpeges i kommentarerne, at forholde sig kritisk til denne viden og dens overførbarhed.
Træning af sengeliggende patienter stiller altid krav til, at sundhedspersonalet henter udstyret fx sengecykler, eller vægtmanchetter til træning af de patienter, der af forskellige årsager ikke kan forlade sengene. Denne type ”sengeaktiviteter” forekommer allerede i dag og kræver, at plejepersonalet og fysioterapeuter hjælper patienterne.
Med venlig hilsen Vibeke Pilmark, faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter -
Tjaa..man kunne måske endda være så fræk at tilføje, at hvis man som patient er i stand til at møve rundt i og omkring sengen for at få placeret elastikker og dynepøller korrekt - hvorfor skal man så lave øvelser i sengen? Så kunne det måske være mere gavnligt at komme op at gå eller lave rejse-sætte-sig fra en stol!?
Selvom Jonas´undersøgelse giver et udmærket forslag til øvelser som teoretisk kan have effekt for patienter, giver jeg Eik ret i at interventionerstudier, som er ment til bestemte målgrupper men ikke afprøvet på disse, giver os begrænset viden til praksis.
For ældre indlagte patienter tror jeg i højere på, at fokus skal ligge på hvordan vi motiverer til aktivitet. Selvom en given øvelse er teoretisk perfekt designet ift. rette muskelbelastning vil den kun have effekt hvis den rent faktisk bliver udført. -
Hvor i ligger der noget nyt her?
Jeg da jeg var i praktik på Hillerød Hospital for 10 år siden var disse øvelser "standard" pakken.
Og så er evidensen generalisere sted til praksis yderst ringe og helt inddirekte: fx skrives der "Selvom disse øvelser ikke er testet på patienter"
Det er simpelthen for dårligt og formentlig fordi forskerne ikke har kunne overkomme rent faktisk at bruge tiden på at teste deres intervention på nogle relevante mennesker.
Grundlæggende bør DFys for holde sig rimelig kritisk til forskning som dette som tydeligvis ikke hverken har taget de professionelles (her terapeuter) kontekst eller brugernes (her sengeliggende patienter) kontekst med i deres forskning og ej heller basere den empiri som analyser og perspektivere ud over terapeuter og patienter.
Det er en ommer fra DFys ikke at forholde sig kritisk til ovenstående!
Mvh Eik Bjerre
Man kan finde artiklen her: http://ugeskriftet.dk/videnskab/pragmatiske-studier-er-vigtige-medicinsk-forskning
Eller her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/m/pubmed/26238009/