Et professorat virker som en magnet

Der var fuldt hus med siddepladser til 150 personer. Nogle var derfor nødt til at stå op, da Søren Thorgaard Skou fredag den 10. januar holdt tiltrædelsesforelæsning som professor i træning og sundhed ved Syddansk Universitet og Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.

”Det er et langt sejt træk at opbygge en forskningskultur i en afdeling. Når man først har opbygget et forskningsmiljø med medarbejdere, der brænder for deres arbejde, virker det ofte som en magnet på nye dygtige kolleger."

"Til Søren Thorgaard Skous tiltrædelsesforelæsning bemærkede jeg, at mange af de specialer, som vi gerne samarbejder med i vores forskning, var til stede. Der var neurologer, ortopædkirurger, hjertelæger og lungelæger. Vi har et stort fokus på at skabe partnerskaber og fælles forskningsprojekter med de forskellige kliniske specialer,” siger Lisbeth Schrøder, der er ledende overfysioterapeut på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Hun har været en af drivkræfterne i arbejdet for at skaffe et professorat i fysioterapi til sygehuset.

I løbet af de seneste måneder, er tre fysioterapeuter blevet tildelt professortitlen i Danmark. Foruden Søren Thorgaard Skou, omfatter de nye professorater Michael Skovdal Rathleff og Kristian Thorborg.

Michael Skovdal Rathleff er udnævnt til professor i sundhed i muskler og led i et professorat delt mellem Center for Almen Medicin og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, og Kristian Thorborg er udnævnt til professor i ortopædkirurgi med fokus på sports- og ortopædisk idrætsfysioterapi ved Københavns Universitet og med tilknytning til Hvidovre Hospital.

Kristian Thorborg er den anden i rækken af fysioterapeuter med professortitel ved Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital, og ledende fysioterapeut Jette Christensen mærker tydeligt den tiltrækningskraft, som et forskningsmiljø med en professor i spidsen har på personer med en skarp forskningsfaglig profil.

”Vi har bygget et forskningsmiljø på tværs af afdelinger på hospitalet i et samarbejde mellem fysio/ergoterapien, Klinisk Forskningscenter og ortopædkirurgien. Vi kan mærke, at vores forskningsmiljø, og det faktum at vi nu har to professorater, betyder, at seniorforskere eller fysioterapeuter, der gerne vil lave deres ph.d., søger ud til os. Det er vi glade for, og vi håber desuden, at nye forskningsområder kan trække finansiering med ud til vores forskningsmiljø,” siger Jette Christensen, der har været stærkt involveret i det omfattende arbejde, der ligger i at etablere de to professorater i afdelingen.

Sportsfysioterapeuterne støtter

Professoratet er forankret i sportsfysioterapi, og derfor er Dansk Selskab for Sportsfysioterapi som noget helt nyt i selskabets historie gået ind med støtte i form af et mindre beløb til Kristian Thorborgs professorat.

”For os har det været vigtigt, at Kristian Thorborgs professorat er et klinisk professorat, hvor der er en tæt kobling mellem forskning og praksis,” siger Karen Kotila, der er formand for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi.

”Kristian Thorborg er en væsentlig figur i udviklingen af sportsfysioterapi i Danmark, og så har han været god til at komme ud i verden og præsentere dansk forskning på fineste vis,” siger Karen Kotila.

Hun håber, at den forskning, som Kristian Thorborg skal lede, vil bane vejen for, at forskningen i høj grad vil komme menige fysioterapeuter og patienter til gavn.

”Fysioterapeuter er rigtig gode til at forske, men vi har knap så meget held til at implementere forskningen i praksis. Jeg håber, det vil blive bedre fremover,” siger Kotila, der ikke er afvisende over for, at selskabet vil støtte flere professorater i fremtiden i det omfang, selskabets økonomi tillader det.

Fysioterapeuters bidrag er vigtige

I Sundhedsstyrelsen hilser direktør Søren Brostrøm de seneste års udvikling i retning af, at flere fysioterapeuter går forskningsvejen, velkommen.

”I Sundhedsstyrelsen har vi de seneste år mærket, at der er kommet flere fysioterapeuter med en akademisk profil. Vi har især observeret det i forbindelse med udarbejdelsen af kliniske retningslinjer, hvor fysioterapeuterne har stillet med nogle yderst kompetente fagpersoner,” siger Søren Brostrøm.

Han peger også på, at fysioterapeuternes forskningsbidrag på det generelle niveau er vigtig for sundhedsvæsenet.

”Sundhedsvæsenets indsats skal være evidensbaseret, og i disse år er den fysioterapeutiske forskning ekstremt vigtig inden for genoptræning og rehabilitering gennem ikke-medicinsk og ikke-kirurgisk behandling. De dyre behandlingsformer – eksempelvis lægemidler og operationer - har det med at fylde meget i vores tilbud, men de udgør ikke nødvendigvis de bedste eller billigste behandlingsformer. I den sammenhæng har fysioterapeutisk forskning de seneste år været med til at give et løft – for eksempel inden for slidgigt i knæ og hofte, hvor man afprøver genoptræning før kirurgi,” siger Søren Brostrøm.

Han vil gerne anspore fysioterapeuter, der ønsker at skabe sig en forskerkarriere, til at lede efter forskningsområder, der er til gavn for den brede befolkning.

”Det er vigtigt at holde fokus på de sygdomme, flest folk fejler. Jeg vil opfordre fysioterapeuterne til at interessere sig for eksempelvis folkesygdommene i stedet for at lede efter de små, sjældne sygdomme,” siger Søren Brostrøm.

Inden han kom til Sundhedsstyrelsen i 2011 var han overlæge på Herlev Hospital og lektor på Københavns Universitet, og i den forbindelse var han hovedvejleder for de relativt få ph.d.-studerende fysioterapeuter i 00’erne.

13 professorer

Fysioterapeuter er i det hele taget forholdsvis nye i forskningsverdenen. Den første fysioterapeut med en ph.d. blev udklækket omkring årtusindskiftet, og den første professor med en fysioterapeutuddannelse som baggrund blev udnævnt i 2007. Siden er udviklingen gået stærkt.

”I dag har vi 130 fysioterapeuter med en ph.d., der er 55 på vej, og antallet af professorer er oppe på 13, men der er stadig en masse områder, der kan danne grundlag for en forskningsindsats,” siger Sille Frydendal, der er chef for Profession og Karriere i Danske Fysioterapeuter.

Hun peger blandt andet på, at fysioterapeuter vil kunne bidrage i projekter inden for psykiatri og biomedicin.

”Desuden vil det være oplagt at opdyrke forskning i samarbejde med kommunerne, der i dag varetager en stor del af sundhedsområdet i Danmark, men som endnu ikke er kommet helt op i gear i forhold til forskning,” siger Sille Frydendal.

De 13 professorer

Listen omfatter fysioterapeuter med professorater i Danmark og professorer med anden grunduddannelse, der forsker i fysioterapi samt danske fysioterapeuter, der har fået professorater i udlandet og udenlandske fysioterapeuter, der har fået professorater i Danmark.

Danske Fysioterapeuter støtter forskningen gennem Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling, og fonden støtter også udvalgte professorater – blandt andre nyligt udnævnte Michael Rathleffs.

”Vi vil gerne understøtte nye forskningsområder og partnerskaber med andre sundhedsprofessionelle såsom læger og ergoterapeuter og andre faggrupper, der er tætte på patienterne i rehabiliteringsforløb,” siger Sille Frydendal.

Den tværfaglige forskningsindsats har også høj prioritet i Sundhedsstyrelsen.

”Hvis man går et par årtier tilbage, var det næsten udelukkende læger, der bestred forskning på det sundhedsfaglige område, og lægerne sidder stadig tungt på den største del af forskningen, men det er vigtigt også at have andre fagligheder med – og ikke kun forskere med sundhedsfaglige profiler.

I sundhedsstyrelsen er vi meget optaget af også at involvere forskere fra samfundsvidenskab og humaniora. Antropologer, sociologer og psykologer skal også tænkes ind i sundhedsforskningen,” siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Frugtbart samarbejde med læger

Så langt som til at inddrage humanister i forskningen er man endnu ikke nået hos ledende overfysioterapeut Lisbeth Schrøder fra Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, men den tværfaglige forskning har været i højsædet, siden fysioterapeuterne begyndte at gå ind i forskningsverdenen på sygehuset for henimod ti år siden.

”Da vi skulle opbygge vores forskningsenhed, valgte vi at indlede et tæt samarbejde med de forskningsansvarlige læger og gå foran med implementering af tværfaglig forskning. Den tankegang har været i højsædet, siden afdelingen begyndte at gå ind i forskningsverdenen på sygehuset,” siger Lisbeth Schrøder.

”Det var helt nyt for os at samarbejde med lægerne om forskning, og det skabte en naturlig udvikling af vores faglige tilbud, i forlængelse af vores forskning. Pludselig kom der ideer til forskningssamarbejde op gennem vores daglige gang på tværs af faggrupperne i klinikken eller på ambulatorierne. Vi kunne se, at det skabte resultater, og i dag arbejder både fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og jordemødre med forskning hos os,” siger Lisbeth Schrøder.

Som professor er man øverste leder af forskningen inden for det område, som professoratet dækker, men det kræver flere års benarbejde at gøre sig fortjent til at få en professor på kontorgangen. Både på fysio/ergoterapien på Hvidovre Hospital og Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse gik der omkring ti år med stift fokus på forskningsprojekter, inden der var grundlag for at ansætte en professor.

”Hos os kom det naturligt, da vi besluttede os for at ansætte en gruppe unge forskere i stedet for at ansætte forskere enkeltvis. Jeg kunne mærke, at der var behov for en forskningsansvarlig leder, og sådan kom Søren Thorgaard Skou ind i billedet. I dag er vi oppe på 16-18 forskere, og derfor er der sket en naturlig modningsproces hen imod at oprette professorater,” siger ledende fysioterapeut Lisbeth Schrøder fra Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse.

Der er også prestige i at være kliniker

Midt i euforien over at det tydeligvis går forrygende godt for forskningen inden for det fysioterapeutiske felt, maner Sundhedsstyrelsens direktør til besindighed. Søren Brostrøm henviser i den forbindelse til den udvikling, som lægerne har oplevet.

”Udviklingen inden for bestemte områder af lægefaget har betydet, at det næsten blev forventet, at alle skulle have en ph.d. for at kunne blive speciallæge, og det er at gå for vidt. Der er kæmpestor prestige forbundet med et professorat, og det er også vigtigt med professorer som fyrtårne i spidsen for forskningsmiljøerne, men der skal også være faglig prestige i det daglige kliniske arbejde, hvor man måske kun engang imellem bidrager til et forskningsprojekt,” siger Søren Brostrøm.