Hvad med sikkerheden og fagligheden i onlinetræning?

Kære redaktion af fagbladet Fysioterapeuten.

Først en tak for det ‘nye’ fagblad. Jeg synes, der er takter til meget mere spændende indhold end tidligere! Dernæst: også tak for at tage fat i temaet onlinetræning. Det bobler op overalt på alle måder og er rigtig spændende. Der er interessante perspektiver bl.a. i forhold til at nå ud til de borgere, vi ellers ville have mistet og til at fastholde den gode træning.

Jeg savner dog i høj grad en vinkling på emnet i forhold til, hvordan vi som fysioterapeuter træder ind på dette område. Jeg tænker på det ansvar, vi har i forhold til vores autorisation, og  jeg tænker på vores fysioterapeutiske faglighed.

Vi har i Nordjylland – i klyngesamarbejdet af hjerterehabiliterende fysioterapeuter – haft en drøftelse af emnet. For hvordan er vi stillede, hvis en hjertepatient falder om hjemme i stuen under onlinetræningen? Kan vi risikere, at træningen af en hjertesvigtspatient bliver alt for hård, fordi vi ikke kan observere nøjagtigt nok gennem skærmen?

Hvad med vores faglighed? Kan vi på en skærm vurdere bevægekvaliteten sikkert nok til at få lavet de rette pro-og regressioner i den mere specifikke øvelsesterapi? Kommer vi til at instruere i træning ‘under niveau’ af sikkerhedsmæssige årsager, så fx vores KOL- og hjerteborgere ikke får den træning, de skal have ift. nationale anbefalinger for styrke- og konditionstræning? Kommer vi til at føle os pressede til at køre større hold, end vi rent faktisk fagligt kan forsvare? Og hvad med persondataloven, når patienterne træner med kamera på, og der er andre til stede i stuen, som ser med på holdtræningen?

Spørgsmålene er mange, og relevansen af at få sat lys på dem er ikke mindre nu, hvor vi går ind i endnu en bølge af nedlukninger. Hvor langt kan og skal vi gå? Alle kan stille et kamera op og gå i gang. Men vi er ikke fitnessinstruktører. Vi er fysioterapeuter, som skal udøve behandling og træning til patienter med en vis faglig standard. Vi har et særligt ansvar for patienterne. Og vi har et ansvar i forhold til, at vi har en statsautorisation.

Jeg vil meget gerne høre andres bud på de udfordringer, vi møder i denne tid – og vil gerne opfordre redaktionen til at behandle emnet ud fra de omtalte faglige, etiske og juridiske aspekter. Jeg håber også, at I, mine fysioterapeutkolleger, vil dele jeres erfaringer med teletræning, hvad enten I er skeptiske, begejstrede eller noget helt tredje.