Hvorfor uddannes der så mange fysioterapeuter?

Flere gange om året mødes jeg med afgangsholdene ved fysioterapeutuddannelserne i Esbjerg, Haderslev og Odense. Det gør jeg med glæde, for det er meningsfuldt og berigende at møde de kommende generationer af fysioterapeuter. De er engagerede og klar til at gøre en forskel på arbejdsmarkedet. De senere år er dimittenderne dog knap så forventningsfulde og fulde af gåpåmod som før. Det er gået op for dem, at det kan blive en kamp at bide sig fast på det fysioterapeutiske arbejdsmarked. At de kan få svært ved at få et job og et timetal, de kan leve af, og at arbejdsvilkårene ikke altid er de bedste.

I mit møde med dimittenderne ønsker jeg dem altid tillykke med en kanon uddannelse, der kan bruges mange steder. Samfundet har brug for deres kompetencer og engagement, og jeg opfordrer dem til at forfølge deres drømme. På den anden side er jeg også nødt til at fortælle dem, at vi har et presset arbejdsmarked for fysioterapeuter. At vejen til et job ofte sker via jobcentre, traineeordninger og vikariater. At de skal bruge deres fagforening i deres kommende arbejdsliv ift. gode kontrakter, anstændige løn- og arbejdsvilkår, jobmuligheder mv. De kritiske spørgsmål fra dimittenderne er: Hvorfor uddannes der så mange fysioterapeuter? Hvorfor gør Danske Fysioterapeuter ikke noget?

Kompetencen til at bestemme optaget af studerende ligger ikke hos Danske Fysioterapeuter, men er et anliggende for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Men naturligvis skal Danske Fysioterapeuter holde skarpt øje med, hvordan arbejdsmarkedet for fysioterapeuter udvikler sig, og hvilke konsekvenser det har.

Der bliver optaget godt 1.100 nye forventningsfulde og håbefulde studerende hvert år, og der er en nettotilgang til arbejdsmarkedet på ca. 600 fysioterapeuter årligt. Hvis man ser kvalificeret på dette udefra, så tror jeg, de fleste vil mene, at det ikke hænger sammen.

Selvfølgelig er der brug for flere fysioterapeuter i fremtiden; både på det offentlige og private arbejdsmarked. Men vi kan ikke nå at medvirke til at generere nye jobs i samme omfang, som der kommer nyuddannede til.

Kerneopgaven for en fagforening er at sikre medlemmerne arbejde og til gode og anstændige løn- og arbejdsvilkår. Det er svært, så længe der er en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Mange af de politiske diskussioner i foreningen har rod i denne ubalance, som f.eks. opgaveglidning, ligesom ydernummerdebatten klart udstiller presset i praksissektoren og den nyligt offentliggjorte lønundersøgelse, der viser en relativt stor gruppe ansatte i praksissektoren, som ikke får udbetalt den løn, pension og tillæg, der er aftalt.

Mit hovedbudskab til vores nyuddannede kolleger er naturligvis et stort tillykke med deres uddannelse og et velkommen i professionen og i Danske Fysioterapeuter. Men det er nødvendigt at forholde sig til realiteterne. Derfor håber jeg, at vi sammen kan lægge pres på ministeriet, så vi kan sikre, at optaget af nye studerende svarer til det behov, der er på arbejdsmarkedet.