Indsatsen skal belønnes

Havde nogle spurgt os den 11. marts sidste år, om vi troede, at vi nu næsten et år senere fortsat skulle være i coronaens favntag, havde de fleste nok sagt nej.

Men forestillinger eller ej, så har hverdagen for alle fysioterapeuter været vendt på hovedet. Særligt i kommuner og regioner har I som fysioterapeuter måttet assistere og oplæres i helt nye opgaver. I har skabt sammenhæng for borgere og patienter og gør det fortsat. I yder en kolossal stor indsats ikke kun for at få arbejdsdagen til at hænge sammen, men for at få et helt sundhedsvæsen til at hænge sammen.

Pligten kommer først, arbejdet kalder ubønhørligt, og selvom I er trætte, bliver I ved. Arbejde under de betingelser skal belønnes.

Vi står i den største sundhedskrise i nyere tid, og lyset for enden af tunnelen kan være svært at få øje på. Hvor kunne det valide kig ind i en krystalkugle dog være rar viden. Men vi er alle afventende og uvisse på sygdomsudviklingen, for hvor hurtigt viser nye mutationer sig, og kan vaccinen overhale dem alle indenom?

I skrivende stund ved vi det ikke, men jeg ved dog, at jeg bliver både bevæget og stolt af at vide, at fysioterapeuter er gået forrest i kampen mod corona. Man har smidt, hvad man havde i hænderne og sat al arbejdskraft ind på at hjælpe. Hvad enten det så var ved at assistere med plejeopgaver eller at tilbyde en højt specialiseret lunge-fysioterapeutisk ydelse, så har alle som én lænet sig frem og taget hver deres tørn.

Vores fleksibilitet i opgaverne skal anerkendes. Skal arbejdsgiverne kunne trække på os en anden gang, ja så skal arbejdsgiverne anerkende, hvordan fysioterapeuter igen og igen har kunnet træde ind i nye opgaver og løfte dem 24/7. Ledelserne på hospitalerne og i kommunerne må til lommerne og sørge for at få lavet nogle aftaler, som tilgodeser den kæmpe indsats, der er ydet i det offentlige.