Sexisme på arbejdspladsen: Det er et samfundsproblem, som vedrører os alle

Klinikejer Lau Rosborg har med stor interesse fulgt #Metoo-debatten og har flere gange overvejet, om nogle af de unge fysioterapeuter har haft oplevelser af dén karakter i hverdagen på klinikken. Enten i kontakten med patienterne eller i omgangen med deres kolleger. Kunne de yngre fysioterapeuter for eksempel føle sig stødt over den frie omgangstone på klinikken, som især om fredagen sagtens kan være lidt lummer?

Lau Rosborg har ikke oplevet episoder kollegerne imellem, men han er opmærksom på, at også de nye, yngre fysioterapeuter skal føle sig godt tilpas med den kollegiale jargon. Medarbejdergruppen består af to sekretærer og ni fysioterapeuter, heraf er knap halvdelen erfarne mandlige fysioterapeuter.

Derfor spurgte han en af sine ansatte, fysioterapeut Signe Valentin Kej, om hun ville stå for et oplæg til klinikkens personalemøde.

“Det ville være forkert af mig selv at tage den op, synes jeg. Som en gammel han-elefant har jeg et andet afsæt end en yngre kvindelig kollega. Det ville give langt større og mere nuanceret udbytte for os alle, hvis det var en yngre kvindelig ansat, som sætter rammen for vores debat og som ikke nødvendigvis oplever tingene på samme måde, som jeg gør.”

Den kollegiale jargon

Signe Valentin Kej tog imod opfordringen. “Jeg syntes, det var forfriskende og en rigtig god tilgang fra min chef at spørge mig. Jeg havde kun en lille bekymring, som gik på, om folk gad tale mere om #MeToo, men også om nogle af de lidt ældre kolleger med mange års erfaring kunne opfatte det som et angreb. Sådan blev det heldigvis ikke modtaget.”

Signe Valentin Kej er 33 år og havde på det tidspunkt været ansat på klinikken i halvandet år. I sit oplæg til kollegerne indledte hun med at opridse, hvad sexisme er, og hvordan den kan komme til udtryk, for eksempel i form af uønskede berøringer af seksuel karakter eller upassende kommentarer. Hun bad derefter sine kolleger tale sammen to og to om, hvilke situationer man kan være offer eller krænker i. Bagefter delte de erfaringerne i plenum.

“Det fungerede sindssygt godt, og alle bød ind. Vi talte både om jargonen, om den fysiske kontakt mellem os til hverdag og om firmafester. Flere af mændene gav udtryk for, at de var opmærksomme på, at nye kolleger kunne synes, at en kæk kommentar omkring frokosten kunne være for meget.”

Kollegerne spurgte Signe Valentin Kej, hvordan hun havde oplevet tiden som nyansat på klinikken:

“Jeg fortalte, at jeg lynhurtigt fornemmede, at folk er tætte på hinanden. Her spørger man til hinandens familie og liv på en både venskabelig og kollegial måde. Det virkede rigtig rart. Men som nyansat bemærkede jeg også, at der blev fortalt lumre fredagsjokes, og at der ofte var en fysisk kontakt i form af kram og skulderklap. Det var ikke ubehageligt, men bare uvant i samspillet med en helt ny gruppe mennesker, som jeg ikke kendte. Jeg kan huske, at jeg dengang følte mig ny, både rent fagligt, men også i forhold til kulturen på arbejdspladsen. Jeg ville gerne passe ind og grinede bare med, når der blev sagt noget fjollet. Det faldt mig ikke rigtigt ind at sige fra, hvis jeg syntes en kommentar var upassende. I dag falder det mig helt naturligt,” siger Signe Valentin.

De ansatte blev også bedt om at fortælle, hvordan de ville løse en krænkende hændelse personalet imellem eller med patienterne. Her var svarene, at de fleste ville sige det til en kollega og bede om sparring, mens andre ville gå direkte til chefen. Andre igen ville tage en direkte konfrontation med den pågældende.

“Jeg synes, det var fint at få snakket om de forskellige perspektiver og tilgange, som også er udtryk for, at vi har forskellige grænser og har hver sin måde at håndtere dem på,” uddyber Signe Valentin.

Seksuelle undertoner fra patienterne

På mødet tilkendegav flere fysioterapeuter, at de har oplevet patienter med en grænseoverskridende adfærd. En mandlig fysioterapeut fortalte, at han mange gange har oplevet kvindelige patienter, som skriver til hans private Facebook-profil i forsøg på at etablere en personlig kontakt. Andre mandlige fysioterapeuter har oplevet kvindelige patienter, som ‘åd dem med øjnene’ eller som ‘tilfældigt’ rørte dem i løbet af en behandling. Episoder som fysioterapeuterne som oftest ikke har kommenteret over for patienterne, men efterfølgende har delt med kolleger.

Lau Rosborg fortæller, at et par af de kvindelige fysioterapeuter har nævnt for ham, at de efter endt behandling er blevet spurgt af mandlige patienter, om der var mulighed for ‘happy ending’ (udløsning). Fysioterapeuterne har sagt fra i situationen og er efterfølgende gået til Lau Rosborg for at spørge, om det var ok, at de havde taget den direkte med patienten.

“Spørgsmålet om ‘happy ending’ bliver af de pågældende patienter camoufleret som en spøg. Men jeg synes, det er en ubehagelig joke, og jeg synes samtidig, at det er utroligt tankevækkende, at de kvindelige fysioterapeuter føler, at de bagefter bliver nødt til at spørge mig, om det var i orden, at de sagde fra. De har min fulde opbakning – selvfølgelig – og det burde de slet ikke være nødt til at sikre sig. Det vidner om, at det her stikker dybt.”

Fysioterapeut Signe Valentin har enkelte gange oplevet dét, hun kalder ‘uønskede halv-sleske komplimenter’ fra mandlige patienter og har i et enkelt tilfælde sagt tydeligt fra, da en ældre mandlig patient kommenterede på hendes krop. Patienten sagde, at det var alle smerterne værd at komme til træning hos hende, fordi hun ser så godt ud. Da hun replicerede, at det var en unødvendig kommentar, sagde han undskyld på stedet og tilføjede, at det ikke var sådan ment. Der har ikke været problemer siden, og patienten er stadig i behandling hos hende.

“Når det sker, bliver jeg altid lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal sætte foden ned eller lade det fare. I det her tilfælde reagerede jeg på stedet, og det er jeg glad for. Ikke mindst fordi patienten straks anerkendte, at det ikke var i orden og sagde undskyld,” fortæller Signe Valentin og tilføjer at “sådan en episode hører til sjældenhederne, og patienterne opfører sig som oftest heldigvis normalt.”

Også Lau Rosborg har oplevet uønskede kaffeinvitationer og tilbud af seksuel karakter fra sine patienter, men han har haft nemt ved at lukke ned for dem. Og i kraft af sin fysiske overlegenhed har han aldrig følt sig truet på nogen måde. Derfor var det overraskende for ham at erfare, hvordan de ansatte, også de mandlige fysioterapeuter, følte sig ret generede af de uønskede tilbud.

“Vi kender vist alle til de patienter, som helt unødvendigt begynder at tage bukserne af, selvom de blot skal have behandling for nakkesmerter. Eller dem som undervejs i behandlingen ‘tilfældigt’ strejfer fysioterapeuten eller gerne vil afslutte behandlingen med en krammer. Jeg har heldigvis kun et par enkelte gange været nødt til at tale direkte med patienterne om det. Det har krævet en meget dyb indånding at tage den snak – jeg har været bange for, at patienterne ville blive sure eller ikke kunne forstå det. Men heldigvis har vi kunnet løse det på en god måde, og den direkte snak har været effektiv og har sat en stopper for adfærden,” fortæller Lau Rosborg, som har haft max 10 episoder i sine år som fysioterapeut.

En tryg arbejdsplads

Debatten har ikke udløst en egentlig handlingsplan eller ændrede retningslinjer på klinikken i Odense. Det er planen at følge op på næstkommende personalemøde med en snak om, hvordan de ansatte fremover kan håndtere uønskede tilnærmelser fra patienter – i det omfang det er nødvendigt.

“Det er mit indtryk, at folk håndterer det rigtig godt, men jeg synes fortsat, det er vigtigt, at vi snakker med hinanden om de oplevelser, vi har og følger op, hvis det er påkrævet,” siger Lau Rosborg og understreger: “Jeg synes, det er et samfundsproblem, som vedkommer os alle.”

Fysioterapeut Signe Valentin opfordrer alle arbejdspladser til at give den interne kultur og jargon et sexisme-eftersyn. Først og fremmest for at sikre, at alle oplever arbejdspladsen som et trygt sted.

“For mig var det rigtig rart, at der blev etableret et rum for os, hvor vi kunne sætte fokus på problematikken. Det har bragt os tættere sammen som kolleger. Og jeg oplever, at det er endnu mere ok nu at sige fra over for hinanden, hvis man synes, et samtaleemne over frokosten er upassende. Jeg oplever klinikken som verdens tryggeste arbejdsplads, og det er kun blevet understreget ved, at vi også har kunnet snakke åbent om et svært emne som sexisme.”