Psykisk syge får et frirum og fællesskab med e-sport

Hvor arbejder du?

Jeg arbejder på Afdelingen for Psykoser på Skejby Sygehus. Jeg er på sengeafsnit 6, hvor vores arbejde er meget rehabiliterende, og størstedelen af vores patienter er svært syge og har diagnosen paranoid skizofreni. Jeg er ansat som fysioterapeut, og så er jeg en del af vores e-sportsinitiativ, som min kollega Rasmus Poulsen har startet. Jeg har taget en grunduddannelse som e-sportsinstruktør hos DGI. Det er dog en birolle ved siden af mit arbejde som fysioterapeut.

Hvilke fysioterapeutiske opgaver har du?

Jeg arbejder meget med motivationsarbejde. Vi forsøger at implementere fysisk aktivitet for de indlagte, motivere dem og give dem noget indhold. Vi laver alle mulige klassiske aktiviteter som fodbold og badminton. Ud over det har vi forskellige tiltag som afspænding, og vi har en fast gåtur hver dag. Så det er ikke alt sammen højintensitetsaktiviteter. Siden december 2020 har e-sport været en fast del af vores rehabiliteringsarbejde.

Hvorfor begyndte I at bruge e-sport?

Der var en stigende tendens til, at vores patienter var meget selvisolerende. Mange af dem brugte rigtig meget tid i deres stue og foran deres computer. I stedet for at lade dem sidde for sig selv, var tanken at lave et rum, hvor de kunne mødes om at spille computer. Vi har lagt vægt på, at det er en fællesaktivitet. Vi går derhen sammen, og vi slutter sammen. Så vi får en holddynamik, som man også får gennem fodbold og badminton.

Hvad er din rolle?

Min rolle er at være tovholder, stable det på benene og samle relevante patienter. Og så spiller jeg eller min kollega altid med. Men jeg går op i, at det er deres rum og deres spil. Derudover observerer jeg patienterne, mens de spiller, og hvordan de er i sociale sammenhænge. Jeg laver nogle fantastiske observationer, som vi kan bruge til at beskrive vores patienter, ligesom hvis vi gik ud og spillede fodbold. Så jeg bruger også min sundhedsfaglige uddannelse, for eksempel når jeg laver observationer.

Hvordan hjælper det patienterne?

Vi oplever, at når patienterne kommer ind i vores e-sportsrum, så er de på en eller anden måde ikke psykisk syge. Og det er jo fantastisk. Det er et frirum. Når man tager headsettet på og bevæger sig ind i den her verden, glemmer man lidt, at man er syg. Det er et pusterum i deres ellers meget pressede hverdag. De får en fællesskabsfølelse og en sund relation med e-sporten. Vi giver highfives, vi hepper på hinanden, og der er god stemning.

Kan du give et eksempel?

For et par måneder siden fik jeg en tilbagemelding fra en patient, som er ekstremt tankeforstyrret af stemmer, der siger, at han skal gøre en masse forfærdelige ting. Når han kom ind i vores e-sportsrum og spillede, så havde han ingen symptomer. Stemmerne forsvandt. Det er ikke helbredende, og deres sygdom bliver ikke bedre af at spille e-sport. Men det er fantastisk at kunne give de her meget svært psykisk syge et frirum fra at være ekstremt pressede.