Vi håber på politisk velvilje

Flere og flere søger professionel hjælp i psykiatrien. Patienter, personale og pårørende har i årevis råbt op om de ringe vilkår, som mange patienter bliver mødt med, fordi området ikke har fået tilført ressourcer. Lige nu er der godt 200 fysioterapeuter ansat i regionerne.

Som medlem af en arbejdsgruppe har jeg nu i et år arbejdet for at etablere en specialuddannelse for fysio- og ergoterapeuter, der ønsker at arbejde i psykiatrien. Uddannelsen skal på linje med sygeplejerskernes specialuddannelse i psykiatri give terapeuterne de kompetencer, der gør, at de kan medvirke til at give en bedre behandling samt give hele psykiatrien et kærkomment løft. Heraf følger forhåbentlig også flere stillinger og en udvikling af fagområdet.

Vi har anbefalet, at uddannelsen svarer til et års fuldtidsstudium. Det vil kræve, at der er politisk vilje til at finansiere den og en velvilje blandt arbejdsgiverne til at lade deres personale komme på uddannelsen. Det er mit håb, at der også tænkes vikardækning, dvs. økonomisk kompensation, for dem, der er på uddannelsen. Det er svært at undvære en kollega i et helt år, om end noget af uddannelsen foregår som praktikperiode på arbejdspladsen. Det håber jeg, at politikerne vil være opmærksomme på, når de forhåbentligt vil behandle forslaget som et led i 10-årsplanen for psykiatrien.

I Psykiatrisk Center København modtager vi mange kvalificerede ansøgninger, men jeg ved, at der findes steder, som har svært ved at rekruttere. Det kan være vanskeligt at tiltrække terapeuter, hvis man ikke indgår i et fagligt og understøttende miljø, og man fungerer som ene repræsentant for sin faggruppe uden monofaglig sparring, supervision og undervisning. Et andet problem er, at der på grund af mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes fysioterapeuter til at udføre plejeopgaver. Vi ser, at en del stillinger slet ikke indeholder fysioterapi. Erfaringsmæssigt kan man måske godt rekruttere særligt nyuddannede terapeuter til disse stillinger som kontaktperson, men ofte søger man forholdsvis hurtigt væk igen for at kunne arbejde med kerneopgaver, indeholdt i eget fag. Heldigvis er der også mange gode eksempler på godt fungerende faglige miljøer, hvor det tværfaglige samarbejde fungerer, faggrænserne er definerede, og fysioterapeuterne indgår som en vigtig del af behandlingen.

Videreuddannelse og specialisering kan medvirke til faglig robusthed og udvikling af faget, ligesom fysioterapeuterne vil blive mere attraktive for arbejdsgiverne i regioner og kommuner ift. at løse kommende opgaver. Selvom der er flere hurdler foran os, så håber jeg, at politikerne vil se positivt på forslaget. For en specialuddannelse inden for psykiatrien vil styrke fysioterapeuternes kompetencer, skabe flere stillinger og dermed give psykiatrien et løft generelt. Det er der brug for.

Skrevet af: Michael Timmermann
Souschef for ergo -og fysioterapeuterne, Psykiatrisk Center København.

Med i afsluttet arbejdsgruppe om rekruttering og fastholdelse af personale i psykiatrien og med i eksisterende arbejdsgruppe om etablering af en efteruddannelse af fysio- og ergoterapeuter i psykiatrien.
Foto: Thomas Søndergaard.