En hurtig motoriktest afslører børns kondition

Allerede i børnehaveklassen er der store forskelle på, hvor god en kondition børn har, og hvor fysisk aktive de er. Den dårlige kondition i de tidlige år følger børnene gennem deres opvækst, og der er en risiko for, at det vil påvirke dem, når de bliver ældre.

Et studie gennemført af tre studerende fra fysioterapeutuddannelsen i København viser, at der er sammenhæng mellem dårlig motorik og dårlig kondition. Børn, der i studiet scorede lavt i en enkel motoriktest, viste sig at have dårlig kondition.
 
Fysioterapeuterne Malene Nybo Andersen, Louise Boll og Kamilla Rahbek deltog i konkurrencen De Studerendes Pris med en artikel, der beskriver studiet, der var en del af deres bachelorprojekt fra 2009 (1). Artiklen vandt ikke prisen, men et enigt bedømmelsesudvalg vurderede, at den var så god, at den alligevel skulle publiceres.
 
De tre fysioterapeuters studie er en del af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt under navnet Copenhagen School Child Intervention Study (CoSCIS), der blev påbegyndt i 2001. Det omfattende forskningsprojekt ledes af professor Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet og har tilknyttet adskillige forskere og ph. d.-studerende. To af projektets ph.d.-studerende i København, cand. scient. Bianca Hermansen og Anna Bugge har været vejledere på de tre fysioterapeuters delprojekt sammen med lektor ved fysioterapeutuddannelsen i København Bente Andersen.
 
Målet med CoSCIS er at undersøge, hvilken betydning en fordobling af timetallet i idræt samt sundhedsundervisning har for børnene med hensyn til fysisk og psykisk sundhed  børnenes fysiske og psykiske sundhed, motorik og trivsel. Projektet fulgte en årgang børn fra Ballerup og Tårnby kommuner, fra de startede i børnehaveklassen til de gik i 7. klasse. De første målinger foregik i 2001/2002 ved interventionens start, og igen da interventionen sluttede i 3. klasse i 2004/2005. Da børnene i 2008 gik i 7. klasse, blev der foretaget en opfølgningsrunde for at teste interventionens langtidseffekt.
 
I forbindelse med bachelorprojektet var Malene Nybo Andersen, Louise Boll og Kamilla Rahbek med til at teste eleverne fra 7. klasse i blandt andet motoriktesten og VO2-max testen. Deres artikel, der er publiceret på fysio.dk (2), koncentrerer sig om sammenhængen mellem motorik og kondition og omfatter 513 børn fra syvende klasse fra 18 forskellige skoler.

Motoriktest

I CoSCIS har forskerne valgt at anvende den tyske test Körperkoordinations Test Für Kinder (KTK) (3), der er relativt ukendt for fysioterapeuter. Den store fordel ved KTK-testen er ifølge Malene Nybo Andersen, Louise Boll og Kamilla Rahbek, at den er hurtig at gennemføre og ikke kræver det helt store testudstyr, hvilket er vigtigt, når mange børn skal testes. MovementABC, som er almindelig anvendt blandt fysioterapeuter, er langt mere tidskrævende og dyr at anvende, da den kræver både specielt udstyr og en uddannelse. Undersøgelser viser, at KTK-testen identificerer lidt for mange børn med motoriske problemer, end der faktisk er, og både MovementABC og KTK lader nogle børn med motoriske vanskeligheder slippe igennem, der rent faktisk har problemer (4).
 
Det tager cirka 15 minutter at gennemføre KTK-testen, der består af fire forskellige test, der i CoSCIS suppleres med en enkelt test fra Allgemeiner Sportsmotorischer Test für Kinder (AST). Eleverne skal gå baglæns på en balancebom, hinke over små skumklodser, gennemføre sidehop på tid, bruge to skamler til at bevæge sig sidelæns og udføre præcisionskast med tennisbold.
 
 Hvis motoriktesten skal bruges til at screene børnene med, som de tre fysioterapeuter konkluderer i deres artikel, er det vigtigt ikke kun at se på testresultatet, men også på kvaliteten i udførelsen. ”Man ser meget med denne test, og som fysioterapeuter kunne vi ikke lade være med at vurdere kvaliteten også. Dette er vigtigt, når aktiviteterne i den videre undervisning skal planlægges for at udvikle børnene motorisk bedst muligt”, siger Louise Boll. 
 
Det viste sig, at selv 7. klasserne havde besvær med en del at testene og mange af eleverne kunne huske, hvordan de havde klaret sig i børnehaveklassen. Selv om der var store forskelle på de børn, der var idrætsaktive og dem, der ikke var det, var der også nogle af de aktive børn, der havde svært ved balancebommen. ”Her er det vigtigt at koncentrere sig, og det er nogle bedre til end andre”, siger Malene Nybo Andersen.

Sammenhænge mellem motorik og kondition

Da alle børnene er blevet VO2-max og motoriktestet både i børnehaveklassen og i 7. klasse, kunne de tre fysioterapeuter både få et billede af sammenhængen mellem motorik og kondition i 7. klasse og se, om der var sket ændringer i løbet af årene.
 
”Flere studier har vist, at børn med god motorik udfordrer sig selv og er mere fysisk aktive”, siger Kamilla Rahbek. Den gode motorik ser ud til at påvirke børns lyst til at være fysisk aktiv, så de dermed får en bedre kondition. Hun mener derfor, at det er vigtigt at forbedre børnenes mulighed for at få gode oplevelser i idrætten, og en udvikling af de motoriske færdigheder hos børnene er formentlig essentiel. Ved at sammenligne testresultaterne fra børnehaveklassen til 7. klasse kunne de tre fysioterapeuter se en klar polarisering af de dårligste og bedste børn i testene. Således blev børn med dårlig motorik og dårlig kondition i børnehaveklassen endnu dårligere i 7. klasse, mens børn med god motorik og kondition blev endnu bedre i 7. klasse.

Børnene skal testes

Selvom Malene Nybo Andersen, Louise Boll og Kamilla Rahbek er enige om, at der er brug for mere forskning på området, er de ikke i tvivl om, at det ville være en god ide at teste børnene i forbindelse med indskolingen. Testresultaterne kunne give idrætslærerne et godt fingerpeg om, hvordan de skal prioritere aktiviteterne i idrætstimerne samt finde de børn, der har dårlig motorik og give dem ekstra og specifik idrætsundervisning.
 
”Ekstraundervisning i idræt bør prioriteres lige så højt som ekstraundervisning i dansk og matematik”, siger Malene Nybo Andersen.
 
Testresultaterne kunne måske også bruges positivt til at motivere forældre og børn til at være mere aktive. Men det kræver ifølge de tre fysioterapeuter, at der satses på idrætstimerne i stedet for, som det er praksis mange steder, at skære ned på timerne, når der skal spares.
 
”Det er foruroligende, at man allerede i børnehaveklassen kan se børn med meget dårlig kondition, og som på et tidligt tidspunkt er disponerede for at udvikle livsstilssygdomme, for eksempel diabetes”, siger Louise Boll.
 
Malene Nybo Andersen, Louise Boll og Kamilla Rahbek foreslår, at lærerne eller pædagogerne i indskolingen tester børnene – gerne i samarbejde med en fysioterapeut, der er vant til at screene motorik hos børn.
 
”Disse resultater kunne også være god viden for pædagoger, der arbejder med de mindre børn. De er vant til at se på børns motorik og kunne måske være med til at afhjælpe, at dårlig motorik får børnene til at fravælge at være fysisk aktive” siger Malene Nybo Andersen.