Submaksimale test er anvendelse til funktionelle lidelser
En gruppe forskere fra Holland har fundet, at en række submaksimale test er reliable, valide og anvendelige til patienter med funktionelle lidelser. Ved funktionelle lidelser er der ikke en tydelig patologi eller anatomisk forandring, men forskere formoder, at der ved disse sygdomme foreligger en dysfunktion i organer, kredsløb eller nervesystem.
Smerter, træthed og fear-avoidance er gennemgående symptomer, og disse symptomer gør det vanskeligt at teste funktionsevnen hos denne patientgruppe med traditionelle test. De hollandske forskere har gennemført et litteraturstudie, hvor de har søgt efter studier af validiteten og reliabiliteten af måleredskaber, der tester den maksimale og submaksimale fysiske kapacitet til patienter med fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og kroniske smerter. De identificerede i alt 2.637 studier, hvoraf 14 blev inkluderet i deres review publiceret i Journal of Physiotherapy i september i år. Ingen af studierne havde undersøgt maksimale test til målgruppen.
Følgende test indgår i reviewet: Åstrands cykelergometertest og modificerede udgaver af denne, 2-kilometersgangtest og 5-, 6- og 10-minuttersgangtest, shuttle walk og modificeret Bruce Treadmill Test. Syv ud af de 14 studier afprøvede kriterievaliditeten i måleredskabet, hvor de sammenlignede testresultatet med det givne måleredskab med en guldstandard.
Fire studier havde ikke måleredskabet som primære fokus for undersøgelsen. Selv om de inkluderede studier var pålidelige i deres målinger og havde moderat kriterievaliditet, opnåede de inkluderede i studierne kun lav grad af udmattelse under testene, hvilket ifølge forskerne snarere er tegn på fear-avoidance-adfærd end fysisk dekonditionering.
Drop-out-raten i studierne var acceptabel. To-kilometer-gangtest kunne ikke anbefales til patienter med fibromyalgi. Gennemgangen af studierne viste, at der var moderat evidens for at de identificerede test var reliable, valide og brugbare til målgruppen. Gennemgangen viste desuden, at det er nødvendigt at afsætte mindst 20-30 minutter til testene.
Ratter J, Radlinger L, Licas C., Several submaximal exercise test are reliable, valid and acceptable in people with chronic pain, fibromyalgia or chronic fatigue: a systematic review. Journal of Physiotherapy 60 (2014) 144-50. 1
20-metersgangtest afspejler aldersreateret forandring i gangfunktion
En gruppe forskere har undersøgt ændringer i gang fra 70- til 80-årsalderen. 1.893 hjemmeboende ældre med en gennemsnitsalder på 73,4 år fik testet gangen ved inklusion og blev testet flere gange i de efterfølgende otte år. Forskerne testede med 20-metersgangtest og 2-minuttersgangtest, der anvendes til henholdsvis at teste ganghastighed og gangdistance/udholdenhed.
De ældre benyttede de vanlige gangredskaber under testen. I forbindelse med 20-metersgangtesten blev de instrueret i at benytte deres almindelige gangtempo. Inden test med 2-minuttersgangtest blev de inkluderede screenet.
Deltagere med et systolisk/diastolisk blodtryk på over 199/109 mm HG og en hvilepuls på under 40 eller over 110 blev ekskluderet fra testen. Patienter med hjerte-kar-problematikker blev ligeledes ekskluderet. Studiet viste, at de ældre grupperede sig i tre grupper: De, der havde et hurtigt, moderat og langsomt fald i gangfunktion målt på 20-metersgangtest og 2-minuttersgangtest i løbet af de otte år.
Ældre, der havde hurtig nedgang i ganghastighed i 20-metersgangtesten, havde tilsvarende nedgang i gangdistance i 2-minutterstesten. Resultater betyder, at fysioterapeuter, der ønsker at følge ældres gangfunktion over tid, kan nøjes med at vælge 20-meterstesten til de ældste og svageste, da en eventuel nedgang i ganghastigheden vil afspejle en nedgang i gangdistancen.
White DK, Neogi TN, King WC et al. Can Change in Prolonged Walking be Inferred From a Short Test of gait Speed Among Older Adults Who Are Initially Well-Functioning? Physical Therapy vol 94, No 9, 2014.
Let til moderat fysisk aktivitet forebygger hjertesvigt
Moderat fysisk aktivitet en time om dagen halverer risikoen for at få hjertesvigt, viser et stor svensk prospektivt kohortestudie. Hjertesvigt er en alvorlig sygdom med 30-50 procents øget risiko for at dø, fem år efter diagnosen er stillet.
Forskernes hypotese i det svenske studie var, at fysisk aktivitet kunne reducere risikoen for at dø af hjertesvigt, og at både intensitet og frekvens havde betydning. 39.805 svenskere mellem 20 og 90 år, som ikke havde hjertesvigt ved inklusionen, udfyldte i 1997 et spørgeskema, der skulle afdække det fysiske aktivitetsniveau og sygdomshistorie.
Det selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau var opdelt i tre: Let (f.eks. gang med normal ganghastighed), moderat (hurtig gang, jogging eller svømning) og hård (hård træning, konkurrenceidræt). Tidsforbruget og intensiteten på den fysiske aktivitet blev brugt til at beregne energiforbruget. De inkluderede skulle endvidere gøre rede for det fysiske aktivitetsniveau over en 24-timers periode, der inkluderede motion på arbejde og fritiden.
Forskerne fulgte de inkluderedes hjertestatus fra 1997 til december 2010. Ud af de 39.805 havde 1.545 personer deres første indlæggelse på grund af hjerteproblemer efter i gennemsnit 13,3 år. Forskerne fandt, at jo mere aktive de inkluderede var i fritiden, jo lavere risiko havde de for at få hjertesvigt uanset bagvedliggende årsag.
Forskerne fandt også, at det totale daglige fysiske aktivitetsniveau, der også omfatter fysisk aktivitet på arbejdet, sænker risikoen for hjertesvigt, selv om reduktionen ikke var så udtalt som ved fysisk aktivitet i fritiden.
Der var en dosis-respons-effekt af den fysiske aktivitet med reduceret risiko for hjertesvigt med øget fysisk aktivitetsniveau i fritiden, men fordelen ved at motionere aftog ved hård træning. Således konkluderer forskerne, at en times moderat motion om dagen er nok til at høre til lavrisikogruppen.
Resultaterne er publiceret i en artikel i Circulation Heart Failure og kan downloades frit fra kortlink.dk/ey5y
Andersen Kasper et al. Dose-response relationship of Total and Leisure Time Physical ACTIVITY TO Risk of Heart failure: A prospective Cohort Study. Circ Heart Fail. 2014;7:701-708.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.