Ph.d.: Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets position og bevægelse
Neuromuskulær funktion hos patienter med impingement og klinisk vurdering af skulderbladets position og bevægelse
Dette ph.d.-projekt er et eksempel på, hvordan det er muligt at producere forskningsbaseret viden af høj relevans for praksisfeltet ved både at inkludere en eksperimentel vinkel på en målemetode, en kortlægning af de kliniske målemetoder og en systematisk evidenssyntese af disse målemetoder.
Afhandlingens overordnede formål var at opnå viden om den neuromuskulære funktion i de muskler, der stabiliserer/styrer skulderbladet hos en generel gruppe af patienter med afklemningssyndrom i skulderen (Subacromial Impingement Syndrom-SIS) og en rask kontrolgruppe.
Det var desuden målet at kortlægge og vurdere egenskaberne for de kliniske målemetoder, der benyttes til at fastslå skulderbladets position og bevægelse. Disse egenskaber anses for at være vigtige til at optimere behandling og forbedre de kliniske retningslinjer inden for skulderområdet.
Afhandlingen bygger på tre delstudier (I-III):
Delstudie I & II var et case-kontrol-studie. Med udgangspunkt i elektromyografiske målinger (EMG) blev det forsøgt at finde de forventede forskelle i den neuromuskulære aktivitet mellem SIS-patienter og raske kontrolpersoner, men disse blev ikke fundet.
Derimod viste en undersøgelse af den neuromuskulære funktion med og uden biofeedback (visualisering af muskelaktivitet på en computerskærm), at den raske kontrolgruppe havde lettere end patienterne ved at styre skulderbladets muskulatur uden brug af visuel feedback. Når begge grupper fik visuel feedback af muskelaktiviteten, præsterede de ens.
Delstudie III var et systematisk review af eksisterende kliniske målemetoder til vurdering af skulderbladets position og bevægelse. Der blev identificeret et betydeligt større antal målemetoder end tidligere rapporteret. Tjeklisten til den standardiserede “COnsensus-based Standards for the selection of health Measurement Instrument” (COSMIN) blev anvendt til kritisk at vurdere kvaliteten af de inkluderede studiers domæner for måleegenskaber.
Den metodiske kvalitet af domænernes reliabilitet og validitet blev generelt vurderet ”rimelig” til dårlig”. Ingen af de inkluderede kliniske målemetoder var dog undersøgt for alle måleegenskaber, herunder reliabilitet, validitet (diagnostisk nøjagtighed) og responsivitet (følsomhed). Kun få målemetoder, som observationelle metoder med simple kategorier og gradmålinger af skulderbladets opadrotation, er tilsyneladende både klinisk anvendelige og har tilstrækkelig gode måleegenskaber.
Perspektivering
Baseret på afhandlingens resultater, stilles der spørgsmålstegn ved, om de nuværende kliniske guidelines for rehabilitering af denne patientgruppe kan generaliseres til en mere generel gruppe af SIS-patienter. Resultaterne tyder dog på, at SIS-patienter måske kan profitere af biofeedback-træning, hvilket bør undersøges nærmere.
Det pointeres, at der er et behov for longitudinelle studier, der undersøger, om muskelaktiviteten og skulderbladets stilling og bevægelse influeres over tid ved SIS, og hvorvidt der kommer en reduktion eller øgning af symptomerne. Endelig peger afhandlingen på et behov for højkvalitative studier, som undersøger validitet, herunder diagnostisk nøjagtighed, og responsivitet af kliniske målemetoder til vurdering af skulderbladets stilling og bevægelse.
Hvad var kendt inden dette ph.d-projekt?
At neuromuskulær kontrol og koordination af skulderbladets muskler i høj grad bidrager til skulderbladets position og bevægelse.
At udvalgte patientgrupper med subacromial impingement syndrom (SIS) har en ubalance i den neuromuskulære aktivering omkring skulderbladet.
At muskulær ubalance kan skyldes en nedsat evne til selektiv aktivering af specifikke muskeldele med påvirkning af skulderbladets kinematik.
At der anvendes mange kliniske målemetoder til vurdering af skulderbladets position og bevægelse.
At der er uklarhed om sammenhæng mellem muskulær ubalance, skulderbladets position og bevægelse samt skuldersmerte.
At skulderbladets position og bevægelse er central for definitionen af SIS, men der mangler et overblik over alle de forskellige kliniske målemetoder og deres måleegenskaber samt kvaliteten af de studier hvor metoderne indgår.
Hvad har pd.d.-projektet bidraget med?
Viden om bagvedliggende muskulære mekanismer for tilstedeværelsen af SIS.
Viden om at de skulderblads-stabiliserende muskler med sandsynlighed spiller forskellige roller under forskellige bevægelsesopgaver og i forskellige SIS-patientgrupper. Skal SIS-patienter behandles ens?
Viden om at evnen til selektiv muskelaktivering er forskellig m/u visuel feedback, især hos SIS-patienter.
Viden om at biofeedback af muskelaktivitet kan være et muligt fremtidigt træningsredskab til patienter med SIS.
Overblik over kliniske målemetoder til vurdering af skulderbladets position og bevægelse, og metodernes måleegenskaber.
Dokumentation for, at kun få af disse målemetoder, tilsyneladende er både klinisk anvendelige og har tilstrækkeligt gode måleegenskaber.
I. Larsen CM, Søgaard K, Chreiteh SS, Holtermann A, Juul-Kristensen B. Neuromuscular control of scapula muscles during a voluntary task in subjects with Subacromial Impingement Syndrome. A case-control study. Journal of Electromyography & Kinesiology, vol. 23:5, 2013.
II. Larsen CM, Juul-Kristensen B, Olsen HB, Holtermann A, Søgaard K. Selective activation of intra-muscular compartments within the trapezius muscle in subjects with Subacromial Impingement Syndrome. A case-control study. Journal of Electromyography & Kinesiology, vol. 24:1, 2014.
III. Larsen CM, Juul-Kristensen B, Lund H, Søgaard K. Measurement properties of existing clinical assessment methods of scapular positioning and function. A systematic review. Physiotherapy Theory and Practice 2014 Mar 28. [Epub ahead of print]).
Referencer
1. Chester R, Smith TO, Hooper L, Dixon J The impact of subacromial impingement syndrome on muscle activity patterns of the shoulder complex: a systematic review of electromyographic studies. BMC Musculoskelet Disord 2010;11:45.
2. Ellenbecker TS & Cools A Rehabilitation of shoulder impingement syndrome and rotator cuff injuries: an evidencebased review. Br J Sports Med 2010;44(5):319-27.
3. Holtermann A, Roeleveld K, Mork PJ, Gronlund C, Karlsson JS, Andersen LL, Olsen HB, Zebis MK, Sjogaard G, Sogaard K. Selective activation of neuromuscular compartments within the human trapezius muscle. J Electromyogr Kinesiol 2009;19(5):896-902
4. Johnson MP, McClure PW, Karduna AR New method to assess scapular upward rotation in subjects with shoulder pathology. J Orthop Sports Phys Ther 2001;31(2):81-9.
5. Kibler WB, Ludewig PM, McClure PW, Michener LA, Bak K, Sciascia AD Clinical implications of scapular dyskinesis in shoulder injury: the 2013 consensus statement from the 'scapular summit'. Br J Sports Med. 2013 Sep;47(14):877-85. doi: 10.1136/bjsports-2013-092425. Epub 2013 Apr 11.
6. Ludewig PM & Cook TM. Alterations in shoulder kinematics and associated muscle activity in people with symptoms of shoulder impingement. Phys Ther 2000;80(3):276-91.
7. Mokkink LB, Terwee CB, Patrick DL, Alonso J, Stratford PW, Knol DL, Bouter LM, De Vet HCW. The COSMIN checklist for assessing the methodological quality of studies on measurement properties of health status measurement instruments: an international Delphi study. Qual Life Res 2010b;19(4):539-49.
8. Struyf F, Nijs J, Mottram S, Roussel NA, Cools AM, Meeusen R. Clinical assessment of the scapula: a review of the literature. Br J Sports Med 2012; Jul 21. [Epub ahead of print]
9. Tate AR, McClure P, Kareha S, Irwin D, Barbe MF A clinical method for identifying scapular dyskinesis, part 2: validity. J Athl Train 2009;44(2):165-73.
10. Vind M, Bogh SrB, Larsen CM, Knudsen HK, Søgaard K, Juul-Kristensen B. Inter-examiner reproducibility of clinical tests and criteria used to identify subacromial impingement syndrome. BMJ Open 2011;1(1): e000042.
Camilla Marie Larsen
Fysioterapeut, cand. scient. san., ph.d. Post.doc ved forskningsenheden Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på Institut for Idræt og
Biomekanik, Syddansk Universitet. Er desuden videnskabelig medarbejder i forskningsenheden for området inden for Sundhedsuddannelser, University College Lillebælt i Odense.
Ph.d.-projektet blev gennemført på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og ph.d.-graden blev opnået i Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet, med professor, cand. scient., ph.d. Karen Søgaard som hovedvejleder. Medvejleder var lektor, fysioterapeut, ph.d. Birgit Juul-Kristensen, Syddansk Universitet. Ph.d.-projektet er blandt andet støttet af Danske Fysioterapeuters Fond for Forskning, Uddannelse og Praksisudvikling og af Praksisfonden.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.
