Hovedbestyrelsen: Fri nedsættelse løser ikke problemerne

Efter lang tids uro om Danske Fysioterapeuters holdning til regulering af praksissektoren, besluttede hovedbestyrelsen på sit seneste møde, at der for så vidt angår selve reguleringen ikke skal ændres i foreningens politik.  

Til gengæld mener samtlige medlemmer af hovedbestyrelsen, at debatten har vist, at der er en række problemer i praksissektoren, som der skal gøres noget ved, blandt andet kritisable arbejdsforhold for lejere og ansatte og det faktum, at nye opgaver udbydes med udgangspunkt i tilknytning til sygesikringsoverenskomsten. Og så mener hovedbestyrelsen, at akkreditering og certificering skal være en forudsætning for tilslutning praksisoverenskomsten.

Beslutningen er den foreløbige afslutning på den proces, som hovedbestyrelsen selv satte i gang i kølvandet på to kritiske rapporter fra Rigsrevisionen og Konkurrencestyrelsen, der pegede i hver sin retning i forhold til regulering af praksissektoren.

Hovedbestyrelsen besluttede at brede debatten ud blandt medlemmerne med udgangspunkt i den præmis, at samfundet kræver kontrol med de 1,1 mia., der hvert år gives i offentligt tilskud til behandling i praksissektoren. Debatten er foregået dels i form af flere artikler i Fysioterapeuten, dels i kommentarfeltet på fysio.dk og senest på to medlemsmøder for at give input til den beslutning, som hovedbestyrelsen nu har taget.

Beslutningen peger fremad

”Det er en enig hovedbestyrelse, der står bag beslutningen om ikke at ændre politik i forhold til reguleringen, men beslutningen har ikke været let, fortæller blandt andre hovedbestyrelsesmedlem og regionsformand Lise Hansen.

”Jeg tror ikke, de her kan løses ved, at vi bare beder nogle klinikejere om at opføre sig ordentligt. Jeg går ikke ind for fri nedsættelse, men jeg er nødt til at sige, at jeg har hørt, at der er nogle medlemmer, der vil en anden vej”, siger Lise Hansen, der derfor er optaget af, at hovedbestyrelsens formulering peger fremad.

”At der skal være ordnede forhold for lejere og ansatte, kan der slet ikke være tvivl om. Men jeg ser egentlig diskussionen om udviklingen af og adgangen til markedet som den allervigtigste. Vi har så småt taget hul på snakken om alternativer til ejer/lejer-konstruktionen, eksempelvis partnerskabskontrakter, som jeg tror på kan give et vigtigt incitament til udvikling og dermed give plads til nogle flere”.

Rammen vokser ikke

”Bare at lukke alle ind i overenskomsten, ville der ikke have været opbakning til blandt medlemmerne”, mener hovedbestyrelsesmedlem og regionsformand Sanne Jensen.

”Hvad enten man er ansat, lejer eller ejer i en klinik, er man afhængig af, at virksomheden kan tjene penge, og det ville ikke give mening bare at dele pengene i overenskomsten ud på flere. Vi har lige fået en ny overenskomst, hvor der er blevet lagt låg på rammen, og den vokser ikke, selvom der kommer flere patienter ind”, siger Sanne Jensen, der i øvrigt synes, at det er lige før, rammen er blevet uinteressant.

”1,1 milliard er selvfølgelig mange penge, men dem vi skal vækste for, og dem, der kan skaffe os den lighed, som efterspørges, de ligger uden for den ramme. Jeg synes ikke, vi er færdige med at erhvervsudvikle uden for sygesikringen. Når folk har opdaget, at det er en fysioterapeut, de skal gå til, når de vil have optimeret deres sundhed, og vi har udviklet markedet uden for sygesikringen tilstrækkeligt, er vi måske klar til at smøre overenskomstmidlerne tyndere ud, ikke før”.

Selvom Sanne Jensen gerne havde set en løsning, der kunne have rummet alle i sygesikringsoverenskomsten, har hun det godt med hovedbestyrelsens beslutning, forklarer hun.

”Jeg har jeg ro i maven, fordi vi ikke bare har sagt nej, vi har udpeget den retning, vi skal gå i stedet for, og blandt andet har vi lovet hinanden, at der skal skabes ordentlige løn og ansættelsesforhold i praksissektoren. Vi kan ikke være andet bekendt”. 

Debatten har gjort os klogere på diagnosen

Hovedbestyrelsesmedlem Agnes Holst så gerne ydernumrene afskaffet, men heller ikke hun mener, at løsningen er fri nedsættelse. 

”Hele overenskomsten bygger på et stramt og forældet system, men det løses ikke ved at lukke flere ind i det. Rammen er så stram, at jo tyndere, du smører ud, jo mindre sikker kan den enkelte patient være på, at der også er penge til hendes behandling, når vi kommer til slutningen af året. Vi er også nødt til at inddrage patienternes perspektiv i det her”.

Agnes Holst er først for nylig indtrådt i hovedbestyrelsen og har ikke været med i debatten fra begyndelsen. Alligevel bakker hun op om, at den har fundet sted, selvom den ikke har flyttet på hovedbestyrelsens holdning til fri nedsættelse med sygesikringstilskud.

"Jeg synes, at debatten har gjort os klogere på, hvad diagnosen er. Det handler jo ikke kun om ydernumre, men om ansættelsesforhold, om at forsikringsselskaberne har deres fingre nede i regionernes pengekasse og om akkreditering og certificering af yderne”, siger Agnes Holst.

Nye opgaver skal ikke hægtes op på ydernumre

Agnes Holst mener, at foreningen skal arbejde for flere ydernumre, i takt med at opgaver flytter fra sygehusene og ud i praksissektoren. ”Der skal være mere praksissektor at sende folk ud til”, som hun udtrykker det.

Den holdning deler resten af hovedbestyrelsen, men samtidig er man enige om, at nye opgaver, der sendes i udbud i praksis, ikke skal hægtes op på ydernummerstrukturen.

Som hovedbestyrelsesmedlem Morten Høgh udtrykker det: ”Vi skal passe på med ikke at fokusere på sammenhængen mellem nye opgaver og flere ydernumre, for så gentager vi bare den samme fejl. Tværtimod skal vi arbejde for, at nye opgaver ikke er forbeholdt praktiserende med ydernummer. Alle nye opgaver i kommunalt og regionalt regi bør tilfalde alle fysioterapeuter på basis af kvalifikationer frem for ydernumre”.

Morten Høgh ser gerne, at der i det hele taget bliver gjort en indsats for at dreje opfattelsen af, at et ydernummer er en forudsætning for at kunne yde fysioterapi i praksissektoren, for hele debatten om reguleringen har også handlet om omdømme, mener han:

”Vi skal have brugt nogle ressourcer og noget retorik på at få gjort folk begribeligt, at fysioterapi ikke kan begrænses til ydelser i en overenskomst. Alle fysioterapeuter har autorisation, og derfor er det fysioterapeuter og ikke overenskomsten, der skal være vores ansigt udadtil”. 

Debatten dør ikke her

Formand Tina Lambrecht er lettet over, at hovedbestyrelsen er nået frem til en fælles holdning, fortæller hun.

”Det har været et svært dilemma for os alle sammen, men vi havde lovet, at vi ville træffe en klar beslutning, og det har vi gjort nu. Men det betyder ikke, at vi ikke kan fortsætte med at diskutere, hvordan vi kommer videre herfra og udvikler praksissektoren både inden for og udenfor overenskomsten. Jeg har hele tiden vidst, at vi ikke ville kunne frem til en løsning her og nu, der ville tilfredsstille alle. Debatten dør ikke her, og det skal den heller ikke, for hvis der er noget, der er blevet tydeligt i det seneste halve år, så er det den energi og virkelyst, der er blandt medlemmerne i forhold til at udvikle praksissektoren”.

Læs også lederen "En lang og hård debat om praksissektoren"

Læs også artiklen "Blandet modtagelse"