Det kan en arbejdsgiverorganisation

Hvad får arbejdsgivere ud af at blive en del af en arbejdsgiverorganisation? Vi har spurgt, Jesper Jørgen Due, som er professor ved FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Her forsker han i blandt andet arbejdsmarkedsorganisationer og Den Danske Models historie.

Arbejdsgivere slutter siog grundlæggende sammen i en arbejdsgiverorganisation for få varetaget interesser i forhold til lønmodtagere og krav om overenskomster, forklarer han. Historisk har det især været netop været krav om overenskomster, der har fået arbejdsgiverne til at slutte sig sammen og indgå kollektive aftaler med fagforeninger. Det har skabt grobund for det, man kalder Den Danske Model – hvor lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads.

Krav om overenskomst

Hvis man er offentligt ansat, er man dækket af en overenskomst, der er forhandlet i det offentlige aftalesystem som Danske Fysioterapeuter er en del af. Det betyder, at alle offentligt ansatte - i staten, regionalt og kommunalt – er omfattet af en overenskomst.

Hvis man er ansat i en privat virksomhed, er man kun omfattet af en overenskomst, hvis virksomheden har indgået en aftale med en faglig organisation (en såkaldt virksomhedsoverenskomst) eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, der har indgået en overenskomst (en kollektiv overenskomst).

Hvis virksomheden ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisationen, så får man typisk en overenskomst ved, at fagforeningen kræver overenskomst på arbejdspladsen – og i sidste ende truer med konflikt mod virksomheden, hvis der ikke kommer en aftale. En konflikt betyder, at fagforeningens medlemmer på arbejdspladsen går i strejke – og andre medlemmer af fagforeningen ikke må overtage arbejdet.

”Hvis man ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation, så vil det være et krav om virksomhedsoverenskomst, og så står man jo som arbejdsgiver lidt svagt, fordi man står alene overfor en faglig organisation,” siger Jesper Jørgen Due.

Et element i en arbejdsgiverorganisation kan altså handle om, at man som arbejdsgivere forhandler kollektivt om overenskomster og er indbyrdes solidariske, når ansatte kræver mere i løn eller andre goder.

Rådgivning og interesser

Andre kerneopgaver for en arbejdsgiverforening er at rådgive medlemmerne i kontraktspørgsmål og i konflikter med ansatte.

”Derudover er nogle arbejdsgiverorganisationer også interesseorganisationer, der varetager arbejdsgivernes interesser overfor det politiske system. Et eksempel er DI, der er både er den største arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark,” siger Jesper Jørgen Due.

Det handler især om at sikre virksomhederne gode vilkår i forhold til alt fra affaldsafgifter til regler om beskatning af overskud eller ansættelse af vikarer.

Også Dansk Erhverv, som Danske Fysioterapeuter forhandler med om at melde en eventuelt arbejdsgiverorganisation ind i, er både arbejdsgiver- og interesseorganisation.

Forskellige former

Det at organisere sig ud af interessekonflikter er udbredt, forklarer Jesper Jørgen Due. ”Sådan noget eksisterer i forskellige former. Hos DJØF har man skilt lederne ud, så man har en organisation, der varetager lederfunktioner og en organisation, der varetager lønmodtagere, med adskilte bestyrelser.”

Der er mange forskellige varianter, men hvad der giver mening for den enkelte organisation handler ofte om størrelsen, mener Jesper Jørgen Due.

”Der er jo også grænser for, hvor mange fysioterapeuter der er i det her land, så man må jo overveje, om det mest hensigtsmæssige er en skarp arbejdsdeling mellem arbejdsgiverne og de andre”.

Læs artiklen "Første skridt mod en arbejdsgiverforening"