Oplevelse af funktionsevne har betydning for fysisk aktivitetsniveau

Globalt opstår der 16 millioner nye apopleksitilfælde om året, og 62 millioner mennesker lever med følger efter apopleksi. Der er stærk evidens for, at der er en positiv effekt af fysisk træning efter apopleksi på funktionsevne, gangfunktion, nye apopleksitilfælde og livskvalitet. Trods denne evidens vurderes omkring 70 % af patienter med følger efter apopleksi at være fysisk inaktive. Forskere har undersøgt erfaringer og motivationsfaktorer hos hjemmeboende patienter med apopleksi seks måneder efter deres rehabiliteringsforløb. 38 patienter af forskellig alder, køn, socio-økonomisk status og funktionsevne deltog i dybdegående semistrukturerede interviews i eget hjem. En erfaren psykolog spurgte ind til:

• patienternes opfattelser af betydningen af fysisk aktivitet for deres rehabilitering og funktionsevne,
• patienternes erfaringer med og mening om fysisk aktivitet efter at have deltaget i rehabilitering,
• hvilke barrierer og fremmende faktorer, de ser i forbindelse med at være fysisk aktive, og hvordan disse påvirker deres beslutninger omkring at være fysisk aktive.

Patienterne beskrev interne barrierer som træthed, depression, nedsat balance og angst for at falde samt generthed over at vise deres handikap offentligt. Eksterne barrierer var tid og omkostninger forbundet med træning, transport og vejret. Studiet viser, at patienternes viden om og opfattelse af betydningen af fysisk aktivet kombineret med oplevelsen af handlekompetence er afgørende for om de formår at være fysisk aktive. Motivation og handlekompetence vil gensidigt forstærke eller begrænse patientens handlinger. Det er ifølge forskerne vigtigt, at fysioterapeuter opnår indsigt i patientens ressourcer og begrænsninger for at kunne skræddersy intervention med fysisk aktivitet, som passer til den enkelte patient.