Brystkræftrelateret lymfødem hos deltagere i ”Krop og Kræft”
Progressiv styrketræning til patienter i kemoterapi for brystkræft har vist sig at være en sikker træningsmetode. Der er dog usikkerhed i forhold til eventuelle følger efter tung styrketræning, da alle studier har anvendt lette til moderate belastninger.
Fysioterapeut, cand. scient. san., Kira Bloomquist har sammen med en forskergruppe undersøgt, hvor mange kvinder der fik lymfødem efter at have fulgt træningstilbuddet ”Krop og Kræft” på Rigshospitaleti København.
Forløbet består af seksugers superviseret fysisk træning nitimer om ugen. I træningen indgår tungstyrketræning med maksimale belastninger på 80 procent af 1 RM (RepetitionMaximum) og derover.
149 kvinder (gennemsnitsalder 47,7 år), som havde deltaget i ”Krop og Kræft” i perioden januar 2010 til december 2011, indgiki studiet. Kvinderne blev kontaktet i gennemsnit 14 måneder efter endt deltagelse og interviewet over telefonen. De skulle blandt andet besvare baggrundsspørgsmål (beskæftigelse, hjemmeboende børn, etc.), spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet (nuværende aktivitetsniveau, styrketræning og dosering,etc.) samt spørgsmål om udvikling af brystkræftrelateret lymfødem.
En stor andel af kvinderne fortalte, at de havde fulgt et post-operativt øvelsesprogram, udleveret på sygehuset, minimum tre gange om ugen i perioden op til ”Krop og Kræft”. Alle inkluderede patienter havde modtaget kemobehandling, hvoraf 94,6 procent havde fået adjuverende (supplerende og forebyggende) kemoterapi. Over halvdelen af kvinderne havde deltaget i 17 ud af 24 (70 %) træningsgange hos ”Krop ogKræft”.
Studiet fandt, at efter 6 ugersintensiv træning havde kvinderne forbedret muskelstyrken i både UE og OE. Derudover rapporterede de et højere fysisk aktivitetsniveau på undersøgelsestidspunktet, end før de fik konstateret brystkræft. I alt rapporterede 27,5 procent af kvinderne, at de var blevet diagnosticeret med brystkræftrelateret lymfødem. Heraf havde 6 procent fået konstateret lymfødem under træningsforløbet. Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem styrkefremgang under ”Krop og Kræft” og udvikling af lymfødem, ej heller på udvikling af lymfødem hos dem, der fortsat styrketrænede med tunge belastninger op til tremåneder efter deltagelse.
Resultaterne indikerer, at tung styrketræning sideløbende med kemoterapibehandlinger sikker og i overensstemmelse med et studie af Cormie et al., som fandt, at tung styrketræning var en sikker træningsmetode for kvinder med eksisterende lymfødem. Forskerne understreger, at der er behov for rct-studier, der kan be- eller afkræfte resultaterne af dette tværsnitsstudie.
Kira Bloomquist, Tonny Karlsmark,Karl Bang Christensen, Lis Adamsen.Heavy resistance training andlymphedema: Prevalence of breastcancer-related lymphedema inparticipants of an exercise interventionutilizing heavy load resistance training.Acta Oncologica, 2013.
Læs artiklen "Heavy resistance training and lymphedema"
Fysioterapi til børn med lungebetændelse
Lungebetændelse er en betændelsesproces i selve lungevævet, som på verdensplan er skyld i flest dødsfald blandt børn under fem år. Ophobning af sekret i luftvejene forværrer problemerne og gør det svært for de små børn at trække vejret. Lungefysioterapi i form af tapotement og drænagestillinger kan være med til at løsne og fjerne sekretophobningerne.
Et Cochrane-review har gennemgået den foreliggende litteratur for at undersøge, om lungefysioterapi har vist effekt til børn med lungebetændelse. Der blev identificeret tre studier, der omfatter 255 børn i alderen 29 dage til 12 år. I de tre studier fik interventionsgruppen fysioterapi ud over den almindelige medicinske behandling, mens kontrolgruppen kun fik medicinsk behandling. To af de inkluderede studier viser en klar og positiv effekt af lungefysioterapi. Interventionsgruppen fik en langsommere vejrtrækning og en forbedret iltmætning. Det sidste studie fandt ingen sammenhæng mellem indlæggelsestid, behandling med lungefysioterapi og et positiv eksspiratorisk tryk i lungerne.
Resultaterne fra den eksisterende forskning om lungefysioterapi til helt små børn med lungebetændelse er mangelfuld, og der er således ingen evidens,der hverken kan be- eller afkræfte effekten af lungefysioterapi til behandling af lungebetændelse hos børn.
Chaves GSS et al. Chest physiotherapyfor pneumonia in children (review).The Cochrane Library 2013, Issue 9.
Læs artiklen "Chest physiotherapy for pneumonia in children"
Ud mattelse dagen efter bør styretræningsintensiteten ved CFS
Nedsat arbejdskapacitet og udmattelse efter fysisk aktivitet er typisk hos mennesker, der lider af kronisk træthedssyndrom (CFS). Disse symptomer kommer ofte et stykke tid efter aktiviteten, og det skal der tages højde for, når personens arbejdskapacitet fastlægges.
51 kvinder med kronisk træthedssyndrom og 10 matchende kvinder uden sygdommen blev inkluderet i et studie. Alle de inkluderede var i dårlig fysisk form. Målet med studiet var at finde frem til, om det var muligt med en konditionstest at identificere de kvinder, der havde kronisk træthedssyndrom. Hver deltager blev efter en grundig instruktion testet på ergometercykel med progressivstigende belastning. Der blev under testen foretaget direkte målinger af iltoptagelsen, taget puls, blodtryk og ekg. Desuden blev det fastlagt, hvornår de inkluderede overskred den ventilatoriske tærskelværdi og begyndte at arbejde anaerobt.
24 timer efter første test gennemførte kvinderne samme test. Alle kvinder i begge grupper angav smerter i beneneog muskeltræthed som årsag til, at de måtte stoppe testene, men mens der ikke var større forskelle mellem de to grupper i resultaterne fra den første test, var der en markant forskel i den anden test. Kvinderne med kronisk træthedssyndrom havde væsentlig reduceret arbejdskapacitet sammenlignet med de øvrige kvinder og den første test, de havde gennemført.
Forskerne kunne ud fra samlede testresultater fra begge grupper identificere 49 ud af 51 kvinder med kronisk træthedssyndrom og 9 ud af 10 kvinder fra kontrolgruppen. I konklusionen foreslår forskerne, at måling af arbejdskapaciteten med to test med 24 timers mellemrum kan bruges diagnostisk. De mener desuden, at resultaterne fra dette studie er vigtig viden for fysioterapeuter, der behandler patientgruppen, da selv lavintensitetstræning viser sig at føre til maksimal udmattelse hos patienter med kronisk træthedssyndrom.
Christopher R. Snell et al. DiscriminativeValidity of Metabolic and WorkloadMeasurements for Identifying PeopleWith Chronic Fatigue Syndrome. PhysicalTherapy nr. 11 2013.
Bergs balanceskalatil patienter medamputationer i UE
Bergs balanceskala (BBS) benyttes til en lang række patienter med balanceproblemer. Den består af fjorten forskellige opgaver, som udfordrer den funktionelle balance. Flere studier, der har undersøgt anvendeligheden af BBS, har blandt de inkluderede haft patienter med amputationer
De studier, der hidtil har undersøgt BBS i forhold til patienter med amputationer, er få og har få inkluderede. En gruppe forskere har undersøgt BBS’ psykometriske egenskaber hos 40 patienter med forskellige typer af amputationer i UE. Desuden ønskede forskerne at finde frem til, om BBS kunne identificere forskellige niveauer af balanceproblemer hos de inkluderede og identificere, hvilke opgaver der var specielt svære at udføre for de inkluderede.
26 mænd og 14 kvinder med en gennemsnitsalder på 57,8 år blev inkluderet. 24 havde en transtibial, 13 en transfemoral og 3 en bilateral amputationi femur. De inkluderede gennemførte BBS mindst to gange. Inkluderede, der ikke benyttede protese, kunne ikke gennemføre alle opgaverne, og deres score blev derfor sat til 0. Undersøgelsen viste, at BBS er velegnet og valid til at måle balancen hos benamputerede, selvom nogle af opgaverne var for lette for nogle af de inkluderede.
Følgende opgaver viste sig at være særligt vanskelige for de fleste: ”Stående uden støtte med den ene fod foran den anden”, ”dreje 360 grader rundt”,”sætte skiftevis venstre og højre fod op på et trappetrin”
Se opgaverne i Bergs Balance Skala.
Kevin Wong C, Chen CC, Welsh J.Preliminary assessment of balance withBerg Balance Scale in adults who have a legamputation and dwell in the community:Rash Rating Scale Analysis. Phys Ther.2013;93:1520-29.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.