”Jeg arbejder både konkret og strategisk”

Hvad laver du?

Jeg er arbejdsmiljøkonsulent i en intern stabsafdeling, som understøtter arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland, det vil sige på sygehuse og i specialinstitutioner.  Her arbejder jeg både meget konkret og meget strategisk.

En konkret opgave er for eksempel, at jeg her forleden besøgte en dialyseafdeling for at se på bl.a. arbejdsstillingen i forbindelse med lægning af drop og lejring af patienterne. Hvis en afdeling får et påbud fra arbejdstilsynet, rådgiver jeg om, hvordan der kan følges op, - eksempelvis på ergonomien i forbindelse med rengøring af et meget ru gulv, der sikrer personalet på fødestuen mod at skride, men som giver rengøringspersonalet problemer med skuldrene. Jeg uddanner forflytningsvejledere og så videre og så videre.

På det strategiske plan sidder jeg for eksempel i en arbejdsgruppe, der udarbejder designguides til indretningen af de forskellige rum på regionens nye sygehuse. Hvordan skal en sengestue se ud i forhold til antal kvadratmetre, hvilken type af sengepanel skal der være, og hvad med gulvbelægningen? Jeg sidder med, når regionen laver udbud af indkøb, og jeg har været med til at arrangere arbejdsmiljøkonference for sikkerhedsgrupperne med 650 deltagere og var med i et projekt, der er mundet ud i en regional politik, som skal sikre bariatriske patienters hospitalsforløb og medarbejdernes sikkerhed. 

Hvordan kan det være, at Region Midtjylland som den eneste region har valgt at have en stabsfunktion med arbejdsmiljø?

Før strukturreformen var der velfungerende amts-BST’er i  Viborg og Aarhus amter, og det var dette arbejde man ønskede at videreføre. Vi er 19 personer, der servicerer regionens ca. 30.000 ansatte. Vi har en økonomifunktion, der regner på det, vi gør, og som eksempelvis har kunnet påvise, at efter vores indsats for forebyggelse af ulykker, har der været en reduktion i antallet af ulykker, der har sparet regionen for 16 millioner kroner inden for de seneste to år, i form af sygefravær og forsikringsudbetalinger mv.

Vi er mange forskellige faggrupper ansat, for eksempel fire fysioterapeuter, en arbejdsfysiolog, kemikere, ingeniører, bioanalytikere og en sygeplejerske, og jeg arbejder både meget fagfagligt og meget tværfagligt.

Hvordan kom du til at arbejde med arbejdsmiljø? 

Det var meningen helt fra begyndelsen. Min far var udsat for en arbejdsulykke, og jeg syntes, at der var så meget, der kunne have været gjort anderledes, at jeg besluttede, at jeg ville være ergoterapeut eller fysioterapeut og beskæftige mig med arbejdsmiljø.

Rektor på fysioterapeutuddannelsen i Holstebro solgte uddannelsen rigtig godt, og i løbet af uddannelsen fandt jeg så ud af, hvor mange spændende retninger der var inden for fysioterapi, som jeg havde lyst til at prøve. Det blev nogle år som distriksterapeut og en årrække som børnefysioterapeut, indtil jeg blev headhuntet til en stilling som underviser på fysioterapeutskolen.

Men da der så kom et job i en BST, tænkte jeg, at nu var det tid at kaste sig over det der med arbejdsmiljøet, og fem år efter søgte jeg så jobbet her. Behandler har jeg aldrig været, men det var heller ikke meningen. 

Hvor meget føler du dig som fysioterapeut, hvis du sidder med en opgave om ventilation eller samarbejde og trivsel?

Jeg synes, min tilgang til opgaverne er meget præget af, at jeg er fysioterapeut, også når det ikke lige er ergonomi, det handler om. Hvis du sidder i kulde og træk, påvirker det din krop, og du kan også blive fysisk påvirket, hvis du ikke trives. Tingene hænger jo sammen, og det, der ser ud som et ergonomisk problem kan også vise sig at handle om trivsel. Nogle gange er det lettere for folk at vælge den fysiske tilgang end at sige ”vi kan ikke samarbejde”.

Er der kun positivt at sige om jobbet? 

Stort set. Jeg kan blive meget grebet, så indimellem er det svært at få tiden til at slå til, men ellers er det svært at finde på noget, jeg ikke er glad for. Men at skrive referater er måske ikke det sjoveste i verden. 

Hvad er det for et underligt ternet gulv, du sidder på på billedet?

Da man placerede det nye sygehus ved Gødstrup lå der nogle gårde, der blev eksproprieret. På en af dem lå en svinestald, som man valgte at sætte i stand, så vi kan bygge sygehusets forskellige rum op med skillevægge i forhold til de tern, der er på gulvet. Det gør det muligt at kunne prøve af i et rum med rigtige mål, om man kan komme rundt med en kørestol, hvis der står en væg dér, om vi kan komme ind med drejetårnet, og om der er plads til personalet. Vi har haft bygget operationsstuer, badeværelser og sengestuer. Og vi har lavet en psykiatrisk sengestue, hvor vi har haft spændt en person fast for at se, hvor langt han kunne sparke, og hvor langt han kunne spytte, for at finde ud af, hvor stort rummet skulle være.

Hvad slags job skal du have næste gang? 

Jeg skal ikke andet! Jeg holder rigtig meget af mit job og får de udfordringer, jeg gerne vil have. Det bedste er de mange forskellige typer opgaver, hvor jeg kan få lov nørde med et pincetgreb i dialyseafdelingen den ene dag og være med til at udstikke rammer for indretningen af et nyt sygehus den næste.