Retningslinje på et spinkelt grundlag

Lad mig slå det fast med det samme: Danske Fysioterapeuter går varmt ind for kliniske retningslinjer. Det er den rigtige måde at sikre, at patienter og borgere får den bedst mulige behandling, og at behandlingen bygger på evidens.

Derfor sker det ofte, at foreningen anbefaler, at der udarbejdes kliniske retningslinjer for at sikre den faglige kvalitet. Og vi medvirker selvfølgelig meget gerne i arbejdet med at få udviklet retningslinjerne.

Det er også tilfældet i forhold til den nationale, kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn med cerebral parese, som Sundhedsstyrelsen i efteråret sendte i høring. Vi er tilfredse med, at der er en retningslinje på vej, og vi har sammen med Dansk Selskab for Fysioterapi udpeget en repræsentant til arbejdsgruppen, der har forberedt retningslinjen.

Men det viste sig desværre hurtigt, at der var grund til at lægge en dæmper på glæden over at få en ny retningslinje. Anbefalingerne vedrørende ridefysioterapi bygger nemlig i retningslinjen alene på tre studier, der har metodiske problemer, få deltagere, og som undersøger behandlingsmetoder, der ikke kan sammenlignes med ridefysioterapi, som det praktiseres i Danmark. Og hvis Sundhedsstyrelsens udkast til retningslinje følges, risikerer de 580 børn med CP, der i dag får vederlagsfri ridefysioterapi, at miste det tilbud.

Derfor har vi opfordret Sundhedsstyrelsen til at fjerne anbefalingen, indtil der er mere evidens for effekten af ridefysioterapi. Den vurdering ser det ud til, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) er enig i. I et svar til den konservative sundhedsordfører, Benedikte Kiær, der har spurgt ind til sagen, erkender ministeren i hvert fald, at retningslinjerne bygger på et tyndt grundlag.

Derfor forventer jeg også, at Sundhedsstyrelsen lytter til de indsigelser, som Dansk Selskab for Fysioterapi og Danske Fysioterapeuter er kommet med, og meget gerne afventer resultaterne af et forskningsprojekt, som netop skal undersøge effekten af ridefysioterapi til børn med cerebral parese. Et projekt, som Danske Fysioterapeuter arbejder på at finde finansiering til. For som også sundhedsministeren erkender, er der brug for mere forskning på området.

Selv om vi ikke er tilfredse med udkastet til retningslinjen, er jeg glad for den arbejdsdeling, vi og Dansk Selskab for Fysioterapi har haft i høringsprocessen. Dansk Selskab for Fysioterapi har med biddrag fra Fagforum for Børnefysioterapi, Faggruppen for Bassinterapi og ressourcepersoner indenfor ridefysioterapi forholdt sig til det faglige og videnskabelige indhold i retningslinjen. Danske Fysioterapeuter har primært haft fokus på de overordnede fagpolitiske rammer. Det har været en god arbejdsdeling, som efter min vurdering har givet et godt og kvalificeret input til den videre proces mod at få udarbejdet en retningslinje at høj faglig kvalitet. Præcis som det var intentionerne, da repræsentantskabet besluttede at etablere faglige selskaber.

Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter