Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Debat: Når fysioterapi bliver usund

Fysioterapeut Birthe Bonde stiller spørgsmålstegn ved Lotte Paarups udtalelser om, at knibeøvelser er usunde. Læs også Lotte Paarups svar.

Udokumenterede påstande om bækkenbunden trækker faget ned

Det er med stor undren, at jeg læser i en pressemeddelelse fra fysioterapeut, åndedrætsekspert og bevægelsesekspert Lotte Paarup, at knibeøvelser er usunde og farlige, og at de ikke afhjælper urininkontinens, når inkontinensen skyldes en svag eller dårligt koordineret bækkenbund. 

Lotte Paarup er ikke kun skeptisk overfor knibeøvelsernes effekt. Hun mener rent faktisk, at de for mange kan gøre langt mere skade end gavn. Hun opfordrer kvinder til at droppe dem!
 
Mærkværdigt, at denne forskning som Lotte Paarup har sin viden fra, ikke er tilgængelig på International Continence Society's hjemmeside eller i nogle af deres artikelbaser. Den har heller ikke været fremlagt i Dansk Selskab for Urogynækologi, og den ses ikke i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af urininkontinens.

Lotte Paarups anatomiske viden om bækkenbunden og hendes opfattelse af, at knibeøvelser er usunde og farlige stemmer ikke overens med mit daglige arbejde på en specialklinik for bækkenbundsproblemer. Det følger heller ikke resten af behandlerverdenens opfattelse af hverken anatomi, funktion eller effekt af bækkenbundsøvelser til behandling af urininkontinens.

Når man læser hendes beskrivelse af den elastiske bækkenbund, så ved vi, der har været på utallige kongresser og kurser i ICS-regi samt været på anatomisk institut på kursus i bækkenbundens anatomi, at hendes viden om bækkenbundens funktion og virkemekanisme er stærkt begrænset. Hun er nok heller ikke medlem af Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi, Dansk selskab for Urogynækologi eller Dansk Selskab for Vulvalidelser. Det er her man kan blive opdateret på den nyeste viden og forskning både herhjemme fra og internationalt.
 
Hendes påstande overholder ikke de etiske retningslinjer, der er i Danske Fysioterapeuter, hvor vi skal arbejde evidensbaseret og ud fra de kliniske retningslinjer, der er på området. De kliniske retningslinjer for behandling af urininkontinens er godkendt af Danske Fysioterapeuter og er en oversættelse af de hollandske retningslinjer.

Sundhedsstyrelsen har i deres retningslinjer fastlagt at bækkenbundsøvelser er førstevalget for behandling af urininkontinens - alt sammen ud fra alle de studier, der er på verdensplan, der beviser at bækkenbundsøvelser afhjælper urininkontinens (se også i Kari Bø et al’s bog : Evidence - based physical therapi for the pelvic floor).

Jeg kan være nervøs for, at Lotte Paarup er i gang med at sætte sin autorisation som fysioterapeut over styr eller  i det mindste få en påtale fra Sundhedsstyrelsen, da hun jo bryder sit autorisationsløfte med sådanne påstande, der ikke er veldokumenterede og er i strid med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen.

Det trækker vores fag ned på niveau med åndedrætseksperter, bevægelseseksperter og andre ikke autoriserede sundhedspersoner.

Ønsker man som fysioterapeut at få evidensbaseret viden om bækkenbunden og træning af denne, så tag de kurser og seminarer, der ligger indenfor Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi. Kom den 9. januar 2015 på Dansk Urogynækologisk Selskabs Jubilæumskongres, tag med på ICS kongresser og workshops eller tag med mig til Nice til ”2nd World Congress on Pelvic Pain 2015”.

Læs også artiklen "Skal man knibe eller ej?"


Svar fra fysioterapeut Lotte Paarup, Den Intelligente Krop

Jeg vil først udtrykke min undren over, at Birthe Bonde tillader sig at hæve sig over andre fysioterapeuter, samt fysioterapifaget over andre faggrupper. Jeg er overrasket over, at hun angriber min faglighed, autorisation og person. Det lader til, at Birthe Bonde ikke ved, hvad jeg laver, men udelukkende udtaler sig på baggrund af en pressemeddelelse samt beskrivelse af min dvd, Den elastiske bækkenbund - innovativ bækkenbundstræning. Det, synes jeg, er respektløst, uanstændigt og uprofessionelt.

Jeg er overrasket over, at hun ser sig selv som bedre vidende ift. andre faggrupper og ligefrem kalder dem for ikke autoriserede sundhedspersoner. Jeg har nu i 15 år samarbejdet med, lært fra og undervist både fysioterapeuter og andre faggrupper. Jeg kunne aldrig få mig selv til at sige, at vi fysioterapeuter ved mest. Tværtimod må vi have den selvindsigt og erkende, at blot fordi vi politisk er blevet dem, som ved mest om træning og genoptræning, er det ikke sikkert, det står sådan til i praksis.

Jeg arbejder i høj grad med bækkenbundstræning og har på intet tidspunkt formidlet, at dette ikke var vigtigt. Men min tilgang er en anden, end den der traditionelt anvendes indenfor fysioterapien. Jo jeg kniber også, men det fylder mindre end arbejdet med at få det reflektoriske system til at fungere samarbejdende og optimalt.

For meget fokus på knibet kan skabe ubalancer og dysfunktioner, og det kan paradoksalt nok føles som ”at tisse i bukserne for at holde varmen”. Det hjælper nu og her, men hvad sker der, når kvinden bevæger sig? Der er ingen garanti for, at kvinden kan finde ud af at knibe, bare fordi hun får besked på det. Kvinderne kan ofte ikke sanse bækkenbunden, og nervesystemet er prisgivet. Derved fastholdes eller opbygges dysfunktion, og der skabes grobund for nye og andre problemer frem for det tilsigtede, at blive mere kontinent.

Jeg oplever for mange kvinder, der har knebet alt for længe, uden at deres bækkenbund er blevet funktionelt stærkere. De kan altså sagtens udføre knibeøvelserne korrekt, men lider stadig af inkontinens. Jeg finder i de fleste tilfælde forandret åndedrætsfunktion, dårlig bevægelighed i hofter, bækken og lænd, hermed muskulære ubalancer – og ikke mindst en forandret kropsholdning, gang samt funktion af fødderne.

Mit arbejde tager derfor udgangspunkt i at få ovenstående normaliseret, og her er der mange faktorer, som spiller ind. Det har fx også en stor betydning, om kvinden føler sig stresset, og hvordan hun i øvrigt lever sit liv. Et knib har her meget begrænset effekt, hvis andre elementer er i ubalance.

Målet med bækkenbundstræningen er at få bækkenbunden integreret i det reflektoriske system. Den vigtigste facilitering af bækkenbunden, 24 timer i døgnet, er vores bevægelser. Bækkenbunden arbejder elastisk med al bevægelse, som involverer bækkenet. Desuden diafragmas påvirkning på hele truncus, herunder bækkenet, der på både ind- og udånding faciliterer og stabiliserer hele systemet.

Jeg har i de sidste 8 år arbejdet med genoptræning af bl.a. bækkenbunden ud fra de principper, jeg benytter i dag, som bl.a. handler om et godt åndedræt og om at få kvinderne til netop ikke bevidst at aktivere maven og bækkenbunden ved enhver bevægelse. Både praksis, forskning og litteratur har nu igennem en del år givet et mere nuanceret billede af, hvordan man genoptræner bækken- og rygproblematikker.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at evidens er vigtigt, men det er paradoksalt nok samtidig med til at begrænse og forhale udvikling samt tilpasning og optimering af øvelsesprogrammer målrettet den enkelte patient.

Jeg synes, der er blevet for meget fokus på evidens. Hovedparten af mine klienter kommer, fordi de ikke har fået den rette hjælp. Jeg oplever, at vigtig grundviden om, hvordan kroppen fungerer som en samarbejdende helhed er blevet glemt, til fordel for evidens. Vi bør igen begynde at se på kroppen, som den er designet og fungerer ift. biomekanik og funktion.

Hvad gør evidens? Det giver os en meget lille viden om et meget snævert område. Nytænkning og innovation er alvorligt begrænset, der er alt for meget vi ikke ved, og det skal vi være meget ydmyge overfor.

De fleste studier fortæller om knibefunktion, og om de rapporterede symptomer på stressinkontinens er blevet bedre eller ej. Men det er et fåtal af studier, som har målt, hvordan bækkenbunden arbejder i funktionelle bevægelser.

Det er hovedrystende, at Birthe Bonde mener, at min viden om bækkenbundens funktion og virkemekanisme er stærkt begrænset, da denne udtalelse er baseret på en pressemeddelelse. Ligeledes finder jeg det interessant, at Birthe Bonde inddrager resten af behandlerverdenen. Det må jo betyde, at jeg er den eneste behandler, der anskuer bækkenbundstræning anderledes. Jeg samarbejder med mange forskellige faggrupper omkring bækkenbundstræningen, kiropraktorer, jordemødre, kraniosakralterapeuter, psykomotorikere, åndedrætseksperter og naturligvis fysioterapeuter.

Jeg synes det er godt, at bækkenbundstræningen kommer op til debat, men lad os få en saglig debat. Jeg vil opfordre alle fysioterapeuter til en positiv, konstruktiv, ydmyg og respektfuld dialog - så vi i fællesskab kan løfte og udvikle fysioterapi.

Alle er velkomne til at gå ind og læse, hvad jeg skriver til kvinderne om bækkenbunden på min gratis hjemmeside førogefter.dk (under bækkenbund). Og i øvrigt at deltage på et af vores kurser om bækkenbunden, som mange fysioterapeuter i hele landet allerede har gjort.

Læs også artiklen "Skal man knibe eller ej?"