Ikke udførligt nok

Tilfredsheden med de elektroniske genoptræningsplaner er gennemgående stor i de syddanske kommuner. Så meget tør Elsebeth Elsted, leder af ’Træning, aktivitet og rehabilitering’ i Faaborg-Midtfyn Kommune, godt konkludere.

”Vi har fået skabt rigtig meget på de fire år siden kommunesammenlægningen, og lige nu er vi tæt på, at 100 procent af alle genoptræningsplaner i Region Syddanmark er elektroniske. Vi er således kommet i havn med det tekniske i løbet af 2010, og systemets værste børnesygdomme er ved at være overvundet”, noterer hun.

Elsebeth Elsted, der sidder i regionens følgegruppe for genoptræning, mener også, at det er en klar serviceforbedring for borgerne, at genoptræningsplaner nu modtages i patientens hjemkommune sekunder efter, at sygehusene har sendt dem af sted.

”Før kunne det jo tage dage med posten, og det hændte, at kuverten med genoptræningsplanen blev forsinket eller simpelthen forsvandt”, siger hun.

”Den risiko er minimeret nu, hvor de elektroniske forbindelser imellem regionens sygehuse og kommuner er blevet stabile”, pålidelige og ensartede.

”Vi modtager stadig genoptræningsplaner med posten fra privathospitalerne, men ellers får vi ikke genoptræningsplaner i papir mere”, siger Elsebeth Elsted.

Svingende indhold
Selve systemet fungerer altså. Til gengæld lader indholdet noget tilbage at ønske.

”Kvaliteten af de informationer, vi får, er ret svingende, og vi er nødt til at sige, at det især er de genoptræningsplaner, der er udfyldt af læger, der ikke er fyldestgørende nok”, påpeger Elsebeth Elsted.

Hun og de øvrige medlemmer af følgegruppen for genoptræning har nævnt problematikken over for projektledelsen flere gange.

”Vi har aldrig haft så tæt et samarbejde med sygehusene, som vi har nu, men jeg tror, lægerne glemmer, at vi herude ikke har adgang til sygehusjournalerne. Vi har i hvert fald ofte brug for supplerende oplysninger om, hvad patienten har fået lavet, og hvad vedkommende må og ikke må i genoptræningsfasen. Det kan man ikke forvente, at borgeren selv kan redegøre for”, siger hun.

Elsebeth Elsted oplyser, at det særligt er genoptræningsplaner fra regionens dagkirurgiske ambulatorier og skadestuer, der generelt er mangelfulde.

Kritik taget ad notam
Projektkoordinator Allan Nasser medgiver, at regionen har en udfordring.

”Når kommunerne bliver ved med at udtrykke det behov, kan vi ikke sidde det overhørigt”, siger han.

Allan Nasser tror ikke, at det er manglende vilje fra lægernes side, snarere et udtryk for, at skrivearbejdet er for tidskrævende, hvis lægerne skal udfylde genoptræningsplanen helt fra bunden eller redigere i deres journalnotater for at få dem overført til genoptræningsplanen. Derfor skal den proces forenkles.

”Vi arbejder på at udvikle et system af nøglebegreber, der vedrører genoptræningsforløbet, i sygehusets EPJ-system, så lægerne og terapeuterne automatisk kan få foreslået journaltekst i skabelonen for genoptræningsplanen. Dette vil gøre udfyldelsen af genoptræningsplanen langt mindre tidkrævende”, forklarer han og tilføjer: ”Vi undersøger også, om det er muligt at lave en vedhæftning til genoptræningsplanerne, så sygehusene eventuelt kan medsende operationsbeskrivelse, røntgenfotos og lignende”.

Desværre er det en langsommelig og bekostelig affære at udvikle sygehusenes EPJ-systemer, ligesom der ikke er nogen garanti for, at systemet efterfølgende kommunikere med kommuners forskellige it-systemer, påpeger Allan Nasser

Dette er dog en helt anden problemstilling, som, han håber, kan løses på længere sigt ved implementeringen af nationale standarder for elektronisk kommunikation (medCom Standarder).