Min arbejdsplads: Jan Høgh Pedersen

Hvordan havnede du hos Arbejdstilsynet?

Jeg skulle selvfølgelig have været praktiserende og fys på et håndboldhold ved siden af, lige som alle andre drømmer om. Men det var ikke til at få job, da jeg var færdig på fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg, så da jeg allerede efter 14 dage var ved at blive tosset af ikke at lave noget, tog jeg arbejde som jord- og betonarbejder i syv måneder. Så blev der et ledigt job som underviser i ergonomi ved AMU-SYD, og i 2003 kom jeg så til Arbejdstilsynet. PÅ AMU underviste jeg bl.a. truckførere og taxachauffører i, hvordan arbejdsmiljøet burde være, men de kom ofte tilbage til skolen med grusomme historier om, hvordan realiteterne så var. Så det var egentlig et naturligt skridt at blive tilsynsførende, hvor jeg beskæftiger mig med, hvad man kan rent lovgivningsmæssigt kan gøre for, at folk ikke kommer til skade på deres arbejde. Det hjælper mig i mit daglige arbejde, at jeg selv har skovlet sand og slæbt på forskallingsbrædder og i det hele taget har erfaringer med forskellige former for hårdt fysisk arbejde.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Den findes ikke, men på en typisk arbejdsuge er jeg på tilsyn 2-3 dage og bruger resten af tiden på at skrive påbud til virksomheder, der ikke overholder loven, holde møder og løse administrative opgaver. Hvor mange tilsyn, man når på en dag, afhænger af kompleksiteten på virksomhederne. Vi dækker Fyn og Sydjylland, og de tilsynsførende er fordelt geografisk over hele arealet og har derfor alle distancearbejdspladser. Jeg bor dog tæt på centeret, så jeg sidder ikke ret meget derhjemme, men cykler hellere ud på centeret og arbejder. Her er folk med vidt forskellig branchebaggrund, men ergo- og fysioterapeuterne fylder ret godt – det er nok fordi, vi overenskomstmæssigt er lavere indplaceret end en del af vore kollegaer, uden nogen former for automatik i lønudviklingen. Jeg nyder at være omgivet af virkelig gode kolleger, ikke kun mine tilsynsførende kolleger, men også de administrative og juristerne, som jeg er helt afhængig af for at kunne udføre mit arbejde. Det kollegiale fællesskab er noget af det bedste ved at være her.

Hvad ellers?

Forsvaret! Jeg er tilsynsførende for Forsvaret sammen med en kollega, der har en baggrund som snedker. Det er en virkelig spændende og udfordrende opgave. Jeg kigger ikke på arbejdsmiljøet under øvelserne, for dér uddanner de soldater til krig, men ellers er vi rundt om det hele. I Forsvaret har de alt. Flyvevåbnet i Skydstrup er for eksempel at sammenligne med en hel by. Der er værksteder, lager, kantine, rengøring, brændstofafdeling, kontroltårn, F-16 og træningsfly, og de civilansatte der passer arealerne. Du skal vide utrolig meget om mange forskellige brancher, og det er en faglig udfordring når jeg kører tilsyn ved Forsvaret.
En anden grund til, at jeg er glad for det her job, er fleksibiliteten; jeg kan slukke pc’en klokken 14 og gå hjem og så tænde den igen om aftenen. Og hvis man begynder at synes, det er trivielt at køre inden for den samme branche år efter år, så kan man bare vælge en ny. Jeg har kørt inden for rengøring, cykelsmede, landbrug, dambrug, svineavl, lageropbygning, kontor, restauration, renovation, bygge/anlæg, kultur og døgn/daginstitutioner . Der er altid mulighed for nye arbejdsområder, ligesom det politiske fokus på, hvad vi skal prioritere, skifter. Arbejdstilsynet er i konstant bevægelse, med alt hvad det indebærer af både positivt og negativt.

Føler du dig som fysioterapeut?

Jeg føler mig som en tilsynsførende med en baggrund som fysioterapeut, og den baggrund er absolut en fordel, når jeg skal i dialog med virksomhederne om nedslidning og ergonomi. Jeg skal også kunne kigge på kemi, indeklima, maskinsikkerhed, psykisk arbejdsmiljø og støj, men ergonomien er dér, hvor jeg er ekspert. Derudover synes jeg, at min baggrund som fysioterapeut giver mig en fordel i det hele taget. Som tilsynsførende kigger man på arbejdspladsen, ligesom man kigger på bevægeapparatet: Hvor halter det, hvor trækker det til højre. Og så har man brug for helhedssynet og for at kunne møde virksomheden dér, hvor den er. Men om man er fys eller ergo går vi ikke op i; vi står i samme faglige klub af terapeuter i Arbejdstilsynet, der har ca. 135 medlemmer på landsplan, og som arrangerer nogle rigtige gode fagkonferencer.