”Terapeuter skal gøre det, de er bedst til”

Ifølge Servicelovens § 86 skal kommunerne tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Så langt så godt. Men hvem har ansvaret for at få øje på, om der er sket en funktionsnedsættelse? Hvor omfattende skal en funktionsnedsættelse være, før man kan komme i betragtning til genoptræning, og hvem skal i givet fald stå for træningen? Det giver loven ikke noget svar på, og ikke mindst på plejehjemmene har det givet anledning til store forskelle i serviceniveau fra plejehjem til plejehjem. Derfor har man i Københavns Kommune brugt det seneste års tid på et pilotprojekt, der nu implementeres på alle kommunens 42 plejehjem.

”Projektet skal sikre et ensartet fagligt niveau og sikre, at man, uanset om man bor på plejehjem A eller B, får genoptræning af en ergo- eller en fysioterapeut”, forklarer fysioterapeut og projektleder Sille Frydendal.

En undersøgelse har tidligere vist, at andelen af beboere, der modtog tilbud om genoptræning på et eller andet tidspunkt i løbet af deres ophold, svingede fra 70 procent på det plejehjem, hvor andelen var højest, til 4 procent på det plejehjem, hvor den var lavest.

Omfanget og kvaliteten af genoptræningen har blandt andet været afhængig af, om det var terapeuter eller andet træningsansvarligt personale, der varetog træningen på det pågældende plejehjem, men det har også haft stor betydning, hvor opmærksomme plejepersonalet har været på at opdage et funktionstab.

Lyt, observer, reflekter og reager

En øget opmærksomhed på tidlige tegn på funktionstab inden for områderne ”hverdagsaktiviteter”, ”fysisk”, ”kognitivt” og ”psykisk” er en stor del af projektet og en del af det, Københavns Kommune betegner som et paradigmeskift fra passiv til aktiv hjælp på plejehjem. Sille Frydendal understreger, at fysisk aktivitet har effekt på ADL-funktioner uanset det kognitive niveau.

Lyt, observer, reflekter og reager lyder opskriften. Det primære ansvar for at opdage de tidlige tegn ved at lytte og observere ligger hos plejepersonalet, og refleksionen foregår på de tværfaglige konferencer, som etableres på alle plejehjem ved implementering af projektet, hjulpet på vej af kommunens fem terapeutfaglige vejledere for genoptræning på plejehjem. Den endelige visitering til genoptræning foregår via BUM-modellen ved en visitator, der er enten ergo- eller fysioterapeut.

Desuden er det en del af projektet, at alle borgere tilbydes terapeutfaglig udredning ved indflytning på plejehjem. Formålet med udredningen ved indflytning er, i tråd med paradigmeskiftet, at få fokus på borgernes ressourcer fra dag 1, og til det bruges blandt andet måleredskabet DEMMI, som beskrives i artiklen ”Ny måleredskab til borgere i plejebolig”, til måling af borgerens mobilitet og som fundament for tilrettelæggelsen af genoptræningen.

Skal gøre det, de er bedst til

Sille Frydendal understreger, at der er tale om et tværfagligt projekt, men at det har overrasket, hvordan monofagligheden er blevet skærpet undervejs.

”Terapeuter skal gøre det, de er bedst til”, som hun siger. Det betyder, at rollerne er blevet tilpasset, så plejen har det primære ansvar for at opspore de tidlige tegn på funktionstab, mens fysio- og ergoterapeuter har ansvaret for at vurdere, om der er behov for genoptræning og udfører genoptræningen, ligesom det er terapeuter, der skal visitere til den.

I pilotprojektet havde man det udgangspunkt, at henvendelsen til visitationen vedrørende et genoptræningsbehov skulle kunne komme fra den, der havde observeret det, uanset faglig baggrund, men også her har man spidset det til, så det er terapeuter, der retter henvendelse til visitationen på baggrund af plejepersonalets observation og refleksionen på de tværfaglige konferencer.