Dét, der er på spil

I skrivende stund ved jeg ikke, hvordan overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte fysioterapeuter ender. Forhandlingerne er brudt sammen, der er varslet konflikt, og forligsinstitutionen skal på banen. Sådan er spillereglerne i den danske arbejdsmarkedsmodel, som grundlæggende set går ud på, at arbejdstagere og arbejdsgivere med hinanden aftaler løn og andre vilkår for at gå på arbejde. Det er lønnen, der skiller os.

Vi lever i et samfund, hvor økonomien nu går godt. Gennem kriseårene var alle faglige organisationer tilbageholdende – og tre overenskomster i 2011, 2013 og 2015 var præget af krisen i samfundet. Vi leverede i disse år det ansvarlige samfundssind, som kunne forventes. Det er heldigvis slut, og Danmarks økonomi har det godt: Der er rum til økonomiske lempelser og opsving. Offentligt ansatte fysioterapeuter skal ikke sættes bagerst i bussen nu. En del af opsvinget kommer jo også fra de store produktivitetsstigninger, som de offentligt ansatte har været med til at levere.

Arbejdsgiverne er tilsyneladende ikke til at rokke for at sikre reallønnen, og samtidig vil de forringe vilkårene for offentligt ansatte i en tid med fremgang i hele samfundet. Det efterlader Danske Fysioterapeuter og de øvrige faglige organisationer uden andet valg end at fortsætte kampen. Offentligt ansatte skal kunne forvente en parallel lønudvikling med deres kollegaer på det private arbejdsmarked og ikke endnu en kriseoverenskomst.

Er konflikt et ønskescenarie, måske ligefrem et mål i sig selv? Nej, naturligvis ikke. Jeg kender ingen fysioterapeuter, der hellere vil være i konflikt end at behandle, træne og støtte borgere og patienter. Hvis der bliver konflikt, vil omtrent 750 fysioterapeuter blive berørt direkte af første fase af konflikten, fordi de er blevet udtaget til strejke.

De 750 fysioterapeuter vil stå skulder ved skulder med ergoterapeuter, sygeplejersker, jurister, præster, læger og hjemmehjælpere. Det er første gang i historien, at de offentligt ansattes organisationer står så massivt sammen, og sammenholdet blandt så mange forskellige faggrupper har aldrig været større.

Danske Fysioterapeuter har ikke stillet krav om lønfest, men vi fastholder, at der skal være plads til en forbedring af reallønnen. De offentligt ansatte fysioterapeuter skal ikke have penge med på arbejde for at betale prisen for en krise, der er overstået. Det er dét, der er på spil.