Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Stabilitetstræning til behandling af lænderygsmerter

FORSKNINGSNYT // Studiet undersøger effekten af core-stabilitetstræning, sammenlignet med fysioterapeutisk rutinebehandling, ift. at mindske smerterne, målt med VAS hos patienter med kronisk nonspecifik mekanisk LBP.

Patienter med kroniske lænderygsmerter/low-back-pain (LBP) anbefales at træne for at mindske generne og for hurtigere at kunne vende tilbage til arbejdet. Der er dog ikke konsensus om hvilken type træning, der virker bedst på lænderygsmerter.

Det er f.eks. foreslået, at ”core-stabilitetstræning” kan gavne den muskulære udholdenhed og styrke og den neuromuskulære kontrol, hvilket kan sikre en dynamisk stabilitet i ryggen.

Formål

At undersøge effekten af core-stabilitetstræning, sammenlignet med fysioterapeutisk rutinebehandling, ift. at mindske smerterne, målt med VAS hos patienter med kronisk nonspecifik mekanisk LBP.

Metode

120 pakistanske patienter i alderen 20-60 år med kronisk LBP blev randomiseret til enten rutinemæssig fysioterapeutisk behandling inkl. træning (kontrolgruppe) eller til core-stabilitetstræning. Begge interventioner blev udført af en fysioterapeut med mere end 10 års erfaring. Alle deltagerne fik, foruden den træning de var blevet randomiseret til, også behandling med TENS og ultralyd ved baseline og fik udleveret det samme hjemmetræningsprogram. De trænede en gang om ugen á 40 min. i op til 6 uger.

Resultater

Begge grupper fik statistisk signifikant fremgang i form af lavere VAS efter behandlingen sammenlignet med før. Størst fremgang sås hos gruppen, der fik stabilitetstræning, idet disse fik en gennemsnitlig nedgang i VAS på 3,08, sammenlignet med kontrolgruppens gennemsnitlige nedgang på 1,71.

Konklusion

Studiet konkluderer, at core-stabilitetstræningsøvelser er mere effektive end rutine fysioterapiøvelser ift. at reducere smerte hos patienter med kronisk nonspecifik low-back-pain.

Perspektivering

Udover et mindre frafald gennemførte 108 personer interventionen. Begge grupper fik markant færre smerter målt på VAS. Det kan dog diskuteres, hvorvidt VAS er en fyldestgørende måde at opgøre patienternes fremgang på. Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt begge grupper deltog i lige mange behandlingssessioner, ligesom det er sparsomt med oplysninger ift. socio-demografiske profiler af deltagerne ud over alder, højde, vægt og BMI.

Samlet set giver resultaterne en indikation af, at træning har effekt på kroniske nonspecifikke lænderygsmerter, men der er fortsat behov for grundigere studier med mere patientnære outcomes.