Bevægelsesglæden er i centrum

Center for Diabetes og Hjertesygdomme under Københavns Kommune tilbyder en lang række træningshold: Cykling, yoga, kvindehold, mandehold, hjertehold, hold for gangbesværede – nogle hold foregår i dagtimerne, andre om aftenen.

“Vi fokuserer på bevægelsesglæde, og at træningen skal kunne overføres til hverdagslivet,” forklarer fysioterapeut Lars Bjørnø og fortsætter:

“Alle skal ikke have det samme tilbud. Nogle begynder straks på et hold, andre skal vænne sig til tanken og vil helst træne hjemme. Nogle får vi overtalt til at prøve holdtræning i bare 14 dage. Derefter vil de som regel gerne fortsætte. Erfaringen er, at holdtræning rykker mest for de fleste, fordi de kommer ind i et fællesskab.”

Fortsætter i træningsnetværk

De fleste træningshold mødes to gange om ugen, ofte én gang inde og én gang ude, f.eks. i en park. Når et hold slutter, bliver deltagerne enten kanaliseret over i et eksisterende træningsnetværk, der træner på samme tid og sted i samme park – eller deltagerne understøttes i at oprette et nyt netværk.

“Vi har 14-15 træningsnetværk, der er opstået ud fra hold på centret, og som kører videre på egen hånd. Det kan betyde meget, at træningen ligger på samme tid, samme sted, og at det er samme aktivitet. For eksempel er cykelholdet blevet til tre cykelnetværk, der træner i centerets lokaler. De fleste netværk får løbende lidt hjælp eller inspiration fra os, men mange netværk er helt selvkørende,” forklarer Lars Bjørnø.

Træningsgruppen i centret designer træningen, så deltagerne kan huske den og lave øvelserne på egen hånd. Der vælges enkle, fritstående styrkeøvelser med og uden vægte eller andet grej, og øvelserne laves i samme rækkefølge hver gang – efterhånden med små udvidelsesmuligheder.

De mange træningsnetværk kan være en af forklaringerne på, at nogle deltagere fortsætter med at træne, selv om forløbet er slut. Centrets effektrapport viser, at efter et forløb på centret er den andel af borgere, der udfører fysisk aktivitet, hvor de bliver forpustet, i mere end to timer om ugen, fordoblet. Og selv om der sker et fald, når forløbet slutter, er deltagerne generelt mere aktive et halvt år senere, end de var ved start.

Motionssnacks

Lars Bjørnø har et tip til, hvordan man kan arbejde med at gøre motion mere spiselig for dem, der ikke er vant til bevægelse:

“For nogle gælder det, at man må starte i det små - vi prøver at bryde det ned i nogle grundelementer af bevægelse, f.eks. at tage trappen, at gå ned i kælderen med vasketøj eller at gå til købmanden. I stedet for at opfordre til, at ’nu skal du ud at gå i 30 minutter hver dag’, siger jeg: ’Tag skoene på og tag en motionssnack’. For når de har sko på, går de ud, og udenfor tror jeg, de fleste vil bevæge sig mere end inde,” forklarer han.

“Efterhånden lykkes det ofte at få personen ind i et aktivt fællesskab. Det er væsentligt, at de kan spejle sig i andre, og at de føler, de også møder op for de andres skyld. Fællesskab er afgørende for, om de kommer godt i gang.”