Fysioterapi er vejen til et bedre helbred for borgere med diabetes

Flere og flere danskere får type 2-diabetes, og det medfører både følgesygdomme og forringet livskvalitet hos borgerne. Derudover koster det samfundet milliarder i behandlinger. Tal fra 2016 viser, at diabetes koster samfundet mere end 30 milliarder kroner om året - eller 87 millioner kroner om dagen.

Alt for mange borgere med diabetes får følgesygdomme, som f.eks. problemer med hjertet og synet, og mange får amputationer. Derudover mister en del tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Men erfaringer viser, at målrettet behandling, f.eks. i form af fysioterapi, kan forbedre livet for borgerne og mindske samfundets udgifter til pleje, medicin og hospitalsindlæggelser.

Mere end 320.000 borgere lider i dag af sygdommen. Derfor er der god grund til at have et langt større fokus på, hvordan man kan behandle og forebygge lidelsen.

“Stadig flere får kroniske sygdomme. Hvis vi skal reducere presset på sygehusene og sikre god behandling for patienterne, er der behov for, at vi opdager kronisk sygdom tidligere og styrker forebyggelse og rehabilitering. Det er afgørende, at vi får en bedre forebyggelse i kommunerne. Det kan vi bl.a. gøre ved at stille kvalitetskrav om, at det skal være medarbejdere med de rette kompetencer, der sikrer kvalitet i træning, kostvejledning og sygdomsmestring,” siger Claus Richter, direktør i Diabetesforeningen.

Overvægt er risikofaktor

Alder, køn og etnicitet har betydning for, om man udvikler type 2-diabetes, ligesom overvægt, fysisk inaktivitet og forhøjet blodtryk er store risikofaktorer. Cirka 80 pct. af dem, der får konstateret sygdommen, er overvægtige og fysisk inaktive. Desuden er der stor social ulighed: Flere af dem, der har kortere uddannelse, får type 2-diabetes, når sammenligner med mennesker med lang uddannelse. Høj alder er også en risikofaktor, og så har mænd større risiko for at udvikle sygdommen end kvinder. Det skyldes primært, at der er flere mænd, som er overvægtige, spiser usundt og ryger.

Når først type 2-diabetes er opstået, går sygdommen ikke væk - men den kan holdes i ave.

Behandlingen handler om at lære patienten at leve med diabetes på en måde, så langtidsblodsukkeret hele tiden er så lavt som muligt. Her er fysisk aktivitet og sund, grøn kost effektive redskaber. Motion virker, fordi det øger virkningen af insulin, så kroppen bedre kan optage og forbrænde sukker fra blodet. Desuden sænkes blodsukkeret, og blodtryk og kolesterol bliver påvirket i positiv retning.

Overskuelige ændringer

Men det kræver livsstilsændringer hos patienterne, og det kan være svært. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at hver tredje patient med type 2-diabetes har en meget inaktiv hverdag. De bruger mindre end fem minutter hver dag på moderat til hård fysisk aktivitet.

Hos Center for Diabetes og Hjertesygdomme, som hører under Københavns Kommune, forsøger man at møde borgerne der, hvor de er og at indføre overskuelige og varige ændringer.

Deres tilbud går ud på fysisk aktivitet, undervisning i sygdommen og opfølgning. Centret tilbyder en række hold, som fælles gåture, boldspil eller madlavning, og der er også særlige hold for dem, der har en anden etnisk baggrund. Undervejs i forløbet lærer personen bl.a. at tage sin medicin rigtigt, at prioritere kontroller, og at håndtere den psykiske tilstand diabetes-stress, der opstår hos mange.

Efter et afsluttet forløb på centret er både langtidsblodsukkeret og blodtrykket faldet signifikant hos borgerne. Effekten ses stadig et halvt år senere, og det skyldes blandt andet, at de tager udgangspunkt i deltagernes eget liv, fortæller centerchef og læge Charlotte Glümer:

“De får ikke et færdigt forløb hos os. Ved første samtale vurderer vi, hvad der er brug for, og hvad personen er motiveret for. Et forløb kan vare fra tre måneder til et år og kan bestå af mange forskellige aktiviteter. Men det vigtigste er, at vi holder fast i motivationen, så de fortsætter med at være aktive,” forklarer hun.

Flere henvises til centret

En af de store udfordringer i rehabilitering af diabetes er, at alt for få patienter bliver henvist til et forløb, der kan forebygge følgesygdomme. Sidste år viste en undersøgelse fra Diabetesforeningen, at kun 23 pct. af patienterne er blevet henvist til et forløb eller en samtale i kommunen inden for de seneste fem år. I Københavns Kommune ligger andelen på ca. 60 pct., vurderer Charlotte Glümer. Forklaringen ligger blandt andet i et udbredt samarbejde med de praktiserende læger.

“Vi har 330 læger i vores lokalområde, og vi har ikke kontakt til alle. Men det er væsentligt, at vi kan dokumentere, at vi har en høj faglighed. Når vi sender patienter retur, som har ændret livsstil og tabt sig, så bemærker lægerne det,” siger Charlotte Glümer.

Kommuner, gå sammen!

Centret har ca. 1.200 brugere med diabetes på forskellige forløb hvert år, og den store volumen giver mulighed for, at medarbejderne kan specialisere sig. Samme mulighed har man næppe i mindre kommuner, hvor den samme fysioterapeut ofte har mange forskellige patientgrupper. Derfor foreslår Charlotte Glümer, at kommunerne i langt højere grad samarbejder om rehabilitering af patientgruppen:

“Hvis der sidder én diabetes-fysioterapeut i hver kommune, så lad dem samarbejde og måske sidde sammen. Faglige fællesskaber er afgørende for at udvikle højere kvalitet,” siger hun.

I Charlotte Glümers optik skal alle, der har type 2-diabetes, have mulighed for at følge et forløb mindst én gang i deres liv, og gerne flere:

“Motivationen hos borgerne kan ændre sig meget, alt efter hvor fremskreden sygdommen er, og om de får følgesygdomme. Selvom de takker nej til at deltage første gang, kan det godt være, at de gerne vil følge et forløb lidt senere. Og senere i livet kan de have brug for det igen.”