Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fodbolden skaber et frirum

TEMA // Fysioterapeut Lars Bjørnø trækker personer med diabetes med over i foreningslivet, hvor de kan fortsætte den fysiske aktivitet. Han brobygger blandt andet til et fodboldhold i boldklubben Fremad Valby.
Spillerne giver den gas på banen. Og selvom formen varierer for spillerne, bliver der gået til den. Derfor er der også sat nogle regler op. Ingen taklinger, ingen skub og ingen hårde skud. Fokus er på samspillet. Foto: Linda Johansen.

Siden august 2022 har fysioterapeut Lars Bjørnø stået for træningen af et mandehold, der hver fredag har trænet på fodboldholdet, Fodbold for livet, i boldklubben Fremad Valby. Deltagerne på holdet er fortrinsvis personer med diabetes og hjertesygdomme, som er eller har været i forløb hos Center for Diabetes og Hjertesygdomme i København.

Ideen til at skabe et samarbejde mellem boldklubben og Center for Diabetes og Hjertesygdomme kom, da en gruppe personer med diabetes ønskede at få etableret et fodboldhold i Valby, hvor de kunne træne efter endt træningsforløb i diabetescentret.

Formålet er at fastholde borgerne i fysisk aktivitet, efter de har afsluttet et tremåneders forløb med fysisk aktivitet, kost og patientuddannelse på centret. Og det er lykkedes.

Ud af de 13 personer, der har fuldført et træningsforløb på mandeholdet siden januar 2023, har over halvdelen meldt sig ind i klubben. De syv mænd kommer nu hver fredag og spiller fodbold i Hafnia Hallen i vinterhalvåret og på klubbens udendørs baner om sommeren. Resten af holdet er spillere fra klubbens andre hold.

“At indgå i fællesskaber kan ofte støtte deltagerne i at komme godt i gang med motion. Her ser vi på funktionen, ikke på diagnosen,” forklarer Lars Bjørnø.

Ingen taklinger, tak

Og selvom formen varierer for spillerne, bliver der gået til den. Derfor er der også sat nogle regler op. Ingen taklinger, ingen skub og ingen hårde skud. Fokus er på samspillet.

“Fodbold kan blive lidt voldsomt, fordi man gejler hinanden op, så derfor har jeg sammen med holdet lavet nogle regler. Vi er f.eks. også opmærksomme på, at alle bliver spillet, så det ikke kun er de mest erfarne, der rører ved bolden,” forklarer Lars Bjørnø, der ses i midten af billedet.

Diabetes-fodbold-main2.jpg

Der spilles på små baner, i halvlege af 5-10 minutters varighed, kun afbrudt af pustepauser. Her, en fredag i marts, er der syv spillere på hvert hold. Optimalt set er de færre spillere, da korte baner og få deltagere sætter gang i pulsen, forklarer Lars Bjørnø med henvisning til forskningen:

“Vi vil helst køre med få deltagere på hvert hold, for det giver flere boldberøringer og den højeste puls. Og fodbold er særlig godt, for det giver mange retningsskift og opbremsninger, som også får pulsen op og styrker knoglerne,” forklarer han.

“Fodbold giver næsten den samme styrkefremgang i benene som almindelig styrketræning, og kredsløbet og balancen trænes samtidig med, at spillerne ikke oplever, hvor hårdt det egentlig er. De er mere fokuserede på spillet,” siger han og tilføjer, at det gode ved at være i en forening er, at her går man ikke op i diagnoser - man går op i, om folk kommer, og om de vil spille.

Der er forskel på, hvor erfarne deltagerne er med boldspil. Nogle har spillet som unge, andre er uvante med bolden. Men der er plads til alle på holdet. Selvom man er dårligt gående, kan man godt deltage.

“For nogle er det både nyt at træne og at melde sig ind i en forening, så dem prøver vi at hjælpe på vej. Vi havde en person på et tidspunkt, som hverken kunne løbe eller score, og der var altid stor risiko for, at han faldt. Men han fik mærkbart bedre balance af at være med.”

Kaffesnak i 3. halvleg

Lars Bjørnø lægger stor vægt på, at fodbolden er et frirum for de mænd, der deltager. Det foregår både på banen, men også i kaffepausen efter træningen, den såkaldte 3. halvleg.

“Der er gratis kaffe bagefter, og der snakkes meget. Nogle siger, at snakken er det bedste. Det er et frirum for mænd, hvor de deler ting med hinanden, som man måske ikke gør i andre sammenhænge. Nogle mænd kan være ensomme og have brug for et fællesskab. De skal måske skubbes lidt ud i det. Men så oplever jeg også, at mange bliver ved med at komme. Og så er den 3. halvleg mindst lige så vigtig, hvis ikke vigtigere. Det skaber et rigtig godt fællesskab,” forklarer fysioterapeuten.

“Fodbold er taknemmeligt – der kan mange være med, og de fleste kender det fra barndommen. Men det vigtigste er, at der er smil på læben undervejs.”