De tror, diabetes er en straf for dårlig livsstil

Varde Kommune har siden 2019 tilbudt patienter med diabetes et særligt forløb om at leve med kronisk sygdom. Forløbet, som hedder Lev livet med diabetes, består af fire moduler, hvor patienterne lærer om medicin, kost, blodsukker, motion, følgesygdomme mv. Underviserne er en fysioterapeut, en diætist og en diabetessygeplejerske.

Mange af dem, der møder op til forløbet om type 2-diabetes, tror, at nu skal de til at spise helt anderledes – og mange har skyldfølelse over, at de har fået sygdommen. De oplever, at det er straffen for en dårlig livsstil, fortæller Connie Tved Lauridsen, som er fysioterapeut i Varde Kommunes Center for Sundhedsfremme.

Så deres skuldre falder ned på plads, når de hører, hvor arveligt betinget type 2-diabetes egentlig er. Og der går gerne et lettelsens suk gennem forsamlingen, når de finder ud af, at de ikke behøver at ændre deres kost fuldstændigt, men ’blot’ skal have mere grønt på tallerkenen. Derefter begynder de at rette opmærksomheden mod motion:

”Jeg bruger en øvelse, hvor vi måler blodsukkeret før og efter en rask gåtur på tyve minutter. De bliver altid overraskede over at se, hvor stor virkningen er,” siger Connie Tved Lauridsen.

Deltagerne laver handleplaner for at justere deres vaner lidt ad gangen. F.eks. at de skal ud at gå i tyve minutter to gange, inden holdet ses igen, eller at de skal cykle en tur hver dag.

Pårørende og patienter spiser et måltid sammen  

Deltagerne får også information om de lokale træningstilbud, der er i foreninger, fitnesscentre mv., og så introduceres de til Region Syddanmarks app ’Mit liv - min sundhed’, hvor der bl.a. er videoer med træning.

”Mange får mod på at træne andre steder – og vi prøver at præsentere dem for mange forskellige aktiviteter, også dans, yoga, boldspil og andet, der inkluderer dem i et fællesskab. Vi har også besøg af en person fra Diabetesforeningen, for de har lokale motivationsgrupper, som vores deltagere kan være med i,” forklarer Connie Tved Lauridsen.

To-tre måneder efter forløbet samles holdet igen til et opfølgningsmøde.

”På det tidspunkt har de ofte fundet sig mere til rette med, at de har en kronisk sygdom, og at den ikke behøver at fylde alt – det handler om balance. Og så er det spændende at høre, om de er kommet i gang med træning som en fast del af hverdagen,” siger hun.

Varde Kommune har tillige opfundet et femte modul, hvor de pårørende er med: det består af en hyggeaften, hvor de pårørende får viden om type 2-diabetes, mens diabetespatienterne laver mad sammen med diætisten. Det er en ide, som fire andre kommuner også har taget til sig.

”Jeg kan godt lide, at konceptet ikke er strammere, end at man kan rette det til, så det passer til de borgere, vi har,” fortæller Connie Tved Lauridsen,