Derfor skal du stadig tilbyde træning til dine patienter med artrose

I den seneste udgave af Fysioterapeuten beskrev Elisabeth Bandak resultaterne af sin postdoc, der sammenlignede træning og uddannelse med saltvandsindsprøjtninger til patienter med knæartrose. Siden da har flere fysioterapeuter henvendt sig til os og spurgt, hvordan de skal forholde sig til dette, da der stod, at “Disse resultater stiller spørgsmålstegn ved (…) den udbredte anbefaling af træning og uddannelse som behandling (…)”.

Selvom det er vigtigt, at vi som fysioterapeuter stiller spørgsmålstegn ved egen praksis, er det også vigtigt, at vi fortolker vores fund korrekt. Studiet af Bandak og kollegaer kan ikke bruges til at konkludere, at patienter med artrose ikke skal tilbydes træning og uddannelse, eller at vi skal tilbyde saltvandsindsprøjtning i stedet.

Effekten af alle former for behandling består både af specifikke effekter af selve behandlingen, og ikke-specifikke effekter, der er et resultat af en lang række kontekstuelle faktorer, som ikke har med selve behandlingen at gøre. Kontekstuelle faktorer kan f.eks. være patientens forventninger og interaktionen mellem patient og behandler. Det er velkendt, at kontekstuelle faktorer har stor betydning for effekten af enhver behandling, også ift. knæartrose.

Det er også veldokumenteret fra tidligere forskning, at effekten af kontekstuelle faktorer er større, jo mere indgribende behandlingen er. Kirurgi er mere indgribende end indsprøjtninger, mens indsprøjtninger er mere indgribende end træning. Det betyder, at bare det at give en sprøjte (uanset indhold) som udgangspunkt forventes at have større kontekstuel effekt end behandling, der ikke involverer en sprøjte.

Derfor er det ikke overraskende, at Bandaks studie viser, at der kun er en lille forskel i behandlingsresponsen mellem træning og saltvandsindsprøjtninger målt direkte efter behandlingen. Langtidsresultater bliver desværre ikke rapporteret. I GLA:D fastholdes effekten på smerte og livskvalitet efter 1 år.

Alle internationale guidelines er enige om, at træning bør tilbydes som behandling til alle med knæ- og hofteartrose. Faktisk har systematiske reviews konkluderet, at evidensen er så entydig, at fremtidige studier ikke forventes at ændre på denne anbefaling. Hertil kommer de mange andre dokumenterede fysiske og mentale effekter af træning, samt den lave risiko for bivirkninger. Mange med knæ- eller hofteartrose har komorbiditeter, og mange er fysisk inaktive, hvorfor der vil være flere helbredsmæssige gevinster ved træning end blot effekter relateret til artrose.

Træning som behandlingstilbud til knæ- og hofteartrose er et billigt, sikkert og effektivt behandlingstilbud, og førstevalget i klinisk praksis, hvilket Bandaks studie ikke ændrer på.

I lederen "What evidence is needed to demonstrate the beneficial effects of exercise for osteoarthritis?" diskuterer tre forskere resultaterne af Bandaks studie.

Læs lederen i Ann Rheum Dis (gratis adgang)

Læs resumé af Elisabeth Bandaks postdoc-projekt fra Fysioterapeuten nr. 2

Skrevet af:

Søren T. Skou
Professor, Center for Sundhed i Muskler og Led, Syddansk Universitet og Forskningsenheden PROgrez, Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.
stskou@health.sdu.dk

Ewa Roos
Professor, Center for Sundhed i Muskler og Led, Syddansk Universitet.
eroos@health.sdu.dk