Placebo: Vi skal udnytte de non-specifikke faktorer

Jo mere indgribende en behandling er, desto større er placeboeffekten. Derfor er kirurgi den ultimative placebobehandling. Men fysioterapi ligger sandsynligvis også i den høje ende, hvad angår mulig placeboeffekt på grund af den kropslige kontakt.” Det vurderer Lene Vase, der er professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Placeboeffekter er især kendt fra forskning i farmakologi, hvor man ofte har brugt en kalktablet som placebobehandling. Men forskningen er godt i gang med at afdække emnet indenfor andre behandlingsformer, hvor de non-specifikke faktorer ser ud til at have endnu større betydning end ved medicin, forklarede Lene Vase i sit oplæg ved fagkongressen, hvor hun holdt oplæg for en fyldt sal.

Kirurgi er den ultimative placebobehandling

Et af de mest indgribende og langvarige forsøg med placebo er fra Denver tilbage i 1990’erne og involverede 40 patienter med Parkinson. Deltagerne fik indopereret stamceller fra aborterede fostre, i håb om at det kunne starte dopaminproduktionen, som er nedsat hos disse patienter. Efter operationen svarede deltagerne på, om de troede, at de havde fået en rigtig operation eller en snyde-operation. Derefter gik der 13 måneder, hvor hverken deltagere eller forskere vidste, hvem der havde fået hvad. Studiet fandt ingen forskel i effekt af den rigtige operation eller snyde-operationen, men til gengæld var der en signifikant større forbedring på symptomer blandt de deltagere, der troede, de havde fået den aktive operation. De berettede ikke kun om en følelse af at have fået det bedre, men også om markant og målbar fremgang i funktionsevnen.

Relationen har stor betydning

De fleste er nok enige i, at relationen mellem patient og behandler er vigtig for udfaldet af behandlingen. Men det er faktisk også påvist i flere studier, fortalte Lene Vase, som gav et eksempel på et studie, hvor man brugte snyde-akupunktur.

Deltagerne blev fordelt i tre grupper; en gruppe fik ingen behandling, og to grupper fik snyde-akupunktur. I den ene gruppe, der fik snyde-akupunktur, var deltagerne i minimal kontakt med behandleren. I den anden gruppe, der fik snyde-akupunktur, fik deltagerne udvidet og positiv kontakt med deres behandler. I sidstnævnte gruppe talte akupunktørerne med patienterne og udtrykte forståelse for deres situation. Studiets resultater viste, at der var placeboeffekt i begge grupper med snyde-akupunktur, men at effekten var signifikant større blandt dem, der fik mest relation til behandleren.

“Studiet viser, at jo mere god relation patienterne får, desto større er placeboeffekten. Det ligner næsten dosis-respons-kurver, som man kender det fra medicinsk forskning. Det viser, at relationen til behandleren er central.”

Den store hal var godt fyldt, da Lene Vase holdt sin keynote om placebo på Fagkongres 2022. Foto: Carsten Bundgaard.

Fortæl, at det virker

Et andet redskab til at forbedre effekten af en behandling, er at påvirke patientens forventninger. For eksempel ved at fortælle om positive erfaringer med behandlingsformen til andre patienter i samme situation.

Placeboeffekten bliver større, hvis behandlingen ledsages af information om, at den virker. Det er for eksempel påvist i et studie med patienter med migræne, som modtog medicin, som var mærket med information om, hvorvidt det var placebo eller aktiv medicin.

“Resultaterne viste, at hvis deltagerne indtog medicin med besked om, at det var aktiv behandling, så virkede det bedre, end hvis beskeden var, at det var placebo. Det gjaldt både i de tilfælde, hvor informationen var sand, og hvor den var falsk. Man kan således tale effekten af placebo op, ligesom man kan tale effekten af aktiv medicin ned.”

Patientens oplevelse er central

Men hvad er det, der gør, at placeboeffekten indtræder? Ifølge Lene Vase kan hele 80 procent af effekten af smertelindrende behandling forklares med patientens forventninger og følelser. Det er derfor helt afgørende at have fokus på patientens oplevelse af behandlingen. Lene Vase foreslår, at man som behandler sørger for at være nysgerrig på patientens erfaringer og forventninger til den fysioterapeutiske behandling. Derudover kan man med fordel være opmærksom på sit eget kropssprog og andre ydre faktorer.

“Man kan prøve at påvirke patientens oplevelse i positiv retning ved at være opmærksom på at holde øjenkontakt, ligesom det også er vigtigt, hvad man siger, hvad man udstråler, og hvordan man indretter behandlingsrummet. Når patienten får en positiv oplevelse og forventning til behandlingen, så opstår der målbare ændringer blandt andet i hjernen og via frigivelse af kroppens egne smertelindrende stoffer,” forklarer Lene Vase.

Fysioterapi

Det er sværere at adskille specifikke og non-specifikke faktorer ved komplekse interventioner som eksempelvis fysioterapi end ved medicin og kirurgi. Der findes ikke en fast standard for, hvad der er det rigtige at sammenligne med, hvis man gerne vil adskille de specifikke behandlingseffekter fra de non-specifikke effekter. Internationale forskere arbejder lige nu på at lave guidelines for, hvordan man skal designe placebointerventioner til komplekse interventioner, så forskerne forhåbentlig kan blive klogere på, hvilke interventioner der har en specifik behandlingseffekt.

Men hvad gør vi, når forskningen endnu ikke kan svare på, om der er specifik effekt af en fysioterapeutisk intervention? Ifølge Lene Vase skal fysioterapeuter fortsat vælge behandlinger, hvor vi formoder, at der er et aktivt element.

“Og så skal fysioterapeuter udnytte den viden, der er om de non-specifikke faktorer ved at prøve at påvirke patientoplevelsen af behandlingen. Således giver I patienterne de bedst mulige betingelser for at opnå effekt af jeres behandling.”