Sundhed til salg
17,8 milliarder kroner - så mange penge udgør det private sundhedsmarked i Danmark. Det viser en analyse, som Danske Fysioterapeuter har fået foretaget af konsulentfirmaet Lighthouse Cph som et led i opgaven med at finde plads til flere fysioterapeuter i markedet.
Erhvervspolitik
Et udkast til Danske Fysioterapeuters erhvervspolitik, der skal sætte rammer og retning for foreningens indsats for fysioterapeuters ageren på det private marked, skal ligge klar til repræsentantskabsmødet i november. Hovedbestyrelsen har med udgangspunkt i analysen fra Lighthouse taget hul på debatten, der forsætter hen over sommeren.
Der vil i 2020 være omkring 5000 flere fysioterapeuter end i dag. Tallet er ikke et skud fra hoften, men derimod resultatet af et regnestykke, der sætter antal nyuddannede i forhold til, hvor mange der forlader faget på grund af alder. Med andre ord skal der skabes job til flere, hvis der også fremover skal være fuld beskæftigelse for fysioterapeuter, og jobbene skal skabes uden for den offentlige sektor, der er præget af underskud, nedskæringer og lav økonomisk vækst.
I erkendelse af, at det er i den private sektor, de mange flere jobs skal findes, har hovedbestyrelsen derfor kastet sig over opgaven med at finde ud af, hvordan man bedst kan understøtte udviklingen af fysioterapeutiske ydelser på det private område. Foreningen skal have en erhvervspolitik, der kan sætte rammer og retning for foreningens indsats på det private marked, og et godt sted at starte er ved at finde ud af, hvordan markedet ser ud.
17,8 milliarder kroner
Konsulentfirmaet Lighthouse har beregnet, at danskerne i dag bruger 17,8 milliarder kroner af egen lomme på sundhed. Lighthouse inddeler markedet i tre lag.
2,2 milliarder kroner bruges inden for det fysioterapeutiske kerneområde, bevægeapparatet. Her finder man foruden fysioterapeuterne blandt andre praktiserende læger, speciallæger og kiropraktorer.
I næste lag, sundhed, bruger danskerne 2,6 milliarder kroner på bl.a. træning (1,5 milliarder), wellness (550 millioner), kostvejledning, mental helse og alternativ behandling (727 millioner).
Hele seks milliarder kroner fordeler sig mellem de forskellige ydelser i randområdet, for eksempel salg af kosttilskud, føde- og drikkevarer med sundhedseffekt, selvhjælpskurser, teknologi og skønhed.
Fysioterapeuter opererer på det private marked først og fremmest inden for gener i bevægeapparatet, men forbrugernes fokus er ved at flytte sig fra sygdom til sundhed, og hvis fysioterapeuterne flytter med, er der penge at hente, lyder budskabet fra Lighthouse.
Analysen peger på en række tendenser på sundhedsområdet generelt, der taler for en udvidelse af markedet for private fysioterapeutiske ydelser, ikke mindst, at ydelserne i stigende grad bliver selvvalgte og selvbetalte. Danskerne er indstillede på at bruge stadig flere penge på at forblive raske – de vil hellere investere i sundhed end i sygdom og hellere være forbrugere end patienter.
Lighthouse deler sundhedsforbrugerne i fire segmenter:
”Behandlingssegmentet”, søger behandling for en sygdom eller en lidelse. Her finder man allerede i dag en stor af markedet for privat fysioterapi, men markedet ændrer sig i takt med, at patienterne efterspørger en større grad af specialisering, som de er villige til at betale ekstra for.
”Genopbygningssegmentet” har fysioterapeuterne godt greb om i dag, idet det bortset fra kronikerne udgøres af de samme patienter som i behandlingssegmentet og udvikler sig i forhold til de samme tendenser.
”Forbedringssegmentet” går efter at optimere egen ydeevne og livskvalitet, og Lighthouse ser fysioterapeuternes chance i kløften mellem, hvad kunderne forventer, og hvad fitnesscentrene kan tilbyde af kompetencer. ”Præstationsfremmende fysioterapi” kalder Lighthouse det, men bemærker samtidig, at det moderne menneskes syn på sundhed er flerdimensionelt, og at den præstationsfremmende indsats derfor ikke kun skal være fysisk. Blandt andet derfor går det også igen gennem rapporten, at fysioterapeuterne når længst på sundhedsmarkedet ved at indgå i alliancer med samarbejdspartnere inden for mental helse, ernæring osv.
Skriger på alliancer
Det sidste segment er ”forebyggelsessegmentet”, hvor fysioterapeuter allerede er aktive spillere. Men, vurderer Lighthouse, forebyggelsesmarkedet har vi kun set begyndelsen af, og det vil stige voldsomt i takt med forbrugernes øgede bevidsthed om konsekvenserne af livsstilens betydning.
Sociolog og fremtidsforsker Eva Steensig, der som indehaver af Lighthouse står bag analysen, peger på, at eksempelvis sammenhængen mellem krop og kost efterhånden står så stærkt i forbrugernes bevidsthed, at det man næsten ikke kan byde sig til på et marked for krop uden også at have kosten med – og det uanset hvilken del af markedet, man opererer på.
”Men det skal selvfølgelig være med basis i det stærke faglige fundament, som fysioterapien hviler på, så derfor er det ikke sikkert, at fysioterapeuterne skal til at rådgive om kost, men de vil gøre klogt i at indgå nogle alliancer med nogle, der kan. Det her marked skriger på alliancer”, mener hun.
Markedet skriger også på quick fix-løsninger, mener Eva Steensig, vel vidende, at det ikke nødvendigvis er noget, fysioterapeuterne kan levere, hvis den faglige fane skal holdes over jorden, ”men så skal I være gode til at forklare, hvorfor investeringen i tid er så vigtig – og til at toppe ydelsen op: Når du nu skal bruge så lang tid på at træne din ryg god igen, skal vi så ikke lige tage den lille delle på maven. Vi griner af patienternes søgen efter et quick fix, men det er dem, der siger, de kan levere dét, der tjener pengene”.
I markedet for forbedring og sundhedsfremme er der ikke nogen given autoritet i at være sundhedsperson, og den søgende sundhedsforbruger kaster lige så gerne sine penge efter udokumenterede budskaber i diverse selvhjælpsbøger, så baserer man som fysioterapeut sin virksomhed udelukkende på dét marked, er konkurrencen hård, advarer Eva Steensig. Udfordringen er at skille sig ud i kraft af sin faglighed, samtidig med at man ikke får noget forærende, blot fordi man har et autorisationsbevis hængende på væggen.
Sundhedspolitik versus erhvervspolitik
Som sagt er analysen af sundhedsmarkedet blevet til som led i Danske Fysioterapeuters arbejde med udvikling af en erhvervspolitik, og de strategiske retninger, Lighthouse har udpeget har derfor også været diskuteret i hovedbestyrelsen.
Her er der enighed om, at foreningen fint kan spille en rolle i at hjælpe en udvikling på vej, der giver fysioterapeuter en større rolle på det private forbedrings- og forebyggelsesmarked. Men om Danske Fysioterapeuter også kan spille en aktiv rolle i udvidelsen af markedet for private fysioterapeutiske ydelser på den del af markedet, der vedrører behandling og genopbygning, er der mere delte meninger om blandt hovedbestyrelsens medlemmer.
”Jeg mener ikke, at vi skal gå ind og understøtte udviklingen af et privat marked for ydelser, der normalt udbydes af det offentlige. Det kolliderer med vores sundhedspolitik om fri og lige adgang”, siger regionsformand i Hovedstaden Tine Nielsen.
Hun understreger, at hun ikke er modstander af, at der er fysioterapeuter, der etablerer sig på markedet som et alternativ til offentlige tilbud, men det er vigtigt at skelne mellem, hvad foreningen gør, og hvad medlemmerne gør, mener hun.
”Selvfølgelig skal vi hjælpe vores medlemmer, men derfra og så til at gå ud og opdyrke et marked, som kan konkurrere med det offentlige, er der et stykke”.
Det samme mener hendes regionsformandskollega i Region Sjælland, Lise Hansen: ”Patienterne har jo altid kunnet tilkøbe sig ydelser, og det er ikke forbudt at ansætte sin egen private fysioterapeut, men vi skal ikke italesætte det særskilt. Hvis vi gør det, accepterer vi øget brugerbetaling, hvilket ikke er i overensstemmelse med vores sundhedspolitik. Jeg kan ikke se en erhvervspolitik, der åbner for at vi anerkender yderligere brugerbetaling – heller ikke selv om vi bliver mange flere fysioterapeuter, der skal have job. Vi skal ikke i vores iver efter at skaffe flere jobs og erobre markedsandele gå på kompromis med vores sundhedsfaglige og sundhedspolitiske holdninger”.
Regionsformand i det nordjyske, Tina Lambrecht, beskriver sig selv som tilhørende den mere liberale fløj i hovedbestyrelsen, hvad emnet erhvervspolitik angår. ”Vi holder fanen meget højt i vores sundhedspolitik, men jeg synes, vi er nødt til at forholde os realistisk til udviklingen. Der skal være adgang til vores ydelser, også hvis man ikke selv kan betale, men den lige adgang eksisterer ikke, og har ikke gjort det længe”, siger Tina Lambrecht. ”De mere specialiserede klinikker er allerede i dag med fuld egenbetaling, og der er jo ingen af os, der synes, at de klinikker ikke skal være her, for de højner vores fag”.
Når det er sagt, mener også Tina Lambrecht, at Danske Fysioterapeuter i udviklingen af en erhvervspolitik skal have særligt fokus på den del af markedet, der ligger uden for behandling og genoptræning, for det er der potentialet er, mener hun.
