Cueing gør det lettere at vende under gang
Baggrund
Gangen hos mennesker med Parkinsons sygdom (PS) præges af nedsat hoved-truncus-rotation, nedsat ganghastighed og kort skridtlængde. Op til 80 % af oplever frysning under gangen og at det er særligt svært at holde flowet under vendinger. Gangbesvær er associeret med fald, depression og nedsat livskvalitet. Cueing er et effektivt og hyppigt anvendt redskab, der med temporale eller spatiale auditive stimuli hjælper til at igangsætte og fastholde motorisk aktivitet. Cueing under gang kan medvirke til at øge skridtlængde, kadence og ganghastighed.
Formål
At undersøge om frysning ved vendinger skyldes manglende hoved-truncus-rotation eller manglende vægtoverføring til benet på den side, der vendes til. Forskerne undersøgte derfor effekten af hhv. tidlig aktiv hoveddrejning eller cueing på tendensen til frysning under vendinger.
Metode
15 patienter med (PS) og habituel tendens til frysning gik en baseline-gangtest og derefter seks ture på 5 meter med 180 graders vendinger højre eller venstre om. Stimuli, som blev givet i tilfældig rækkefølge, bestod af: a) opmuntring til at initiere vendingen med en hoveddrejning b) cueing givet til hælisættet på inderste ben i vendingen eller c) cueing givet til hælisættet på yderste ben i vendingen. Gangmønstret blev filmet, og rotation samt vægtoverføring blev analyseret og sammenlignet med 14 raske individers ditto. Der var ingen forskel mellem grupperne på alder, køn eller kognitiv funktion (Mini Mental State Examination).
Resultat
Hos 52,8 % af patienterne forekom frysning under gang ved baseline-testningen.
Opmuntring til hoveddrejning: øgede truncusrotationen, så den var sammenlignelig med den raske kontrolgruppe. Der var observeret 39 episoder af frysning hos fem patienter, hvilket ikke er en signifikant reduktion. Patienterne øgede vægtoverføring til inderste ben i vendingen, men opfattede ikke strategien som en fordel. Cueing: medførte nedsat ganghastighed, truncusrotation og vægtoverføring, men havde størst effekt på frysning, der kun forekom hos 3,8 % af deltagerne. Patienterne oplevede, at cueing var hjælpsomt. Cueing reducerede ikke bare tendensen til frysning, men reducerede også ganghastigheden under selve vendingen. Ifølge forfatterne ved man ikke, hvilken betydning rotation og vægtoverføring har for tendensen til frysning. Der var kun få inkluderede, hvilket begrænser muligheden for at foretage statistiske sub-analyser. Flere undersøgelser er nødvendige.