Borgere skal vurdere kommunale fysioterapeuters indsats

Synes du, at fysioterapeuten var dygtig? Havde I et godt samspil? Og blev der handlet på dine behov og ønsker i forbindelse med træningen?

Næsten 28.000 borgere modtager hver måned behandling i den kommunale fysioterapeutiske genoptræning, men patienternes oplevelse af behandlingen bliver ikke målt i tilstrækkeligt omfang. Det vil dette års vindere af Bachelorprisen råde bod på med et spørgeskema, som er skræddersyet til patienterne i den kommunale fysioterapi. For selvom patientinddragelse vurderes til at være en af de vigtigste faktorer i den kliniske praksis, mangler der, ifølge de fire vindere af bachelorprisen, et valideret spørgeskema til brug i den kommunale sektor.

“Et godt behandlingsforløb handler ikke kun om den faglige viden, vi fysioterapeuter besidder. Det handler i lige så høj grad om de mennesker, vi behandler. Vi har pligt til at kvalitetssikre behandlingen, og det undrer os, at der ikke er mere fokus på borgernes oplevelse. Derfor besluttede vi os for at udvikle et spørgeskema, der skal måle den borgeroplevede kvalitet af fysioterapien,” fortæller fysioterapeut Sean Hartwell, der sammen med Nicoline Alkærsig Madsen, Andreas McLaughlin og Grace Macaree har vundet Bachelorprisen.

4.500 borgeres oplevelse af kvalitet

De fire vindere har alle læst på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde, og de deler en fælles forståelse af borgeren som ekspert på eget forløb og med en individuel oplevelse af den fysioterapeutiske behandling.

“Vi er meget opmærksomme på, hvor vigtig kommunikation og patientinddragelse er for at opnå god effekt, og det motiverede os gennem hele processen,” fortæller de.

Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en omfattende litteratursøgning. De tidligere studerende gennempløjede utallige studier om borgeroplevet kvalitet og undersøgte, hvilke fællestræk der er i den måde, borgere anskuer kvalitet på. Resultatet blev et solidt datamateriale med 4500 borgeres oplevelser af kvalitet fra rehabiliteringscentre rundt omkring i verden.

Ud fra studierne fik de indkredset en bouillonterning med seks temaer, som udgør kernen i kvalitet for den enkelte borger.

“Borgerne vægter relationen mellem fysioterapeuten og dem selv, at der er gensidig respekt og god kommunikation. Og så lægger de stor vægt på fysioterapeutens faglighed og hans eller hendes evne til at møde borgeren i øjenhøjde,” forklarer Nicoline Alkærsig Madsen

Borgerne ville gerne spørges

Der bliver spurgt ind til de seks temaer i spørgeskemaet, som siden blev valideret i samarbejde med Holbæk kommune, som formidlede kontakten til et repræsentativt udsnit af patienter. Sean Hartwell og Grace Macaree stod for de i alt otte semistrukturerede forskningsinterviews, som fulgte umiddelbart efter patienternes besvarelse af spørgeskemaet. Deltagerne var fire kvinder og fire mænd i alderen 28 til 85 år med diagnoser, der spænder lige fra multitraume og hoftealloplastik til amputation og achillesseneruptur. Kort sagt en bred repræsentation af borgere, der går til fysioterapeut i kommunalt regi.

“Vi ønskede et vist antal patienter og en varieret gruppe, både på alder og diagnose. Spørgeskemaet er ikke diagnosespecifikt, så vi har søgt så stor bredde og mangfoldighed som muligt,” fortæller Sean Hartwell og Grace Macaree.

Den lille kvalitetsvalidering viste, at borgerne var glade for at blive spurgt til deres oplevelse af kvalitet.

“Det var vores oplevelse, at borgerne rigtig gerne ville tale med os og var meget interesserede i projektet. De forstod spørgsmålene og havde nemt ved at overskue skemaet. Alle otte borgere sagde, at det var relevant at blive spurgt til deres oplevelse af kvalitet. En af de adspurgte sagde ovenikøbet, at “borgerens stemme mangler her,” fortæller Grace Macaree.

Videreudvikling af spørgeskemaet

Da spørgeskemaet efter de fire vinderes overbevisning er det første af sin art herhjemme, har det ikke været muligt at kriterievalidere, dvs. sammenligne det med et tilsvarende skema. Spørgeskemaet er til gengæld overflade-, indholds- og konstruktionsvalideret, dvs. borgerne er blevet forelagt layout, farvevalg, sprog og indhold. Valideringsprocessen har vist, at spørgeskemaet kan stå alene og er solidt i sin nuværende form, men også at der er basis for en videreudvikling.

“Selvom spørgeskemaet er klar til brug, arbejder vi på at få det valideret yderligere og reliabilitetstestet i større omfang. Vi vil rigtig gerne gå videre og teste det på en bredere gruppe. Jo flere, jo bedre. Målet er en større befolkningsgruppe, gerne med minimum 200 deltagere i pilottest og 15-30 i reliabilitetstest,” forklarer de.

Skemaet er skræddersyet til brug i den kommunale fysioterapi og kan ikke umiddelbart overføres til for eksempel sygehus eller klinik, hvor der i forvejen findes egnede måleredskaber. De fire fysioterapeuter forventer, at der kommer til at gå mindst et års tid, før rammerne omkring videreudvikling er endeligt på plads.

“Holbæk Kommune har efterspurgt en fuld validering, som kræver et tværfagligt samarbejde, hvor også ergoterapeuter og neurologer indgår. Professionshøjskolen Absalon er koblet på den fremtidige udvikling af spørgeskemaet, og vi håber at få endnu flere kommuner med i den videre udvikling,” fortæller Nicoline Alkærsig Madsen og Andreas McLaughlin.

Håbet er, at spørgeskemaet kan benyttes af i første omgang Holbæk Kommune, og at både fysioterapeuter og ergoterapeuter vil kunne benytte det, når det engang er færdigudviklet.

“Vi glæder os til at være en del af processen, og vi håber på at få flere kommuner med,” siger de fire bachelorprisvindere.